Første tid med en nyfødt baby

Det er uden tvivl en surrealistisk følelse at gå ud gennem døren fra fødeafdelingen som førstegangsforældre med den nyfødte baby i favnen! Det er måske endda svært at forstå, at man overhovedet må have lov til at tage det lille væsen med hjem. Tænk engang at man nu kan kalde sig selv for mor eller far … Det kan næsten føles, som om det bare er en leg, når ordene bliver sagt første gang.

Nybagte forældre

Det at blive mor eller far er nok den største omstilling, man kan komme til at opleve. Inden barnet er kommet, plejer det at være de praktiske ting, som fylder en stor del af ens tanker, fx at man får mindre tid til overs til andet, eller at man ikke får nok søvn. Men den største forandring sker jo faktisk indvendigt. Uanset hvor store planer man har for at bevare sit gamle ”jeg”, så er det jo sådan, at en ny identitet vokser frem. Dette er en identitet, som påvirkes af, at man er gået fra at bare have haft forældre til, at man rent faktisk selv er blevet en.

Men bare fordi der nu findes en anden, hvis behov er nødt til at komme i første række, så indebærer det jo ikke, at alle ens egne kan skubbes helt til side, og det er ikke ualmindeligt, at det er forbundet med blandede følelser. Det er meget forskelligt, hvordan man oplever disse modsatrettede følelser. For nogle føles forældreskabet som den mest naturlige ting i verden – nogle gange kan det endda være en befrielse at slippe for at fokusere så meget på sig selv. For andre kan det føles, som om man famler og leder efter sin egen identitet, savner sit gamle jeg. De fleste finder sig til rette i dette efter et stykke tid, men det kan også føles mere eller mindre naturligt i de forskellige faser af barnets opvækst. Vores bedste råd er, at du taler med andre om, hvordan du oplever det, eftersom det plejer at lette på trykket, at man deler sine tanker med andre. Husk også, at dette er en helt normal proces – lidt som at genopleve teenageårene – men dengang handlede det om at gå fra at være barn til at blive voksen, nu handler det om at være voksen og blive forælder. Når man kæmper med følelserne omkring dette, så har det naturligvis heller ikke noget at gøre med, hvor højt man elsker sit barn. Det er vigtigt huske på.

Følelser i massevis

Det er ikke sikkert, at den totale lykkerus indfinder sig lige efter fødslen. Det er ikke engang sikkert, at den kommer de første par dage. Men at man er mere følsom end ellers kan de fleste nok nikke genkendende til. Det er der hverken noget mærkeligt eller usædvanligt i, for en nybagt mor skyldes det ofte såkaldt baby blues, men det er også følelsesmæssigt udmattende at vænne sig til sin nye identitet, hvilket jo er noget, som alle nybagte forældre går igennem.

Mange kan føle sig overrumplede af de stærke følelser over for den nyfødte baby – både over kærligheden og frustrationen. For lige så varm om hjertet, som man kan blive over at se på sit sovende barn, lige så frustrerende og stressende kan det være, når det ikke lykkes for en at trøste det. Lykkerusen kan hurtigt blive til tårer, og irritationen kan hurtigt blive til ømhed. Det kan være hårdt ikke at kunne genkende sig selv i denne følelsesmæssige rutsjebane, men den større følsomhed har faktisk et godt formål, nemlig at man hurtigt skal kunne opfange barnets signaler og tolke, hvad det vil. Det er helt naturligt og en god ting at blive ekstra følsom i denne periode. Men nogle gange bliver det for meget af det gode, og de stærke følelser kan skabe problemer i stedet for at gøre tingene nemmere – jo mere oprørt og irriteret man selv er, desto sværere plejer det nemlig at være at trøste barnet. Da kan det være en god idé at holde en pause, trække vejret stille og roligt, og derefter prøve igen.

Og så er det jo sådan, at når der sker store forandringer i livet, så bliver man mere sårbar over for stress og nedtrykthed. Hvis det nu føles, som om der ikke er nogen ende på det følelsesmæssige kaos, men at det derimod bliver værre, jo længere tid, der går, og det udvikler sig til nedtrykthed eller depression, så kan du have brug for hjælp med at finde tilbage. Tal med sundhedsplejersken eller din egen læge, så snart du kan, eftersom det er nemmere at slippe af med en depression, hvis man søger hjælp tidligt.

Hverdagen med en nyfødt baby

Det første døgn med den nyfødte er der mange, der føler sig lidt hjælpeløse, og det kan tage lidt tid, inden man får styr på alt det praktiske. Derfor har vi samlet en masse læsetips om alt fra, hvordan barnets første afføring skal se ud, hvad det der udslæt betyder, hvordan man bader barnet, rengør navlestumpen eller skifter bleen. Hvis man gerne vil amme, så kan det være en god idé at være indstillet på, at det for de fleste er lidt besværligt i starten: Sår på brystvorterne og spændte bryster kan gøre mere ondt, end man kan forestille sig. Men når man først har kæmpet sig igennem den første og lidt hårde periode, så kan det blive utroligt hyggeligt. Det plejer at gøre det nemmere at få en god start på amningen, hvis omgivelserne er nogenlunde rolige og fri for stress. Det er også vigtigt at bede jordemoderen om hjælp på et tidligt tidspunkt, hvis man gerne vil amme, men man ikke kan få det til at fungere.

Prøv også at have realistiske forventninger til dig selv som nybagt forælder. Det kan være en god idé at gå ud fra, at der måske ikke er tid til så meget andet end at tage sig af barnet og lære det at kende – al tid ud over det kan betragtes som en slags bonus. Det kan naturligvis føles frustrerende, at man knapt nok når at tage et brusebad lige i starten, men det bliver nemmere med tiden. Spædbørn har jo trods alt brug for at sove både meget og ofte, og hvis man har sindsro, så er det godt, hvis man kan prøve at få hvilet lidt selv – eller tage det der brusebad. Hvis det føles uvant eller svært at slappe af, så kan det hjælpe at holde sit lille barn hud mod hud – så ofte det overhovedet kan lade sig gøre. For barnet er det vigtigt, eftersom det bl.a. styrker tilknytningen, fremmer amningen, er beroligende og hjælper det med at holde kropsvarmen, men selv forældre har godt af hudkontakt, eftersom nærheden og kropskontakten frigør det beroligende hormon oxytocin.

Hvornår kan man tage imod besøgende, når man har en nyfødt baby?

Det er helt okay at sige nej til at få besøg, hvis man vil være alene i sin babyboble et stykke tid. Familien og vennerne, der ivrigt venter på at få lov til at møde barnet, kan trøste sig med, at det er lige så nuttet om en måned, og da er du måske lidt mere frisk. De kan jo også være delagtige på andre måder, fx ved at levere frokoster eller hjælpe med indkøb. Når de så endelig kommer, så kan vi anbefale, at du selv sørger for at få en lille pause – måske kan en mormor eller en farfar gå en tur med barnevognen mens du hviler dig lidt. Det er også en god idé at være lidt restriktiv med alt for mange besøg eller menneskemængder det første halve år, så barnet ikke bliver forkølet, hvilket jo kan være ekstra hårdt for en nyfødt baby.

Det er dog ikke alle, som har mor- eller farforældre, der venter på at få lov til at komme. Måske lever de ikke længere, eller også er de alt for langt væk – rent geografisk eller relationsmæssigt. Uanset hvad grunden er, så kan det påvirke, hvordan man har det – ens eget forhold til sine forældre præger jo ofte, hvilke tanker man har om sit eget forældreskab, og med en ny lille krabat i favnen kan det naturligvis føles ekstra tydeligt.

Ens egne instinkter og andres gode råd

Vi ved, at det her med forældreskab kan være både fantastisk, utroligt hårdt og samtidig skræmmende. Men vi ved også, at det meste faktisk plejer at løse sig, når man som forældre stoler på sine instinkter og gør det, man selv tror er bedst. Der er måske mange rundt omkring en, som har meninger om, hvordan en forælder ”skal" være, og man kan nemt føle sig udskammet af andres kommentarer om, at man gør tingene forkert. De fleste siger det dog for at hjælpe, selvom det ikke føles sådan, lige når man hører det. Hvis det er en person i din nærmeste kreds, som konstant kommer med ”gode råd”, er du måske nødt til at tale med vedkommende og sige, at du bliver usikker på dig selv, når du får så mange uopfordrede råd, og at du gerne vil have lov til at prøve selv først. Tænk også på, at den perfekte forælder ikke findes – i hvert fald ikke i den forstand, at der findes en opskrift på, hvordan man skal være. I barnets øjne er du allerede helt fuldendt, og det elsker dig betingelsesløst.

Pas godt på dig selv!

Hvis I er flere forældre, så er det en god idé at hjælpe hinanden så meget som muligt, men også at være lydhør over for jeres forskellige behov. Selv den, der er hjemme med barnet om dagen, har brug for fx at få lidt nattesøvn, eftersom det er mindst lige så hårdt at være på barsel som at have et andet arbejde. Til tider kan det også være svært at slippe hinanden ind i forældreskabet, men det plejer at hjælpe, hvis man taler om det og om forholdet til hinanden. Hvis du er enlig, så prøv at få lidt ekstra forstærkning i form af venner og familie, hvis du ikke allerede har gjort det. Den, der har født barnet, har jo også brug for at komme sig rent fysisk efter både graviditet og fødsel. Det kan være forskelligt, hvor lang tid det tager afhængigt af, hvor krævende det har været, men ofte tager det flere måneder.

Når det føles hårdt: Prøv at tage en dag ad gangen og husk, at alle forældre er nybegyndere i starten – for hver gang der fødes et barn, så fødes der jo faktisk også en forælder. Og man er ikke nødt til at kunne alt. Barnet skal nok lære dig det hen ad vejen.

Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog