Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Amning og mad

Tidligt hjemme og de første dage

Lad barnet komme til brystet så ofte, det beder om det, dvs. ad libitum. Barnets tidlige tegn på sult kan være:
• suttebevægelser med mund og tunge
• bevægelser med arme og ben
• øjenbevægelser under øjenlåget
• fingre i munden
• søgen efter brystet

Reagér på disse tegn, for det er lettere at lægge barnet til brystet, når det er på dette stadie.

Det nyfødte barn skal ammes min. 6 gange i døgnet, gerne mere. Det er helt almindeligt at amme 10-12 gange i døgnet i starten. Som nævnt kan tegn på sult kan være et uroligt barn, men barnet kan også sove meget og ikke selv bede om mad. Det kan fejlagtig tolkes som et tilfreds og roligt barn. Her er det nødvendigt at vække barnet og sikre sig, at det får mad min. 6 gange i døgnet og gerne mere.
Tilbyd begge bryster hver gang de første dage, indtil mælken er løbet til. De første dage får barnet råmælken, som ikke ændrer sig i løbet af et måltid. Skift til det andet bryst, når barnet slipper af sig selv.

Hvil dig, lad barnet ligge på dit bryst hud mod hud og begræns besøg. Modermælk er den bedste ernæring for det spæde barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet udelukkende får sin mors mælk de første seks måneder og ammes delvist indtil 12 måneders alderen eller længere. I kan fortsætte så længe mor og barn ønsker det.

Modermælk

Modermælk indeholder præcis de næringsstoffer i den mængde og det forhold, som dit barn har brug for. Fedtsyrer og proteiner, som er livsvigtige for dannelsen af celler, har tillige den opbygning, der gør det lettest for barnets mave at omsætte dem. Morens mælk ændrer sig i takt med, at barnet bliver ældre og tilpasser sig barnets behov.
Undersøgelser tyder på, at amning nedsætter risikoen for infektionssygdomme og udvikling af komælksallergi og atopisk eksem/børneeksem. Det tyder også på, at risikoen for en række kroniske sygdomme og tilstande kan nedsættes – f.eks. tarmsygdomme og diabetes.

For moren betyder amning, at livmoderen trækker sig hurtigere sammen, og undersøgelserne viser, at amning bl.a kan nedsætte risikoen for brystkræft og muligvis også type 2-diabetes.

Miljøgifte

I de senere år er man blevet opmærksom på en række miljøgifte i modermælk. Mange af de uønskede stoffer ophobes netop i brystvævet, og de vil derfor kunne ammes ud – og dermed videregives til barnet. At amning alligevel anbefales, sker ud fra et helhedssyn, hvor amningens mange positive egenskaber vejer tungest.

Flaske

For nogle er den rigtige løsning, at barnet får flaske/modermælkserstatning. Det kan være den bedste løsning, hvis du ikke kan få amningen til at fungere, eller du ikke trives med at amme.

Forberedelse til amning

Den fysiske forberedelse til amning klarer kroppen selv. Men det kan være en god idé allerede i graviditeten at snakke om jeres familiers ammetraditioner og om jeres forventninger til livet med et spædbarn.

Det vigtigste er, at du har tillid til, at du kan producere den mængde mælk, dit barn har brug for, og at du har lyst til at amme.

Hvis du tidligere har haft problemer med at amme, så prøv at finde ud af, hvorfor det gik, som det gjorde. Så kan du måske forhindre, at historien gentager sig. Læs om amning og tal med din jordemoder, personalet på barselsafdelingen og din sundhedsplejerske om, hvad der skal til for, at amningen kan lykkes. Nogle steder får kvinder med et tidligere problematisk ammeforløb tilbudt en samtale med en certificeret ammerådgiver. Du kan eventuelt kontakte en af Forældre og Fødsels ammerådgivere via fogf.dk og få talt dit forløb med at amme igennem, så du er bedre rustet til næste gang.

I mange kommuner kan du også få besøg af sundhedsplejersken og tale amningen igennem. Snak med barnets far om jeres forhold til amning. Han er den bedste støtte for dig, når han tror på, at du kan amme. Er han der ikke, er en anden tæt relation, mormor eller en veninde en god støtte.

Ømme og smertefulde brystvorter

Mange oplever ømme brystvorter uden synlige sår og revner. Det er almindeligt at opleve smerter i brystvorterne de første uger efter fødslen, lige når barnet tager fat. Smerterne forsvinder efter 1-2 minutter, når mælken er løbet til. Efter 1-2 uger forsvinder smerterne.

Hvis smerterne fortsætter, når mælken er begyndt at løbe, er det sandsynligvis, fordi barnet ikke har godt fat om brystet, og det kan give sår og revner.

Mad mens du ammer

Spis det samme, som da du var gravid. Vær opmærksom på, at du forbrænder mere energi, når du ammer, og derfor anbefales det, at du spiser lidt mere af den normale mad. Spis sundt og varieret og følg de almindelige 8 kostråd. For mange kan det ekstra behov dækkes ved at tære på de depoter, der er lagret i graviditeten. Klik ind på altomkost.dk eller få en vejledning af din sundhedsplejerske. Drik 11/2-2 l. vand om dagen for dit eget velbefindende. Vær opmærksom på at for meget vand kan betyde, at du også tisser meget og tisser salt ud også. Hold igen med kaffe og te og undgå alkohol. Hvis du ikke spiser mælkeprodukter, er det en god ide, at du indtager et tilskud på 500 mg kalcium dagligt i ammeperioden.

Som udgangspunkt kan børn tåle al den mad du spiser. Fornemmer du selv, at noget mad giver uro i dit barns mave, så lad være med at spise det i nogle uger og se, om det hjælper. Når du så spiser den mad, du havde mistanke til igen, kan du jo få bekræftet, om det var rigtigt eller ej.

En god start

Stort set alle kvinder kan producere mælk. Men amning er noget, du og dit barn skal lære ved at øve jer. Tro på, at det lykkes. Bed personalet om hjælp og vejledning.

Det bedste er, at barnet kan komme op til dig lige efter fødslen, ligge uforstyrret hud mod hud og få ro til selv at finde brystet. Mange børn finder vej til brystet i løbet af de første timer efter fødslen. Andre har brug for at sove først. Luk verden ude og sluk mobilen. Disse første timer kommer aldrig igen og er vigtige for en god, uforstyrret start.

Jo oftere barnet sutter rigtigt, jo hurtigere kommer din mælkeproduktion i gang. Børn født til tiden har næring nok med til de første dage. De bruger af den væske, de har med sig fra graviditeten.

Hav barnet hos dig og lad det komme til brystet, så tit det viser lyst. Hvil dig, når dit barn sover. Stol på, at du er den, der bedst kan finde ud af, hvad der er godt for dig og dit barn.

Giv dig tid, for amning kræver både ro og koncentration.

Tegn på sult

Barnet vil vise, når det er sultent og gerne vil til brystet. Det gør, som nævnt i starten af afsnittet, suttebevægelser med mund og tunge, savler, putter fingre i munden eller søger med munden og gaber op. Det bevæger arme og ben og kan have øjenbevægelser under øjenlåget. Det er lettere at lægge barnet til brystet, hvis du reagerer på disse tidlige tegn.

Ammestillinger for barnet

Søge- og sutterefleksen er medfødt og udnyttes bedst, når barnet ligger tæt ved brystet, som berører dets kind. Barnet vil så søge, gabe op og gribe med åben mund omkring hele brystvorten og en del af det brune område. Det er kun fantasien, der sætter grænser for hvilke ammestillinger, du vælger. Uanset hvilken stilling, du vælger, så placér barnet, så din brystvorte peger mod barnets næse. Hvis dit barn ligger, som vist på billederne i bogen, skal barnets og barnets mave vende mod din mave. Støt barnets krop og træk det tæt ind til din mave, så barnets næse er fri. Hovedet skal være let bagoverbøjet, så du kan forestille dig, at barnet let kan ”drikke” af brystet. Barnet tømmer brystet bedst der, hvor dets underkæbe er. Brug eventuelt den frie hånd til at støtte under brystet. Undgå ”saksegreb” – det forhindrer barnet i at få rigtigt fat om vorten.

