<< Tilbage
Første lægebesøg
De fleste følges ad til første lægebesøg, og I er begge to velkomne. Lægens opgave er at informere jer om de generelle tilbud i graviditeten. Endvidere vil lægen vejlede jer om livsstil, kosttilskud, medicin og job og om valg af fødested. I kan tale om jeres tanker, ønsker og forventninger til graviditeten og oplevelse af at skulle være forældre og jeres glæder, bekymringer og sex/samliv. Lægen vil spørge til, om der er specielle vanske-lig-heder evt. behov for undersøgelse/afklaring, f.eks. omkring arvelige sygdomme i jeres familie.
Vandrejournal
Lægen beregner din terminsdato på baggrund af din sidste menstruations 1. dag.
Du bliver også spurgt om din cyklus, om du tidligere har været gravid og om sygdomme. Du vil blive vejet, få målt puls, blodtryk, og din urin vil blive undersøgt for bakterier, fordi gravide lettere får blærebetændelse. Inden I går, vil I lave aftaler om de videre undersøgelser.
Lægen starter en vandrejournal. I får jeres del af den udleveret i en kuvert. Den skal I medbringe til alle undersøgelser hos læge og jordemoder, så I selv kan følge med. De fagpersoner, der følger jer, kan samtidig læse om de tidligere undersøgelser.
Hvornår blev du gravid?
En graviditet varer 40 uger, regnet fra din sidste menstruations 1. dag. Det skyldes, at de fleste ved, hvornår de havde sidste menstruation, mens de færreste ved, hvornår barnet præcist blev undfanget.
Det betyder i praksis, at du ikke er gravid de første to uger, for du blev jo ikke gravid den dag, du fik menstruation.
Den nøjagtige dato afhænger af, om din cyklus er præcis 28 dage eller ej. Er den lidt mere, forskydes fødselstidspunktet tilsvarende. 1. gangsfødende har en tendens til at gå en uge over tiden.
Hvornår skal du føde?
Din terminsdato er den dag, man forventer, at barnet bliver født. Når du får lavet nakkefoldsscanning, får du en mere præcis dato, fordi man vurderer, at alle fostre har samme størrelse før 20. uge. Den præcise dato har mest betydning, hvis du går over tiden eller føder for tidligt.
Mange fødesteder retter sig efter den termin, man når frem til ved ultralydsscanningen.
Undersøgelser ved første lægebesøg
Lægen vil mærke på livmoderen for at undersøge, om størrelsen passer med graviditetslængden, og om alt føles normalt. Det er kun i særlige tilfælde, at lægen laver en gynækologisk undersøgelse.
Blodprocent (hæmoglobinkoncentration)
Hæmoglobin er blodets farvestof. Hæmoglobinet ligger indeni de røde blodlegemer og er ansvarlig for transporten af ilt fra lungerne ud til cellerne i vævene, hvor ilten forbruges. Det er normalt, at hæmoglobinkoncentrationen falder en lille smule under graviditeten. Faldet skyldes øget væskemængde i kroppen og er udtryk for en fortynding af blodet. Gravide anbefales at tage et dagligt jerntilskud fra 10. graviditetsuge på 40–50 mg ferrojern.
Hiv, syfilis og hepatitis B-analyser
Kan du også få taget samtidig med din blodprocent.
Blodtyper
Vi har forskellige måder at bestemme blodtyper på. De mest kendte er ABO-systemet og Rhesus (RH)-systemet. Du får taget prøve til bestemmelse af Rhesus-systemet.
Anti-D
Alle gravide, der er Rh negative, tilbydes screening af barnets blodtype. Denne screening foregår hos egen læge, ved kontrollen i 25. uge.
Årsagen til denne screening er, at mødre, der er Rhesus negative, kan danne antistoffer mod et barn, der er Rhesus positivt. Det sker sjældent.
Hvis en Rhesus negativ mor bærer et Rhesus positivt barn, vil hun blive tilbudt en injektion i 29. uge og indenfor 72 timer efter fødslen, for at undgå, at hun danner antistoffer.
Tidligere gav man denne injektion med Anti-D efter fødslen, men man har nu indført denne nye rutine.
Hvis du har spørgsmål til screeningen, så kan du få det uddybet enten af din praktiserende læge eller din jordemoder.
Blodtryk
Normalt vil blodtrykket ligge stabilt på ca. 120/80. Er dit blodtryk forhøjet, kan det være tegn på en begyndende svangerskabsforgiftning (se senere).
Er dit blodtryk lavt, har det ikke nogen betydning, men du kan være svimmel, især når du rejser dig hurtigt op.
Urinprøver
Nogle gange ser urinen lidt plumret ud. Det kan skyldes, at du har mere udflåd, end du plejer, hvilket er normalt i graviditeten. Sukker i urinen kan betyde, at du er ved at udvikle en sukkersyge, men oftest er det blot, fordi nyrerne lettere end normalt udskiller sukker. Det er helt ufarligt, og hvad årsagen kan være i de enkelte tilfælde, vil en evt. nærmere undersøgelse (glucosebelastning) kunne afsløre.
Proteiner i urinen kan være tegn på blærebetændelse, som let kan behandles. I graviditetens sidste halvdel kan det være tegn på en begyndende svangerskabsforgiftning. Bakterier i urinen er tegn på blærebetændelse og skal behandles.
Vægten
Det er normalt, at du tager 10-15 kg på i graviditeten – mellem 8-10 kg, hvis du er overvægtig og ca. 14-15 kg, hvis du er undervægtig.
Vægtstigningen går til:
• barnet (ca. 3 1/2 kg)
• vækst af livmoder (ca. 1 kg)
• moderkage (ca.1/2 kg)
• udvikling af bryster (ca. 1 kg)
• fostervand (ca. 1 kg)
• den væske, der ophobes i organismen (ca. 1 1/2 kg)
• øget blodmængde (ca. 1 1/2 kg)
• et fedtdepot (ca. 1/2 -2 kg), som skal bruges under amningen
Læs mere i pjecen: ”Når du er gravid. Råd om mad og motion” (se litteraturlisten).
En større vægtstigning kan skyldes, at du har stor appetit, men det kan også være tegn på ophobning af væske i kroppen.
Det kaldes lette ødemer og er almindelige i den sidste tredjedel af graviditeten. Stærk ophobning af væske kan være et af tegnene på begyndende svangerskabsforgiftning.
Passende vægtstigning i løbet af graviditeten i følge Sundhedsstyrelsen:
Undervægtig:
BMI <18,5: 13-18 kg
Normalvægtig:
BMI 18,5-24,9: 10-15 kg
Overvægtig:
BMI 25-29,9: 8-10 kg
Svært overvægtig:
BMI >30: 6-9 kg
Frit sygehusvalg
Der findes 23 fødesteder i Danmark. Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om et frit sygehusvalg. Har I specielle ønsker om det, så nævn det nu, mens lægen laver jeres journal. Måske har det fødested, I vælger nogle rutiner, I umiddelbart ikke er opmærksomme på. Vær opmærksomme på, at et hospital af pladsmæssige årsager kan afvise at modtage personer fra andre regioner. Det er en god idé at gå på nettet og undersøge, hvilke muligheder det sygehus, I vælger, har. Prøv at gå ind på på sst.dk.
Mange er ikke klar over, at I selv kan have indflydelse på valget, og endnu flere ved slet ikke, hvilke valgmuligheder, I har.
Specialafdeling
Langt de fleste fødsler foregår på en specialafdeling uanset, hvordan graviditeten og fødslen går. Der er mulighed for alle former for smertelindring og evt. kejsersnit. En specialafdeling er et travlt sted med flere fødsler i gang på samme tid. Jorde-moderen eller måske et par skiftende jordemødre vil være hos jer det meste af tiden.
Når du har født, og hvis du er førstegangsfødende, har I mulighed for at blive på barselsafdelingen eller et dertil hørende patienthotel.
De fleste steder føder flergangsfødende ambulant, hvis graviditeten og fødslen har været normal. Det betyder, at mor, far og barn udskrives fra fødeafdelingen 4 -6 timer efter fødslen.Det stiller store krav til forældre at blive udskrevet tidligt, inden amningen er kommet i gang. Læs om amning de første døgn senere i bogen s. 94.
Inden I udskrives, får I de fleste steder et telefon nummer, I kan ringe på, hvis I har behov, de mellemliggende dage. Ellers bed om det.
Andre steder ringer jordemoderen hjem til jer dagen efter, du har født for at høre, hvordan det går. Sundhedsplejersken kommer på besøg hjemme hos jer i løbet af de første 5-10 dage.
Kirurgisk fødested
Dette er en lille fødeafdeling på et hospital. Der er ganske få tilbage i dag. Afhængig af fødestedet og personalet kan I være der, selv om fødslen strækker sig lidt ud over det normale. Tal med jordemoderen om, hvilke muligheder der er for smertelindring.
Hjemmefødsel
I Danmark vælger 1-2% at føde hjemme. Fødslen foregår hjemme i vante omgivelser, og jordemoderen kommer hjem til jer, når I har behov for hendes hjælp. I får ”besøg” af jordemoderen, det er ikke jer, der ”besøger” fødestedet.
