Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Råd til at klare toiletbesøg efter fødslen

Det kan være, at du ikke tør gå på toilettet, når du netop har født, specielt hvis du har sting efter fødslen. Men mange har haft samme problem og er kommet på gode løsninger, der findes tips og hjælp at få.

Her får du nogle råd til, hvad du kan gøre for at lette toiletbesøget efter fødslen. Læs også Livet efter fødslen

• Hold et rent bind mod skedeåbningen for at undgå følelsen af, at "alt falder ud".

• Det er vigtigt, at tarmen fungerer, som den skal. Sørg for at have god tid. Har du hård mave og svært ved at få maven til at fungere, så prøv at ændre på kosten. Bed gerne sygeplejersken om råd.

• Hvis du har bristninger, så ringmusklen omkring endetarmsåbningen er beskadiget, kan det være ekstra følsomt, de første gange du har afføring. Hvis du er usikker, kan du tale med din læge, som i nogle tilfælde kan give dig en recept på et mildt afføringsmiddel, så det gør mindre ondt at gå på toilettet.

• Der findes også kost, som hjælper på hård mave, som svesker, moden banan, pæresveskejuice, blomkål…

• Drik meget, så du ikke får hård mave, fordi du ikke får væske nok. Når du ammer, har du brug for ekstra meget væske.

• Hvis det gør ondt at tisse, kan du tage håndbruseren og forsigtigt skylle med lunkent vand mod underlivet, når du tisser.

• Det er vigtigt, at du er omhyggelig med hygiejnen nu, så du ikke får en infektion. Skyl gerne underlivet, hver gang du har været på toilettet.

• Bøj dig lidt bagover, når du har afføring, så giver det et ekstra tryk, som hjælper tarmen til at tømmes.

• Hvis du tisser, skal du bøje dig lidt fremad, så et eventuelt syet sår ikke rammes af urinen.

• Skyl med meget vand bagefter. For at der ikke skal opstå en infektion, men også for at køle og lindre, hvis det svider.

• Er du usikker på blødningens/udflåddets mængde, lugt eller udseende så spørg personalet på barselsgangen eller din sundhedsplejerske. Hold dig så tør som muligt, og skift bind ofte.

• Mange er også bange for, at det skal gøre ondt. Brug bind, våde vaskeklude, blødgørende salve, og forsøg at slappe af.

• Hvis du er hævet i underlivet, kan det føles godt at holde noget koldt mod hævelsen efter et toiletbesøg. Lidt knust is pakket godt ind i et håndklæde virker godt.

• Det letter helingen, hvis du tidligt begynder på knibeøvelser, det øger blodcirkulationen i området og hjælper til, at hævelsen falder.

• Der findes også gel og smertestillende salve, hvis du har ondt. Tal med sundhedsplejersken.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...