Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Ammeproblemer

Almindelige ammeproblemer

Hvis barnet har svært ved at få godt fat på brystet, eller amningen bare er gået i hårdknude, kan I starte forfra. Det betyder at genskabe den første kontakt fra de første timer efter fødslen. Det er en måde at hjælpe barnet til at genfinde sine naturlige instinkter – og til at mor slapper af og igen tror på, at amningen nok skal lykkes. Du kan starte forfra når som helst.

For lidt mælk

Det er almindeligt, at der er tidspunkter eller dage, hvor du føler, at der ikke er mælk nok. Mange børn vil også sutte hyppigt om aftenen, hvor mange kvinder oplever at have mindre mælk. Det er et normalt fænomen, fordi mælkeproduktionen varierer hen over døgnet.

For lidt mælk kan også skyldes, at barnet ikke sutter hyppigt eller længe nok, ligesom det kan skyldes, at barnet ikke har godt fat om brystet, eller du er anspændt, så mælken ikke løber.

Hvis barnet er sultent og spiser hyppigere, vil det i løbet af et døgn kunnne oparbejde mælk svarende til det øgede behov. Omvendt vil mælkeproduktionen også kunne nedsættes, hvis barnet er sygt og har nedsat appetit. Vurdér barnets trivsel. Er I bekymrede for, om jeres barn trives, så kontakt sundhedsplejersken eller lægen.

Hvis du ikke kan producere nok mælk til at amme fuldt ud, kan du fortsætte med en kombination af amning og udmalket modermælk/ modermælkserstatning. Det er almindeligt, at din mælk smager lidt anderledes på det tidspunkt, hvor du normalt skulle have haft din ægløsning eller menstruation. Det kan være, at barnet afviser brystet, indtil det vænner sig til smagen.

For meget mælk

Nogle kvinder har mere mælk, end barnet behøver. Mælkeproduktionen indstiller sig dog gradvist efter barnets behov. Hvis barnet ikke tømmer brystet, vil mælkeproduktionen efterhånden falde.

Overproduktion kan ofte løses ved at fortsætte med at amme så ofte og så længe barnet vil, men kun tilbyde ét bryst i hvert måltid, så produktionen i det andet bryst bliver hæmmet.

Dit bryst skal føles blødt og uden knuder, når du har ammet. Det kan dog aldrig blive helt tømt for mælk. Hvis du har mere mælk end dit barn har brug for, kan du også sælge din mælk til mælkecentralen på Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital. De bruger mælken til meget for tidligt fødte børn. Kontakt dem for at høre, hvad du skal gøre.

Du vil blive undersøgt for HIV-antistoffer, hepatitis B og C, inden du kan aflevere din mælk.

At starte forfra

  • Tag tøjet af overkroppen. Du kan have en skjorte på, som kan lukkes om barnet og/eller en dyne til at tage over jer
  • Barnet skal kun have ble på
  • Barnet placeres mellem dine bryster
  • Ofte falder barnet i søvn. Når det vågner, så tilbyd brystet. Det er somme tider nemmere for barnet, når det endnu ikke er blevet meget sultent
  • Nyd den tætte stund I har sammen og vær tålmodig
  • Tag imod hjælp og lad andre give dig omsorg

For lidt mælk

  • Læg barnet hyppigt til ved begge bryster, evt. hver 2. time. Vær opmærksom på, at dit barn får gjort sig færdig ved det ene bryst, før det andet tilbydes
  • Am også om natten
  • Sørg for at barnet bruger rigtig sutteteknik hver gang – så stimulerer det bedst muligt mælkeproduktionen
  • Sid eller lig afslappet, når du ammer, så nedløbsrefleksen kan virke optimalt
  • Hvil dig så meget som muligt
  • Malk eventuelt ud efter amning
  • Undlad at give barnet narresut
  • Indstil dig på et par dage, hvor du ikke skal lave andet end at amme og hvile dig

