Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Den første skemad

Vitaminer

Alle børn bør have D-vitamintilskud de to første leveår. D-vitamin optages gennem maden og gennem huden, når man udsættes for dagslys. I sommermånederne giver dette et væsentligt bidrag. D-vitamin styrker sammen med kalk barnets knoglebygning og forebygger infektionssygdomme. Mangel på D-vitamin kan give engelsk syge, der giver skader i knoglevæksten.

Doseringen er forskellig fra mærke til mærke. Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamin 400 I.E. dagligt, fra dit barn er 14 dage gammelt til det mindst er 2 år, hvor det vil kunne tygge en vitaminpille. Mørklødede børn eller børn, som er klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren skal fortsætte med D-vitamintilskud hele barndommen og formentlig hele livet.

Når D-vitamin gives som dråber, gives de på en teske med et par dråber udmalket mælk eller modersmælkserstatning, som lægges først på teskeen. På den måde undgås det, at dråberne klæber til skeen.

Det er lettest at huske dråberne eller vitaminpillen, hvis de gives på samme tidspunkt hver dag. Børn, der er født for tidligt, skal have flere vitaminer. Spørg sundhedsplejersken.

Jern

Ved fødslen har barnet et jerndepot, men det er brugt op ved 4-6 måneders alderen. Ved jernmangel kan der opstå mangel på røde blodlegemer (anæmi) og nedsat immunforsvar, og barnet vil trives dårligt. Det er derfor vigtigt, at barnet får jern nok.

Fra 6 måneder-1 år anbefales 8 mg jern dagligt eller 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding dagligt.

Tal med sundhedsplejersken eller lægen, hvis I er i tvivl.

Den første skemad

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, indtil jeres barn er omkring 6 måneder. Det er ofte barnets udvikling og parathed, der afgør, hvornår I introducerer skemad. Den bør ikke startes før 4 måneder og ikke efter 6 måneder.

Barnet er parat til skemad, når det:
• ikke længere virker mæt og tilfreds med modermælk eller modermælkserstatning
• begynder at vågne hyppigere om natten
• følger nysgerrigt med i, hvad andre spiser
• åbner munden naturligt for skeen

Smagsprøver

Det er vigtigt, at måltiderne er positive og gode oplevelser. Opmuntrér og skab en afslappet atmosfære. Vis barnet, at du selv kan lide maden og lad barnet have sin egen ske af hygiejniske årsager.

I starten er skemad små smagsprøver. Hvis barnet skubber maden ud igen, kan det skyldes den “umodne” tunge, og at barnet skal vænne sig til både konsistens og smag. Ofte skal barnet smage 10 gange på ny mad, før det har vænnet sig til den. Fortsæt med at give modermælk/erstatning som supplement efter smagsprøverne.

Spæd/småbørn er ikke født kræsne. Deres smag ændres og udvikles med alderen. Spæd/småbørn, der får mange forskellige smagsindtryk i de første leveår accepterer lettere nye fødevarer og smagsvarianter senere i livet. Det er forældres ansvar at servere ernæringsrigtig mad for deres barn.

Barnet bestemmer selv, hvor meget det kan spise, så tving ikke barnet – det har en naturlig appetitregulering.

Gode madvaner skabes tidligt i livet

I kan vælge at lave maden selv eller købe færdiglavet babymad. I dag kan man også få den færdiglavet og økologisk på frost, se mere på lovemade.dk. Uanset hvad I vælger, er det en god idé, at maden i starten er tyndtflydende. Husk en teskefuld olie i den mad, I selv laver, indtil barnet er 1 år.

Læs mere på www.altomkost.dk eller i Sundhedsstyrelsens kost bog ”Mad til spædbørn og småbørn” Barnet kan ved:
• 5 måneders alderen føre tungen bagud og synke, og det kan bruge læberne til at gabe over en ske
• 6 måneders alderen både tygge og bruge kæberne samtidigt. Efterhånden som portionerne bliver større, og maden bliver i en fastere konsistens, vil de kunne udgøre hele måltider, der gradvis kan erstatte et måltid fra bryst eller flaske
• 7 måneders alderen oftest sidde selv og få mad. Lad være med at have flasken inden for barnets synsvidde, mens I serverer anden mad
• 8 måneders alderen tygge maden godt. Barnet blander selv lidt tør mad med spyt. Måske bruger jeres barn nu det greb, der kaldes pincet-grebet med tommel- og pegefinger til at få fat i små rugbrødsbidder eller majs og ærter. Barnet begynder også at kunne drikke af en kop. Brug en lille kop til barnet, det kan drikke af
• 9-12 måneders alderen som regel dele familiens mad med jer. Det kan både tygge og bide af et stykke rugbrød selv. At få skeen op til munden kræver mere øvelse, men det er en god idé at give barnet sin egen ske. I løbet af de følgende måneder lærer barnet både at føre en ske til munden og stikke gaflen i maden – næsten uden at spilde. Lad jeres barn spise selv, både med ske og fingre – det er den bedste øvelse

Omkring 6 måneder

Jeres barn
• får stadig bryst eller flaske
• kan måske begynde med ske Jeres barn kan spise
• modermælk og/eller modermælkserstatning
• grød af majs, ris, hirse, quinoa eller boghvede – uden gluten
• kartofler og ris
• alle grøntsager (på nær de nitratrige, som f.eks.: spinat, rødbede, fennikel og selleri)
• frugter og bær, rå og kogte
• vand

Forslag til mad
• Tynd grød og videre til tykkere grød
• Frugtmos af friske eller kogte frugter og bær
• Grøntsagsmos af kartofler, gulerod, blomkål, broccoli og majs

6-9 måneder

Jeres barn
• kan nu starte med ske
• kan tygge lidt findelt
• omkring 8 mdr. bide af mad, som er skåret i mindre stykker
• kan lære at bruge en kop
• spiser også med sine fingre

Jeres barn kan spise
• modermælk og/eller modermælks-erstatning
• alle slags kornsorter. Havregrød og øllebrød. Klarer at spise grød med spelt og fuldkornshvedemel
• kartofler og alle slags grøntsager. I kan bruge forskellige rodfrugter
• de nitratrige grøntsager (spinat, rødbede, fennikel og selleri) kan gives i små mængder
• alle slags frugter og bær
• al slags kød og fisk, vent med rovfisk (gedde, aborre og sandart)
• gennemkogte æg
• rugbrød uden for mange kerner, groft brød og ”tungt” hvedebrød
• ris og pasta i små mængder
• sødmælk og naturel surmælksprodukter i små slurke
• vand

Forslag til mad

• Havregrød og øllebrød
• Kogte eller rå frugter i små stykker
• Mos eller stykker af dampede, kogte eller ovnbagte grøntsager og kartofler
• Rå grøntsager i små stykker
• Kogte ris og pasta i små stykker
• Findelt dampet, kogt eller ovnbagt kød eller fisk – husk at fjerne benene
• Rugbrød og groft brød i små snitter med pålæg af kød, fisk, æg, grøntsager og frugt
• Sødmælk og surmælksprodukter

9-12 måneder

Jeres barn
• kan selv spise med fingrene
• kan tygge. Kun hårde madvarer skal findeles
• kan selv føre koppen med begge hænder
• vil gerne selv prøve/øve at spise med ske og gaffel

Jeres barn kan spise

• den samme mad som resten af familien. Brug alle grøntsager. Frem til 1 år begrænses indtaget af de nitratrige grøntsager (spinat, rødbede, fennikel og selleri) og bælgfrugter
• fortsat modermælk og/eller modermælkserstatning
• gradvis flere sødmælksprodukter max 1/2 til 3/4 l mælkeprodukt (mælk, ost og syrnede mælkeprodukter)
• vand Forslag til mad
• Sammenkogte gryderetter med grønt-sager, kød eller fisk, suppe i tyk konsistens
• Familiens aftensmad skåret ud, så barnet kan tygge maden
• Havregryn med mælk og grød med frisk frugt skåret i små stykker
• Surmælksprodukter med frisk frugt og müsli
• Forskelligt brød og forskelligt pålæg

Drikke

• Vand er til tørst
• Mælk er til knogler
• Saft og juice er til fest

Når jeres barn er et år, kan det leve efter de madregler, der gælder resten af livet. Når jeres barn har spist noget af maden og vender hovedet væk og lukker munden, er det måske mæt og vil ikke have mere mad – det skal respekteres.

Årstidens frugt og grøntsager

Sommer (juni-august):
Agurk, asparges, aubergine, blomkål, broccoli, brombær, bønne, gulerod, kartoffel, kiwi, løg, majs, peberfrugt, persille, porre, rødbede, rødkål, salat, spinat, squash, tomat, ært, abrikos, vindrue, æble, pære, rabarber, ribs, mango, melon, nektarin, hindbær, jordbær, kirsebær, blomme, bær, fersken, solbær, stikkelsbær

Efterår (september-november): Agurk, blomkål, broccoli, bønne, grønkål, gulerod, hvidkål, kartoffel, løg, majs, melon, peberfrugt, persille, porre, rosenkål, rødbede, rødkål, salat, selleri, spinat, squash, tomat, mandler, hasselnødder, blomme, blåbær, brombær, kiwi, klementin, pære, vindrue, æble

Vinter (december-februar): Grønkål, pastinak, gulerod, hvidkål, kartoffel, løg, porre, rosenkål, rødbede, rødkål, selleri, tyttebær, mandler, hasselnødder, appelsin, banan, grape, klementin, kiwi, pære, vindrue, æble

Forår (marts-maj): Asparges, fersken, grønkål, gulerod, hvidkål, kartoffel, persille, porre, rosenkål, rødbede, rødkål, salat, selleri, agurk, spinat, melon, pære, æble, rabarber, appelsin 

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...