Der findes i dag flere hjemmefødselsordninger, som tilbyder jordemoderhjælp. Nogle er private og tager betaling for deres hjælp, andre fungerer indenfor det offentlige sundhedsvæsen og kræver derfor ikke betaling. Hvis du ønsker at føde hjemme, så tal med din egen læge eller din jordemoder om, hvilke muligheder, der findes der, hvor I bor.
Ved en hjemmefødsel er der ro, og jordemoderen har kun jer at passe på. Der er ingen undersøgelser, der viser, at det er farligt at føde hjemme. Det kræver bare god planlægning fra starten af graviditeten.
Ulempen er, at hvis fødslen ikke går normalt, skal I flyttes til fødegangen. Det er vigtigt at forberede sig på denne situation, så I ikke bliver alt for skuffede, hvis det ikke lykkes at føde hjemme. 2 dage efter fødslen kommer jordemoderen på besøg.
Privat fødeklinik
Der findes i dag også mulighed for at vælge en privat fødeklinik, hvor der kun er jordemødre, som følger jer gennem hele graviditeten og fødslen. Hvilke muligheder der findes, kan I få svar på ved at henvende jer direkte til klinikken f.eks. klinikkenmaia.dk – I skal selv betale på denne private fødeklinik klinikkenmaia.dk.
Patienthotel
Efter fødslen er der mange steder mulighed for, at førstegangsfødende kan overnatte på et patienthotel. Her kan den nye familie flytte ind på eget værelse. Præcis hvad der tilbydes der, hvor I føder, kan jeres jordemoder fortælle jer om. Far skal betale et beløb for at overnatte. Brug dagen/dagene på at få amningen i gang, så er det lettere at komme hjem. Læs mere om amning de første dage senere i bogen.
Du kan også klikke ind på libero.dk eller scanne koden* og få gode råd til de første dage hjemme.
Første besøg hos jordemoderen
I får en indkaldelse til det første besøg hos en jordemoder, når du er 12-16 uger henne i graviditeten. Besøget kan foregå i et jordemodercenter, og jordemødrene forsøger, så vidt det er muligt, at planlægge, at I har den samme jordemoder til alle undersøgelserne. Det er også muligt nogle steder at gå til en privat praktiserende jordemoder, som man selv skal betale for, se link bag i bogen.
Fra 1. januar yder "Danmark" tilskud, hvis man søger en privatpraktiserende jordemoder.
Graviditetsplan
Når I kommer, vil jordemoderen sammen med jer lave en personlig graviditetsplan. Den kan I løbende opdatere. Den følger op på din vandrejournal, som lægen lavede. Udgangspunktet for samtalen med jordemoderen vil være din oplevelse af at være gravid og jeres oplevelse af at skulle være forældre.
Jordemoderen vil sørge for, at I bliver velinformeret, og hun vil tale med jer om jeres ressourcer og jeres måde at leve på under graviditeten. Hun vil også snakke med jer om, hvad I selv kan gøre for, at det barn, I venter, trives og udvikler sig så godt som muligt, og hun vil svare på de spørgsmål, I har. Skriv dem f.eks. ned på forhånd.
Ved undersøgelsen bliver du vejet, får målt blodtryk og undersøgt din urin og fra 28. uge skønnes barnets vægt, og hvordan det ligger. Er det nødvendigt at du ændrer på dine spise, drikke eller rygevaner, vil jordemoderen tale med dig om det.
Er der behov, vil du også blive undersøgt, og din graviditet og dit helbred vurderes.
Jordemoderen vil også diskutere jeres muligheder vedr. deltagelse i fødsels-
/forældreforberedelseskurser.
Nogle jordemødre har telefontid, hvor I kan ringe, hvis der dukker spørgsmål op (se første spalte). Har du som kommende far lyst til at få et par minutter med jordemoderen, så bed hende om det.
Gruppekonsultation
Nogle steder mødes jordemoderen med en gruppe på 6-8 gravide ad gangen. Det kan give mulighed for at danne et netværk, I kan have glæde af også efter fødslen. Ved hver gruppekonsultation kan du naturligvis også tale med jordemoderen.
Besøg på fødestedet
Jeres egen læge sender en henvisning til fødestedet. Mange steder tilbyder man rundvisning. Tidspunktet er forskelligt fra fødeafdeling til fødeafdeling rundt om i landet.
Mange hospitaler har deres egen hjemmeside. Se f.eks. jordemoderforeningen.dk/fødesteder
<< Tilbage