For meget mælk

  • Lad barnet sutte, når det har behov for mad
  • Lad barnet gøre sig færdig ved det første bryst, inden du eventuelt lægger barnet til det andet bryst
  • Følg og respektér barnets signaler om, at det er mæt
  • Lad ikke barnet hyggesutte for meget – jo mere barnet sutter, jo mere stimuleres mælkeproduktionen
  • Malk ud, hvis dit barn simpelthen ikke kan spise al mælken, og der er begyndende mælkeknuder, fordi brystet er meget fyldt. Vær opmærksom på, at jo mere mælk du malker ud, des mere producerer du

Mælkeknuder eller brystbetændelse

Du forebygger mælkeknuder ved at skifte mellem forskellige ammestillinger, så barnet får suttet fra alle områder af brystet. Sørg for at barnet har godt fat. Mærk efter hver amning, om dine bryster føles bløde og uden stærkt ømme områder med knuder.

Undgå en stram bh eller at blokere for mælkegangene med fingrene. Undgå at blive afkølet. Brug ammeindlæg af uld eller silke – det holder brystet varmt og brystvorten tør.

Mælkeknuder er ophobet mælk i tilstoppede mælkegange. Dit bryst vil føles varmt, ømt, rødt og hårdt på det område af brystet, hvor mælkeknuden er opstået. Du kan have feber og føle dig sløj, som om du har influenza. Det kræver tålmodighed at få løsnet op for de tilstoppede mælkegange.

Hvis du ikke har fået løsnet op, og feberen ikke er faldet i løbet af 12 timer, kan det være tegn på brystbetændelse. Så skal du kontakte din læge. Du skal fortsætte med at amme, selvom du får antibiotika.

Mælkeknuder eller brystbetændelse

  • Tag et varmt bad eller læg et varmt klæde på det område af brystet, hvor mælkeknuden er, før du skal amme. Det løsner op for de tilstoppede mælkegange
  • Læg barnet til brystet, så hagen peger mod det område af brystet, hvor mælkeknuden er. Hvis mælkeknuden er under brystet, kan du lade barnet ligge på puslebordet med hovedet vendt mod dig og selv stille dig lænet over barnet, mens det sutter. Barnet tømmer bedst det område af brystet, hvor dets hage er
  • Massér let med flade fingre hen over knuden ned mod brystvorten, når du ammer
  • Håndtér brystet blidt for at undgå skader på brystvævet
  • Gå i seng, hold dig varm og sørg for ro og hvile. Lad dig varte op
  • Fortsæt med at amme hyppigt, ca. hver anden time, selvom det kan gøre ondt, når barnet sutter
  • Malk eventuelt ud med hånden eller brystpumpe efter amningen, indtil brystet føles blødt
  • Tal med din læge, hvis du ikke kan få mælken til at løbe, eller hvis du ikke får det bedre indenfor 12 timer

Ømme brystvorter/revner på brystvorterne

De første par dage efter fødslen kan det gøre ondt i brystvorterne, lige når barnet tager fat. Det er ikke til at forebygge, og smerterne forsvinder normalt efter et par dage. Hvis barnet ikke er lagt godt til, vil amningen blive ved at være smertefuld, fordi suget på brystvorten hele tiden vil være for kraftigt. Derved beskadiges brystvorten, og der kan opstå sår og revner.

Når barnet får godt fat, vil smerten i de fleste tilfælde lette, og sår og revner vil hele i løbet af et par dage.

På apoteket kan du købe Mepilex Transfer fra Mölnlycke, det lindrer smerterne og behandler sår og revner. Det er et plaster, der ikke indeholder skadelige stoffer hverken for barn eller mor 

Ømme brystvorter/revner på brystvorterne

  • Sørg for at barnet får godt fat om brystet
  • Tilbyd brystet, når dit barn viser tegn på sult. Et spændt bryst er svært at få fat om, og et sultent barn kan sutte meget kraftigt
  • Malk lidt mælk ud med hånden inden du lægger barnet til, så barnet nemmere kan få fat, og mælken begynder at løbe
  • For at dulme smerten, når barnet tager fat på den ømme brystvorte, er det vigtigt at slappe godt af og trække vejret dybt, inden barnet lægges til
  • Læg evt. barnet til det mindst ømme bryst og flyt barnet over til den dårlige side, når mælken løber
  • Vær meget forsigtig, hvis du tager barnet fra brystet. Stik en finger ind ved barnets mundvig og løsn forsigtigt barnets sug
  • Undlad at tørre mælken og barnets spyt af. Sørg for luft til brystvorterne, så de kan hele. Du kan evt. lægge en lille tesi af plast over vorterne i din bh
  • Undgå fugtige ammeindlæg. Hold brystet tørt og varmt med uldne, lanolin-holdige indlæg
  • Hvis det gør for ondt at amme, så malk ud en dag eller to og giv mælken i en kop eller med en ske
  • Brug eventuelt suttebrik i en periode

Suttebrik

En suttebrik er en gennemsigtig skive af blød silikone, der er formet som en brystvorte med huller i. Den kan give lindring, mens sår og revner heler. Derefter er det vigtigt at vænne barnet til brystet igen. Gør det gradvist ved f.eks. at starte med suttebrikken, indtil den værste sult er stillet.

Svampeinfektion på brystvorterne

Smerter ved amning kan skyldes svamp, candida albicans. Svamp kan også opstå efter en periode med problemfri amning. Svampeinfektioner opstår hyppigere efter behandling med antibiotika, ligesom brug af strandskaller som beskyttelse på brystvorterne har vist en stigning i antallet af svampeinfektioner.

Det kan give brændende, sviende eller kløende smerter. Eller du kan føle det som en kniv, der bliver stukket i brystet. Det kan gøre ondt under, mellem og efter amningerne. Små sår eller revner er lang tid om at hele. Dine brystvorter kan være røde, skinnende eller skællende. Svamp kan også give dig skedekatar og rødme omkring endetarmen.

Hos dit barn kan svamp ses som hvide belægninger i munden (trøske), som gennem tarmen kan give svamp i bleområdet.Tal med din læge om medicinsk behandling. Det er vigtigt, at både mor og barn behandles, selvom det kun er den ene, der har svamp.

Du kan selv behandle mild svamp med danskvand på brystet før og efter hver amning. Hav ro omkring dig og sørg for, at brysterne får lys og luft. Ammeindlæg skal skiftes hver gang. Brug sengetøj, håndklæder og en bomulds-bh, som kan vaskes ved 60 grader. En kunststof-bh kan øge svampevæksten, fordi den kan være mere fugtig-varm.

Har barnet belægninger i munden, kan det fjernes med en våd (danskvand) stofble viklet om en finger. Trøske/svamp kan gøre ondt på barnets tunge/mund.Bruges sut og flaske, skal alle dele koges dagligt i mindst 5 minutter. Husk at det er vigtigt, at hygiejnen er i top, når der bruges suttebrik ved svampeinfektion, ellers smitter du også dig selv.

Hvide brystvorter

I ganske få tilfælde skyldes hvide brystvorter Morbus Raynaud. Det er en kredsløbssygdom, hvor de små blodkar trækker sig sammen med deraf følgende nedsat blodgennemstrømning. Brystvorterne skifter farve fra blege/hvide til til blålige. Når blodkarrene igen udvides, kan brystvorterne skifte farve til røde. Det giver voldsomme smerter og kan forværres ved kulde. Symptomerne forveksles ofte med en svampeinfektion, men det karakteristiske farveskift ses kun ved Morbus Raynaud. Vær meget opmærksom på sutteteknikken og varme kan nogle gange afhjælpe generne. I svære tilfælde skal behandles med Nifedipine. Tal med din sundhedsplejerske eller læge.

Stramt tungebånd

Det sker, at barnets tungebånd er for kort. Så kan barnet ikke malke mælken ud. Barnet vil bede om brystet uafbrudt for at få mælk nok, og du kan få revner på brystvorten, fordi barnet ikke kan svøbe godt om vorten.

Barnets tunge vil være hjerteformet og meget kort, når det rækker tunge. Tal med personalet på barselsafdelingen, patienthotellet, sundhedsplejersken eller læge, hvis du oplever, at det giver problemer for dig eller dit barn.

Flade eller indadvendte vorter

Selvom dine vorter er flade eller indadvendte, vil du kunne amme. Brystvortefaconen betyder mindre end elasticiteten af det omgivende væv. Det er nemlig det, der har betydning for, om barnet kan få godt fat om brystet. Brystet og brystvorterne udvikler sig i graviditeten, så du kan ikke på forhånd vide, om du får problemer.

Hvis barnet slet ikke kan få fat om vorten, kan det være en løsning at bruge en suttebrik. Det er en ”plade” af tyndt, gennemsigtig silicone med en kunstig vorte. Vær opmærksom på, at barnet skal sutte kraftigere ved brug af suttebrik.

Brug af suttebrik kan medføre nedsat produktion af mælken, fordi der ikke er direkte stimulation af brystet. Det betyder, at det kan være nødvendigt at amme oftere eller stimulere mælkeproduktionen yderligere ved at malke ud efter amningen. Det er vigtigt, at suttebrikkens diameter passer til din brystvorte.

Flade eller indadvendte vorter

  • Hav god tid og ro omkring dig, når du lægger barnet til
  • Læg evt. barnet hud mod hud
  • Massér eller form vorten og det brune område
  • Spids vorten, så barnet har noget at få fat på
  • Malk et par dråber ud med hånden, som barnet kan slikke i sig, og så barnet oplever at få mad
  • Træk brystvorten frem med en håndpumpe, hvis du ikke kan med hånden
  • Prøv med forskellige ammestillinger
  • Hvis barnet ikke får fat, så malk din mælk ud og giv barnet det af et bæger
  • Somme tider er det nemmere for barnet at få fat, når mælken er løbet til
  • Hvis det slet ikke lykkes at få barnet til at tage fat, kan du bruge en suttebrik

Brystoperationer

Hvis du har fået lavet en form for brystoperation, så snak med din jordemoder om det allerede i graviditeten. Det er ikke altid muligt på forhånd at sige, om det kan lade sig gøre at amme, da det afhænger af operationsteknikken. Det er altid et forsøg værd at starte. Det kræver måske en ekstra indsats og en god opbakning. Vær meget opmærksom på barnets trivsel, specielt under etablering af amningen. Tag imod hjælp fra personale, sundhedsplejerske eller foreningen Forældre og Fødsel.

Selvom det måske ikke har været muligt at amme det første barn fuldt ud, kan det lykkes med det næste barn.

Formindskelse af brystet

I de tilfælde, hvor brystvorten har bevaret en tyk stilk af mælkegange med nerver og blodforsyning, er der stor sandsynlighed for, at amningen lykkes. Ofte er det muligt at amme i den første tid og måske derefter supplere med tilskud af modermælkserstatning.

Forstørrelse af brystet

Implantaterne vil optage en del af den plads, som mælkekirtlerne ellers skulle fylde ud. Det betyder, at det kan være nødvendigt at amme hyppigere, da der ikke er plads til så meget mælk i brysterne ad gangen.Trykket fra implantatet kan også mindske mælkeproduktionen. I forhold til ved en formindskelse af brysterne er chancen for at kunne amme større.

Piercing af brystvorterne

Både ved selve indgrebet og ved den efterfølgende dannelse af arvæv er der risiko for, at mælkegangene bliver beskadiget. Det betyder, at mælken ikke kan komme ud, og at der dermed er risiko for brystbetændelse.

Mælken kan også løbe ud ad piercinghullerne, og der kan være nedsat følsomhed i brystvorten, hvilket har betydning for nedløbsrefleksen. Det tilrådes at fjerne en evt. piercing så tidligt som muligt i graviditeten.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...