Det lyder måske mest som sød pludren, men dit barns lyde er fra første øjeblik en øvelse i kommunikation. Jo ældre børn bliver, desto mere almindeligt er det, at de eksperimenterer med nye lyde og ord næsten konstant. Men hvordan hjælper man et barn, der er forsinket i sin sproglige udvikling?
Selvom det første ord kan komme tidligere, så er det først, når barnet er omkring to, tre år, at det plejer at kunne sige korte sætninger med et par ord og deltage i enkle samtaler. Når barnet nærmer sig treårsalderen, kan det ofte sammensætte sætninger med op til seks ord. Men alle børn er jo forskellige, og der er forskel på, hvordan de griber deres sproglige udvikling an. Der er børn, som slet ikke kan snakke, når de er tre år gamle, og som derefter lige pludselig åbner munden og kan udtrykke sig tydeligt, når de siger den første sætning. Andre plaprer løs og kan måske gøre sig forstået i den nærmeste kreds, mens dem, det ikke er lykkedes for at stille ind på den rigtige frekvens, ikke har en jordisk chance for at forstå, hvad barnet prøver at sige.
Eftersom sproget er en så stor del af, hvordan vi interagerer med hinanden, så vil man som forælder måske støtte den sproglige udvikling lidt ekstra. Da kan det være rart at vide, at det for det meste er nok at gå og småsnakke meget med barnet i hverdagen – hvilket jo er noget, som de fleste gør helt automatisk. Vi mennesker er skabt til at kommunikere, og jo mere sprog, der findes i barnets omgivelser, desto mere kommer barnet til at opsnappe og lære. Men alle mennesker er jo forskellige, og variationen er jo stor fra person til person med hensyn til sproget – nogle af os er meget verbale, mens andre er mere fåmælte. Den medfødte personlighed og de verbale evner påvirker altså også, hvor veludviklet ens sprog er som barn og voksen.
Hvis du kan lide ord og vil booste barnets sprogudvikling lidt ekstra, så får du her nogle tips til, hvordan man kan lege sproget ind i barnets hverdag.
Der er som sagt store forskelle i børns tale- og sprogudvikling, når de er små. Mens nogle børn begynder at sætte ord sammen til sætninger, når der er 18 måneder, så er der andre, som kun behersker nogle få ord på samme tidspunkt. En del børn i treårsalderen sludrer konstant og begynder at bruge et komplekst udvalg af tidsudtryk og ord, mens andre i stedet kæmper med sætningsbygningen. Eftersom der er så store forskelle, kan det være svært at afgøre, om et lille barn har talevanskeligheder, som det har brug for hjælp med, eller om barnet bare er et barn, som begynder at tale sent. Hvis du som forælder er bekymret over, at dit barn ikke taler eller lader til at have sprogvanskeligheder, så kan du altid kontakte din læge for at diskutere dine bekymringer. Du kan også henvende dig til børnehaven for at høre, hvad de mener om sagen.
Små børn kan have forbigående perioder, hvor de stammer. Det er almindeligt, og det plejer ikke at medføre problemer senere hen. Det er ikke usædvanligt, at barnet da falder meget over ordene i et par uger eller dage, eller over nogle ord. Den bedste måde at støtte børn, der stammer, på, er at ikke presse barnet, men derimod lytte til dem i fred og ro. For nogle børn (ca. 5-7 %) fortsætter problemerne med stammen gennem tiden i børnehaven.
Hvis det bliver konstateret, at et barn lader til at have betydelige taleproblemer af den ene eller den anden art, så er der hjælp at hente hos talepædagoger (logopæder) i kommunen, via det der hedder PPR (Pædagogisk-Psykologisk rådgivning). Nogle gange kan det være vigtigt, at problemerne bliver opdaget tidligt, så vær derfor ikke bange for at kontakte din læge, hvis du er bekymret, eller hvis dit barn påvirkes negativt i dagligdagen på grund af sine taleproblemer.
En konstateret sprogvanskelighed kaldes for en sprogforstyrrelse, og der findes forskellige typer af sprogforstyrrelser. Det er forskellige dele af sproget, der kan volde problemer – enten sprogets form, indhold eller brug. Nogle sprogforstyrrelser hos børn forsvinder med tiden, mens de hos andre hænger ved i forskellige former også i skolealderen. Nogle gange hænger sprogforstyrrelser sammen med andre udviklingsrelaterede problemer som fx motoriske problemer eller neuropsykiatriske tilstande. Men nogle gange er det ikke sådan – det er ganske enkelt bare sproget, der er indviklet for barnet.
Hvis dit barn har problemer med at lære at tale eller har en konstateret sprogforstyrrelse, er det nemt at blive stresset som forælder, og man vil gøre alt for at hjælpe. Da er det en god idé at tænke på, at du er forælder og ikke dit barns logopæd, så prøv at lade være med kun at fokusere på sproget, når du er sammen med dit barn. Selvfølgelig er det vigtigt, at barnet får den rigtige hjælp og stimulans i hverdagen, men den uden tvivl bedste måde, du som forælder kan give den på, er at være sammen med dit barn og tale med det på en naturlig måde. Det er ikke sjovt for nogen, hvis hverdagen bliver en præstationssituation, hvor barnet presses til at træne og udvikles. Prøv i stedet at nyde tiden med dit barn, og læg fokus på de områder, hvor barnet har sine styrker. Selv børn, som ikke er på niveau med sine jævnaldrende rent udviklingsmæssigt, har ret til at føle sig fantastiske i deres forældres øjne.
Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog