Verdens bedste bleer?
Vort mål har altid været at fremstille de bedste bleer. De skal være behagelige at have på og nemme at skifte. Men også gode for miljøet. Det vil sige omtanke ved materialevalg, fremstilling og transport. Har du spørgsmål til dette, håber vi, at du finder svaret her. Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte os.
» Libero forbrugerkontakt
Fremstilling
Hvordan foregår produktudviklingen?
Vort mål er klart. Vi ønsker at fremstille de absolut bedste bleer til barnet og dets forældre. Bleen skal være behagelig, uanset barnets alder. Bleen skal desuden være nem at skifte og være til at stole på. Det er altså barnets velbefindende og fleksibiliteten for forældrene, der er i fokus. Vi lytter til forældrene, sygeplejersker, hudlæger og jordemødre. De fleste af os på Libero er desuden (eller har været) småbørnsforældre.
Hvem opfandt engangsbleen?
Det gjorde vi. I 1955. Det var et kæmpeskridt mod forbedret hygiejne og komfort. Vi har altså længere erfaring med engangsbleer end nogen andre.
Miljø
Hvorfor er en god ble bedre for miljøet?
En god ble har en stor sugeevne, selvom den er tynd. Derfor er det ikke nødvendigt at skifte gode bleer lige så ofte som bleer med dårligere sugeevne. Det betyder, at der bliver mindre affald, og der skal ikke bruges så meget materiale til at holde barnet tør i bleperioden. Og hvis bleen ikke lækker, er det ikke nødvendigt at vaske sengetøjet så ofte.
Er Liberos bleer et miljørigtigt valg?
Vi tager miljøspørgsmålene alvorligt. Vi følger, hvordan bleen påvirker miljøet under hele dens "levetid" – fra valg af råvarer, fremstilling, transport og anvendelse, til bleen bliver affald. Vores analyser viser, at det vigtigste er, at vi designer produktet godt og anvender de bedste materialer. Vi stræber altid efter at formindske vores påvirkning af miljøet, og vores grundfilosofi for miljøarbejdet er, at en god ble er bedre for miljøet.
Hvad sker der, når bleerne forbrændes?
Bleerne er fremstillet af plast og papir, og disse materialer omdannes hovedsageligt til kuldioxid og vand i et moderne forbrændingsanlæg. Kuldioxid er en drivhusgas, men den del, som kommer fra papirmassen i bleerne modsvares af den mængde, der blev bundet i træet og bidrager derfor ikke til klimapåvirkningen. Et moderne forbrændingsanlæg skaber desuden energi, både i form af fjernvarme og elektricitet.
Hvad sker der med de brugte bleer?
De fleste brugte bleer forbrændes og kan dermed give fjernvarme og elektricitet. Det er endda muligt at anvende brugte bleer som brændsel til energiudvinding.
Hvor stor en del af husholdningsaffaldet udgør bleerne egentlig?
Af alle de kilo husholdningsaffald, som danskerne smider væk, udgør bleer ca. 5 %.
Indeholder Libero nogen materialer, der kræver "specialbehandling"?
En Libero ble indeholder ikke nogen materialer, der kræver specialbehandling. De kan forbrændes i et forbrændingsanlæg eller komposteres i et industrielt kompostanlæg, hvor plastmaterialet sorteres fra.
Hvad betyder det, at alle Liberos bleer er blevet svanemærket?
En ble skal opfylde mange forskellige krav for at blive svanemærket. Når Svanen godkender Liberos bleer, betyder det, at de er blevet grundigt vurderet – det gælder alt fra de anvendte råvarer til fremstilling af bleerne. Svanemærkede Libero bleer har naturligvis samme gode sugeevne og pasform, som de altid har haft.
Svanemærket
- tillader ikke, at bleerne indeholder parfume, hudcreme eller lotion
- opfylder strenge krav til energiforbrug og udslip af kemikalier under produktionen af de forskellige materialer, der findes i bleen
- tillader ingen allergifremkaldende, irriterende eller miljøskadelige stoffer i bleen.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du besøge Svanens hjemmeside her.