Ammestillinger for mor

Lig eller sid, både om dagen og om natten, så du slapper godt af og kan holde barnet tæt ind til dig – uanset hvor længe amningen varer. Prøv dig frem med forskellige stillinger. Sørg for god støtte for ryg og arme, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid hver gang i en god stol med ryg- og armlæn og måske en fodskammel. Hvis du ammer liggende, har du måske brug for puder i forskellige størrelser. Har du tendens til mælkeknuder, kan det være en god idé at skifte mellem forskellige ammestillinger.

En god ammestilling

Det er dit barn, der skal op til dit bryst og ikke dig, der skal bøje i nakken og falde sammen i ryggen for at komme ned til barnet. Brug en ammepude eller et stort vattæppe til at støtte dine arme. Slap af i skuldre, arme og håndled. Sørg for at din ryg er helt inde ved ryglænet og sørg for, at fødderne hviler på gulvet eller på en skammel.

Den første ammestundAmning liggende på siden lige efter fødslen
 
Barnets mund skal være helt åben, før det slutter rigtigt om brystvorten
 
Laid back
 
Indianerstilling
 
Fars støtte er vigtig
 

Råmælk

Råmælken er klar i brystet fra fødslen, hos nogle kvinder før, så de første par dage er det råmælk, barnet får. Den produceres løbende. Mængden kan variere fra kvinde til kvinde. Den er målt til mellem knapt 10 ml og godt 100 ml det første døgn. Gennemsnitlig får barnet pr. måltid det første døgn 7 ml mælk. Råmælken indeholder det, som det nyfødte barn har brug for de første dage. Det kan være godt at huske på i den forbindelse, at barnets mave på dette tidspunkt er på størrelse med en valnød.

Råmælken findes også hvis dit barn er født for tidligt. Den dækker det nyfødte barns behov fuldt ud, forudsat at barnet har uhindret adgang til brystet. Råmælken er rig på antistoffer, der beskytter barnet mod infektioner.

Desuden medvirker råmælken til at få barnets tarmfunktion i gang. Råmælken ændrer ikke sammensætning i løbet af et måltid. Tilbyd derfor begge bryster ved hver amning. Skift side, når barnet selv slipper brystet.

Når mælken løber til

Mælken løber til mellem 24 og 72 timer efter fødslen. Jo mere barnet har fået lov til at sutte, jo hurtigere kommer mælken. Nu skal barnets tarmsystem til at fordøje mælk, og det kan for nogle børn give lidt uro i maven. Lad barnet være tæt hos dig. Hvis du bliver træt, så lad far tage over.

Mange kvinder får i denne overgangsperiode hårde, spændte bryster. Det hjælper at lade barnet sutte ofte. Er det svært for barnet at få fat om brystvorten, kan du malke lidt mælk ud med hånden, for at gøre brystet blødere. Det er også godt med et varmt brusebad og varme omslag om brystet. Eller prøve at skifte ammestilling.

Feber

Enkelte kvinder får let feber i forbindelse med brystspændingen. Lad barnet sutte hyppigt og tag eventuelt Paracetamol/Panodil. Tal med sundhedsplejersken om det.

Nedløbsrefleks

Når barnet sutter på dit bryst, sendes besked til hjernen om at udskille to hormoner:
Det ene (prolaktin) er mælkedannende. Jo mere barnet sutter, jo mere prolaktin udskilles, dvs. jo mere mælk dannes. En time efter et brystmåltid er der gendannet 40% mælk. Efter to timer ca. 75%. Der dannes altså mest mælk, når barnet sutter og lige efter et måltid.

Det betyder, at der altid er mælk til barnet, og at jo mere du ammer, jo mere mælk laver du. Det andet hormon (oxytocin) sørger for, at mælken løber fra mælkekirtlerne, gennem mælkegangene og ned til brystvorten. Det kaldes nedløbsrefleksen. Mælk fra brystet kræver både en aktiv nedløbsrefleks og en god sutteteknik. Nedløbsrefleksen virker efter, at barnet har suttet et par minutter.

