Babyen hører dig
Livet for barnet i livmoderen er stille og roligt, men langt fra lydløst, for mellem uge 18 og 20 udvikles barnets hørelse. Det bliver bevidst om lyde i dets omgivelser: blod, der strømmer gennem blodårer og navlestreng, hjerteslagene og boblende lyde fra tarmen – men også visse høje lyde, der trænger ind gennem livmodervæggen. Hjernens nerveceller, der har med de forskellige sanser at gøre: hørelse, lugt, smag, følelse og syn bliver mere specialiserede og skaber komplekse forbindelser. Omkring denne uge vil et tykt lag fedt begynde at dække barnets hud som en beskyttende hinde mod fostervandet. Det kaldes for fosterfedt og minder lidt om dej. Det meste af det forsvinder inden fødslen på samme måde som lanugohåret, som det sidder fast i. Nu kan man også tydeligt se anlæggende til tænderne – både til mælketænderne og til de tænder, som barnet får senere.
Babysnak og gode råd
Du har højst sandsynligt hørt – eller kommer snart til at høre – alle omgivelsernes spørgsmål om barnet og graviditeten. Nogle elsker at snakke om deres graviditet, at planlægge og virkelig træde ind i den hyggelige graviditetsboble. Andre orker ikke at fokusere på noget overhovedet på grund af kvalme, træthed og hormoner, der farer rundt. Og så er der dem, der føler sig lidt berøvet deres eget jeg – man er jo den samme person som før med andre interesser og forpligtelser end at vente barn. Alle følelser og måder at være på er lige rigtige – ingen kan bestemme, hvordan man skal forholde sig til sin graviditet. Mærk efter, hvordan DU vil have det. Styr samtaler, velmente råd og betænksomme spørgsmål i den retning, du ønsker, og føl dig tryg i at vide, at du bedst ved, hvordan din graviditet er, og hvem du er i den. Hvis du har en partner, så kan alle spørgsmål til dig gøre, at vedkommende kan føle sig ekskluderet. Din partner skal jo også være forælder, og selvom det er dig, der bærer barnet, så er I mindst to om dette. Hvis I ikke trives med omgivelsernes reaktioner, så snak om det og lav en aftale om, at du lader din partner fylde mere i samtalerne – både med venner, familie og sundhedsvæsenet. Du behøver fx ikke at være den, der ved mest – føl jer i stedet trygge i, at jeres fælles viden er nok!
Involveret i graviditeten
Det er vigtigt at ville være – og at få lov til at blive – inkluderet i graviditeten! Som partner har du ofte nøjagtig lige så stærke følelser for barnet, som din partner – den eneste forskel er, at du ikke bærer på det (det får du lov til om ca. 21 uger). Men ofte rettes omgivelsernes blikke og opmærksomhed mod den, der er gravid, især senere i graviditeten, når de kropslige forandringer bliver mere og mere synlige. Hun kæmper måske også med mange fysiske skavanker, og alle vil vise medfølelse og omtanke. Men selvom du måske slipper for bækkenløsningen, så skal du jo også være forælder, og dine tanker og oplevelser er vigtige. Et godt tip til, hvordan man kan føle sig – og blive – mere inkluderet, er aktivt at prøve på at deltage i samtalen: vær velforberedt, tag selv initiativ til at fortælle, at du skal være forælder, og stil spørgsmål til andre, som måske også venter barn eller allerede er forældre. I sundhedsvæsenet er man for det meste gode til at være opmærksom på både den gravide og partneren, men hvis du føler dig ekskluderet, så gælder det samme der: Sørg for at stille spørgsmål og vise, at der er flere kommende forældre i rummet.