Nedløbsrefleksen kan forsinkes, hvis du er anspændt eller nervøs. Derfor er det vigtigt, at du stoler på dig selv og har tillid til, at du kan amme. Du mærker refleksen som en prikkende, stikkende fornemmelse i brystet, og mælken kan dryppe eller stå ud i stråler. Nogle kvinder mærker kun svagt eller slet ikke nedløbsrefleksen. Andre mærker den, så snart barnet græder.

Efterveer

I dagene efter fødslen fremkalder hor-mo--net oxytocin sammentrækninger af livmoderen. Det kaldes efterveer, og de kommer især i forbindelse med amningen. På den måde opnås, at livmoderen bliver mindre, og blødningen efter fødslen mindskes. Efterveer er specielt kraftige hos flergangsfødende. Det kan nogle gange være nødvendigt at tage mild smertestillende medicin. Spørg lægen eller sundhedsplejersken.

Hvor tit skal du amme?

Hvor længe og hvor ofte dit barn skal sutte, vil I sammen finde ud af, efterhånden som du lærer dit barn at kende. Lad barnet selv styre måltidets længde ved at give det ro til at blive færdig ved det første bryst, før det andet tilbydes. Det spæde barn skal ammes mindst 6 gange pr. døgn, gerne mere, specielt i den første tid. Pauser er en del af måltidet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en dårlig sutteteknik, hvor barnet ikke svøber godt om brystet eller ikke bliver færdigt ved det ene bryst, før det tilbydes det andet, kan medføre unødvendigt langvarige måltider – dvs. regelmæssigt mere end 30 minutter ved det enkelte bryst.

Henover døgnet kan det variere, hvor længe der er imellem amningerne. I reglen er der pauser mellem amningerne i løbet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer. Mange børn vil ammes næsten uafbrudt sidst på eftermiddagen og i aftentimerne.

Mange nyfødte vil gerne ammes op til 10-12 gange i døgnet, og de nedsætter selv antallet af måltider i løbet af den første måned. Brystmælk er let fordøjelig. Derfor er det almindeligt, at brystbørn spiser hyppigere end børn, der får flaske.

Sommer

Hvis barnet i sommervarmen har brug for ekstra væske, vil det be’ om at komme til brystet og få dækket sit væskebehov der.

Natamning og sove i samme seng

At amme om natten er en naturlig del af at amme, og det er med til at holde amningen i gang. Natamning stimulerer mælkeproduktionen, fordi hormonniveauet af prolaktin er højere om natten end om dagen.

Der er forskellige holdninger til, hvor barnet skal sove om natten. I kan bedst selv fornemme, hvad der passer hos jer. Blandt raske forældre og sunde spædbørn er der ikke risiko for at klemme barnet og lægge sig på det. Det væsentligste er, at I får sovet så godt som muligt alle sammen.

Sundhedsstyrelsen fraråder samsovning, hvis forældrene er rygere, er påvirkede af alkohol, medicin eller er meget trætte. Ligeledes frarådes det at sove med barnet i vandseng, på sofa eller i en armstol.

Hvis barnet sover i samme seng som sine forældre skal det sove på ryggen på fast underlag med god plads omkring sig og med sin egen dyne, for ikke at få det for varmt. Vær opmærksom på, at der ikke er løse tæpper, puder eller lignende omkring barnet, og at det ikke kan falde ned eller komme i klemme. Ligger barnet i skinne, er det også en god idé at det sover for sig selv, fordi det ikke kan flytte sig.

Tegn på, at barnet trives 
• Spiser mindst 6 gange i døgnet
• Er vågen og opmærksom i forbindelse med måltider og bleskift
• Er livligt og interesseret i at sutte
• Kommer med tydelige synkelyde
• Er veltilpas uden at være sløv
• Tager fint på i vægt
• Har våde bleer med lys urin mindst 5 gange og fra 7. dag mindst 6 tunge bleer i døgnet
• Har gul og grynet afføring (fra 5.-6. dag)
• Normal hudfarve, ikke grå eller bleg

Vandladning og afføring

Barnet har normalt den første vandladning indenfor de første 24 timer efter fødslen, og har 2-6 vandladninger dagligt de følgende par dage. Som mål for at barnet får nok at spise, bruges, at det, fra det er 3–4 dage gammelt har vandladning mindst 3 gange i døgnet, og fra det er 5-6 dage gammelt har mindst 5 tunge bleer i døgnet.

En tung ble hos et 5-6 dage gammelt barn er, er en ble med 3 spsk vand i en tør ble eller knapt 1/2 dl vand. Jo ældre barnet bliver, jo tungere skal bleen føles.
Urinen er klar og lugtfri, hvis barnet får nok at spise.

Den første afføring, meconium, kommer også indenfor de første 24 timer efter fødslen. Den er sort og klistret. Efter 2-3 dage skifter afføringen farve til grøn-sort eller grøn-brun og bliver lidt tyndere i konsistens. Fra 4. dag bliver afføringen gul og grynet, med en lidt syrlig lugt. At afføringen er tynd er normalt, og har ikke noget at gøre med, hvad mor har spist.

Et barn født til tiden, som stadig har meconium afføring på 4.-5.dag, får sandsynligvis for lidt mælk og vil sikkert også være meget uroligt eller meget sløvt. Ofte har det nyfødte barn afføring i forbindelse med måltiderne. Den første måned kan det have 1-8 afføringer i løbet af en dag, men nogle børn har det sjældnere.

Spørg din sundhedsplejerske eller på barselsafdelingen om den lille pjece, Tjek bleen – den viser tydeligt, hvilken farve afføringen skal være på hvilke tidspunkter eller se på illustrationerne her på siden.

Når barnet er omkring 2-3 måneder, har det sjældnere afføring, og farven og lugten ændrer sig, hvis det alene bliver ammet(der kan gå flere dage/en uge). Hvis barnet får modermælkserstatning, er afføringen lysebrun og med ”voksen” afføringslugt, og barnet har normalt afføring hver dag.

Appetit

I takt med at barnet vokser, og appetitten lade det sutte længere og hyppigere, så mælkemængden øges. Barnet skal normalt spise minimum 6 gange i døgnet ved udgangen af den første leveuge, ellers kan det blive sløvt og ikke stimulere mælkeproduktionen tilstrækkeligt. Forsøg at vække barnet og tilbyd det brystet oftere, også om natten, så afstanden mellem måltiderne er mindre. 8-12 amninger i døgnet er helt normalt.

Spiser barnet hyppigere end med 1-2 timers interval mellem hver amning, kan det være tegn på, at barnet ikke får den fede mælk, eller at barnet ikke sutter effektivt.

Hvis barnet spiser mindre end 6 gange i døgnet eller hyppigere end med 1-2 timer mellem hver amning, vil det være en god idé at spørge sundhedsplejersken, en ammerådgiver eller jeres læge til råds.

Orange pletter i bleen/urater

Nogle gange kan man se små orange pletter i bleen. Det er urater, salte, som er helt uskadelige. De er almindelige og ses ofte kun en eller to gange i løbet af barnets første 3 levedøgn. Fortsætter de med at komme, kan de kan også være tegn på, at barnet ikke får mælk nok. Tal med lægen eller sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl.

Røde pletter i bleen

På grund af hormonpåvirkning fra mor til barn under graviditeten, kan nogle nyfødte piger få slimet eller blodigt udflåd fra skeden. Det er helt normalt og ophører efter nogle dage. Hvidt udflåd er almindeligt. Er du i tvivl, så tal med sundhedsplejersken eller lægen, hvis det fortsætter efter en uge.

Vægten

Nyfødte taber normalt i vægt i den første leveuge. Det skyldes tab af væske. Barnet har normalt genvundet fødselsvægten omkring 10. levedøgn.
Efter de to første uger vil den gennemsnitlige vægtøgning være ca. 200 g om ugen.
De første 2-3 måneder vokser det ammede barn hurtigt, og det tager mere på i vægt end det barn, der får modermælkserstatning. Væksthastigheden aftager så igen og bliver lidt mindre hos det ammede barn. Det barn, der ammes, har altså en anden vækstkurve end det barn, der får modermælkserstatning.

Fed og tynd mælk

Mælkens sammensætning og mængde ændrer sig undervejs i måltidet. Den tynde mælk kommer først og slukker tørsten. Når barnet sutter videre, får det gradvist mindre mælk, som til gengæld er mere fedtrig og nærende, og som mætter barnet.
Det betyder ikke noget, om barnet kun vil sutte ved ét bryst ved det enkelte måltid. Det er også normalt, hvis barnet vil sutte ved begge bryster ved hvert måltid. Det afgørende er, at barnet får den fede mælk. Den fede mælk er mere gullig end den tyndtflydende blålige mælk fra starten af ammemåltidet.
Fedtindholdet ændrer sig også i løbet af døgnet. Det er lavt tidligt på dagen, hvor der er meget mælk og højt senere på dagen, hvor der er mindre mælk.

Spændt eller blødt bryst

Det har ingen betydning for mælkeproduktionen, om dit bryst er spændt eller slapt. Mange tror, at et slapt bryst er lig med manglende mælk. Det behøver det ikke at være.

At bøvse og gylpe

De første dage efter fødslen sluger barnet som regel ikke så meget luft, når det sutter. Når mælken løber til, og barnet får større mængde mad på kort tid, kan det have brug for at bøvse. Nogle børn har brug for at bøvse et par gange i løbet af et måltid. Læg det tilbage til samme bryst, indtil det afviser at tage dette bryst. Nogle børn gylper også, når de bøvser. Det er oftest et overskud af mælk, barnet gylper op. Det har ingen betydning, så længe barnet trives.

At malke ud med hånden

Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud. Men du kan f.eks. få brug for det hvis:
• dit bryst er så spændt, at dit barn ikke kan få fat om vorten
• dine brystvorter er ømme
• du vil stimulere din mælkeproduktion
• du er adskilt fra dit barn

Sådan malker du ud med hånden

Vask altid hænder inden du malker ud. Det er en god idé at have barnet i nærheden, så sætter det nedløbsrefleksen i gang. Hav en nyvasket, ren skål til at opsamle mælken i. Få mælken til at løbe ved at massere brystet blidt mod brystvorterne med cirkelbevægelser eller med flad hånd. Bliv ikke utålmodig, hvis der ikke kommer mælk med det samme. Der kan godt gå flere minutter, inden mælken kommer.

At malke ud med brystpumpe

Der findes mange forskellige brystpumper på markedet, både elektriske og manuelle. Du kan leje hos Falck og i nogle babyudstyrsbutikker. Der findes også mindre modeller, du kan købe hos Matas, apoteket eller babyudstyrsbutikker. Vælg efter, hvad du synes, du har brug for.

Vask altid hænder inden du malker ud. Få mælken til at løbe inden du sætter brystpumpen på ved at massere brystet blidt mod brystvorterne med cirkelbevægelser eller med flad hånd.

Opbevaring af udmalket mælk

Modermælk malkes ud i rene beholdere, som straks skal afkøles og sættes direkte i fryser eller køleskab – ikke i køleskabsdøren, hvor der ikke er koldt nok. Frossen og udmalket mælk må godt blandes, når det skal bruges.

Udmalket mælk kan holde sig:
• 3 døgn i køleskab ved max 5 grader
• op til 6 måneder i fryser ved -18 grader

Optøet mælk må ikke bruges/fryses igen. Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.

Sut

Børn har behov for at sutte. Mange forældre giver deres barn en sut. Det er en god idé at vente med at tilbyde spædbarnet sut, indtil amningen er veletableret. Det vil sige, at barnet uden problemer tager godt fat om brystet ved hver amning, og at du føler dig tryg ved amningen og har rigelig mælk til barnet. Det er forskelligt, hvornår I kommer dertil.

Vær opmærksom på, at et spædbarn kan sutte sig tilfreds på en sut og på den måde øge intervallerne mellem amningerne. Både sut og tilskud kan gøre, at barnet ikke beder om brystet ofte nok til at stimulere mælkeproduktionen tilstrækkeligt. Men narresutten kan også være en hjælp, når far skal trøste barnet.

Kog altid sutterne, inden de tages i brug første gang. Derefter bør de koges efter behov. Brug kun sutter, der er mærket med DVN (Dansk Varefakta Nævn), så er I sikre på, at sutterne lever op til de sikkerhedsmæssige krav, der stilles.

Det er jer, der bestemmer, hvor meget jeres barn skal bruge sutten. Brug den kun, når barnet skal trøstes, eller før det skal sove.

Et barn, der går rundt med sut i munden, har svært ved at udvikle sit sprog.

Amning af tvillinger

Det kan være en ekstra udfordring at amme tvillinger, så tag imod hjælp fra dine omgivelser, sygehuset og sundhedsplejersken. Mødre til tvillinger kan producere den mælk, tvillinger har behov for både i mængde og sammensætning. Når begge bryster tømmes samtidig, er det med til at øge mælkeproduktionen.

Du kan amme børnene samtidig, hver for sig eller kombinere. Ammer du begge på én gang, sparer du tid og kræfter. Det bliver det mest sultne barm. der kommer til at bestemme spisetiderne. Børnene kan have hvert deres bryst, eller de kan bytte plads ved hver amning. Vælg det der er mest praktisk for dig, – så begge børn får mulighed for at få den fede mælk.

Snak med en ammerådgiver eller en tvillingemor med gode erfaringer med at amme. Sundhedsplejersken kan hjælpe dig. Se også i litteraturlisten.

Rygning

Det frarådes ammende kvinder at ryge, og det frarådes, at der ryges i barnets omgivelser. Nikotinen udskilles i modermælken. Mælkemængden nedsættes, fordi mængden af det mælkedannende hormon nedsættes. Mødre der ryger, ammer gennemsnitlig deres barn i kortere tid end mødre, der ikke ryger.
Ryg aldrig der, hvor barnet er. Lav en ”rygepolitik” og fortæl det, når I får gæster. Foreslå dine gæster, at I/de går udenfor og ryger. Hvis du skal ryge, er det bedst at gøre det lige efter, at du har ammet, så der er mindst mulig nikotin i mælken i det næste måltid.

Nikotintyggegummi eller tabletter til at lægge under tungen er bedre end at ryge. Begge dele skal anvendes lige efter amning.

Du kan henvises til en rygestopklinik via din egen læge, jordemoder, tandlæge eller hospitalet.

Undersøgelser viser bl.a.:

  • Rygning under graviditeten kan medføre abort, for tidlig fødsel, mindre fødselsvægt og mindre organer
  • Risikoen for vuggedød øges med en faktor 2-4 afhængig af tobaksforbruget hos moren under graviditeten. Der er øget forekomst af vuggedød, både hvis barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen, og hvis kvinden ryger i graviditeten
  • Et barn, der udsættes for passiv rygning, (dvs. mindst en person, som barnet bor sammen med, ryger inde i boligen mindst én gang om ugen) har øget risiko for at udvikle allergiske sygdomme, luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og for at få spædbarnskolik

Medicin

Har du behov for fast medicin, så tal med din læge, om du kan fortsætte med det eller få et andet præparat, når du ammer. 

Når amning kan blive en særlig udfordring

Det er ikke altid muligt at amme. Årsagerne kan være særlige forhold hos barnet, f.eks. ved en meget for tidlig fødsel, hvor sutterefleksen ikke er udviklet. Der kan også være vanskeligheder efter en brystoperation eller ved meget indadvendte brystvorter. Så kan det være bedst at lade være – og være stolt af den indsats, du allerede har ydet.

Enkelte kvinder har slet ikke lyst til at amme. Du skal ikke føle dig presset til det. Det er dit eget personlige valg.

Den gode mor

Mange kvinder forbinder amning med idealforestillingen om den gode mor. Men at være en god mor og opfylde barnets behov for mad og kontakt kan gøres på mange andre måder end ved at amme. Når barnet får flaske, skal det stadig være en hyggestund for barnet, hvor det føler tryghed, ømhed og nærhed hos mor eller far. Fordelen ved at have et flaskeernæret barn er, at far også har mulighed for at give mad.

Spisestilling

Når I skal give flaske, så hav barnet i favnen, så I har øjenkontakt med det. Barnet skal have kontakt og føle varme og tryghed under måltidet. Især i starten er det bedst, at det kun er forældrene, som giver barnet flaske, så I lærer barnets signaler at kende.

Lad ikke barnet ligge ned eller alene med flasken, når det spiser. Der kan være en sammenhæng mellem mellemørebetændelse og børn, der selv ligger ned med en flaske.

Barnet behøver ikke spise op. Det er nok, hvis der er en lille rest i flasken, når barnet er færdigt.

Behov for at stoppe amning

Hvis du skal stoppe med amning i løbet af kort tid, kan du tage en meget stram bh på. Mælkeproduktionen kan også stoppes med medicin. Malk lidt ud, hvis du får hårde områder i brysterne, så du undgår brystbetændelse. Efterhånden vil mælkeproduktionen aftage.

Afvænning fra amning

De fleste børn kan trives og vokse fint af modermælk, indtil de er 6 måneder. På dette tidspunkt kan du langsomt begynde med overgangskost, der vil mætte mere end mælk.

Mælkemængden aftager, når barnet bliver ammet mindre, efterhånden som den faste føde fylder mere. Det anbefales at fortsætte med at amme, samtidig med at barnet får anden mad til 12 måneders alderen eller længere, og så længe I begge har lyst. Du kan tale med din sundhedsplejerske om det.

Modermælkserstatning, sutter og flasker

Modermælkserstatning er fremstillet af komælk, der er ændret, så næringsindholdet svarer til indholdet i modermælk. For eksempel er proteinindholdet og sammensætningen ændret i gunstig retning. Modermælkserstatning findes i pulverform, der skal blandes med kogt afkølet vand. Der findes også færdigblandede drikkeklare produkter i brikker. De er dyrere.

Ved tilberedning af modermælkserstatning skal I følge brugsanvisningen på dåsen/pakken. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I skyller flaskerne med koldt vand, vasker med opvaskemiddel og flaskerenser. Sutter gnides med groft salt for at få mælkeresterne væk. Sutter og flasker skylles grundigt og koges i 5 min (de kan også koges i en mikroovn i 5 minutter). Vandet hældes fra, og flasker og sutter opbevares tørt og tildækket. Flasker kan også vaskes i opvaskemaskine ved min. 65 C. De skal

skylles forinden. Flaskerne skal renses efter hver gang, de er brugt.
Ved allergidisposition anbefales særlige modermælkserstatninger indtil 4 måneders alderen.

Tilberedning af modermælkserstatning

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I tilbereder ét måltid ad gangen for at mindske bakterierisikoen.

Skal I på ”skovtur” kan I medbringe en ren skoldet flaske med kogt vand, og først fylde pulveret på flaske, umiddelbart før barnet skal spise.
Brug aldrig termokande til opbevaring af varm modermælkserstatning. Hvis mælk opbevares varm gennem længere tid, sker der en voldsom bakterievækst, der er farlig for barnet.

Anvend kun strøgne mål og den rette mængde vand. Bruges for lidt pulver i forhold til vandmængden, får barnet for lidt energi og næringsstoffer. Bruges der for meget pulver i forhold til vand, belastes barnets nyrer, og barnet får for lidt væske.

Børn er forskellige både i størrelse og i temperament. Det ser I både i deres væremåde og madvaner. Prøv når I giver flaske at finde en daglig rytme, som passer jer og barnet bedst.

Tilbyd barnet mad, når det viser tegn på sult. Acceptér at barnet spiser forskellig mængde og undgå at presse barnet til at tømme flasken. Modermælkserstatning er tungere fordøjeligt end modermælk. Derfor kan barnet være mæt i længere tid, end hvis det havde fået modermælk, og nogle børn kan få mere hård mave – tal med sundhedsplejersken.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...