Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Det nyfødte barn

Det nyfødte barn vil have perioder, hvor det er enten roligt vågent, aktivt vågent, grædende, døsigt, sover roligt eller sover den aktive drømmesøvn.

Søvn

Spædbørn sover meget forskelligt. Nogle sover meget, andre lidt, for lidt synes I måske. Nyfødte sover i gennemsnit 16-20 timer i døgnet. De kender ikke forskel på nat og dag. Under søvnen befinder spædbarnet sig i forskellige søvnfaser. Det er forklaringen på, at barnet i perioder under søvnen ligger helt roligt, og i andre perioder sover meget uroligt.

Nyfødtes søvn er kendetegnet ved, at halvdelen af søvnen er den aktive, lette søvn eller drømmesøvnen kaldet REM-søvnen (Rapid Eye Movement). Barnet trækker vejret uregelmæssigt, rører på sig, laver grimasser, bevæger arme og ben lidt og kan klynke og græde i søvne. Barnet har mange små opvågninger i denne søvnfase, som I måske slet ikke opdager. Når barnet sover i den dybe søvn, er det helt afslappet, og der skal meget til for at vække det.

Træthedstegn, behov og rutiner

Nyfødte har et stort søvnbehov og vil ofte vise tegn på træthed allerede efter 1-2 timers vågen tilstand. Det nyfødte barn har ofte behov for at falde i søvn hos forældrene, hvor det beroliges af at høre hjertelyden.

Vær opmærksom på jeres barns træthedstegn – nogle gange græder barnet af sult, andre gange af træthed, sommetider af en blanding af begge dele. Det er en god idé at indføre nogle faste ritualer i forbindelse med, at I lægger barnet til at sove.

Ligesom spisningen foregår på en bestemt måde, som giver barnet en forudsigelighed, er det en god idé, når I lægger barnet til at sove, at det foregår det på nogenlunde samme måde fra gang til gang. Mange børn har glæde af en sutteklud dvs. en stofble, som det ligger med op til ansigtet. Fjern den, når barnet er faldet i søvn. Det kan også være en god idé at give barnet et sovedyr eller en folde-ud-bog i vuggen, men for meget legetøj forstyrrer indsovningen.

Det er lettere at overgive sig til søvnen, hvis der ikke er for mange sanseindtryk dvs. halvmørkt og helst ikke for mange lyde. Når barnet lægges til at sove, så undlad for megen øjenkontakt – hvisk evt.: ”Schh, schh nu skal du sove” og vug det blidt.

At falde i søvn

Mange børn protesterer, når de lægges til at sove, og det tager som regel lidt tid, før de ”giver slip”. Det tager mellem 9 og 15 minutter at falde i søvn. Trøst det, hvis det græder, det giver tillid og tryghed.

Husk at det ikke er en straf at blive lagt til at sove, når man er træt. Barnet har en evne til at berolige sig selv. Måske er det med en lyd eller en særlig brummen. Det letter indsovningen.

Hvis barnet er i barnevogn, kan en stofble foran kalechen være en god idé. På den måde bliver barnet skærmet for sanseindtryk, og det vil støtte indsovningen. Fjern stofbleen, når barnet sover, så der ikke bliver for indelukket i kalechen.

I de første måneder falder barnet ofte i søvn i forbindelse med måltiderne. Senere falder barnet ikke længere helt så let i søvn. Det kan derfor have brug for støtte til sin søvnrytme. Når barnet er 3-4 måneder gammelt begynder det at kunne skelne mellem nat og dag. På sigt vil det være godt at være opmærksom på at lade sit barn falde i søvn frem for at få det til at falde i søvn.

Gode sovevaner:

  • Børn skal sove på ryggen, indtil de selv kan vende sig. Lad ikke barnet sove for varmt. Det anbefales, at temperaturen er på 16-20 grader i soveværelset
  • De fleste børn sover bedst om dagen udendørs i barnevogn. Jo bedre barnet sover om dagen, jo bedre vil det også sove om natten. Der er derfor ingen grund til at begrænse søvnen i løbet af dagen i håb om mere nattero. Man kan ikke ”spare sammen til natten”
  • Vis jeres barn, at der er forskel på dag og nat – ved at ”servicere” mindre om natten. Sørg for at nat måltidet bliver så kort som muligt – skift kun ble, hvis der er afføring i – og undlad at tale med barnet
  • Hvis barnets søvnmønster er meget uregelmæssigt efter de første måneder, så tal med sundhedsplejersken eller jeres læge
  • Støt spædbarnet i at falde i søvn. Stryg det f.eks. blidt over øjnene
  • Undlad at forstyrre barnet, hvis I tror, det er vågent, men er i tvivl, så tøv lidt
  • Prøv at vænne barnet til at blive lagt til at sove formiddags- og eftermiddagssøvn, efter at det har spist og ”leget”. og uden at indsovningen altid er forbundet med mad
  • Når barnet er et par måneder gammelt, så undlad at stimulere barnet lige før sovetid – tænk på, at barnet skal ”drosle” lidt ned. Det er umuligt at falde i søvn, hvis der lige er leget kildeleg
  • Når barnet er over 1/2 år, er det en god idé at stoppe med altid at køre barnet i søvn i barnevognen, når det skal sove middagssøvn. Put i stedet for barnet med bamsen i favnen og sig derefter godnat og lad barnet selv falde i søvn

Vejrtrækningen

Vejrtrækningen er de første uger ofte noget uregelmæssig, hvor korte perioder med hurtig og langsom vejrtrækning veksler.

Forebyggelse af vuggedød

Der er sket et markant fald i antal børn, der dør ved vuggedød. Man ved ikke præcist hvorfor, men nedenstående anbefalinger har medført, at antallet er faldet fra 120 til 15 børn/år.

Forebyggelse af vuggedød

  • Læg barnet til at sove på ryggen
  • Undgå at ryge i graviditeten og undgå at udsætte barnet for røg efter fødslen. Risikoen for vuggedød er 2-3 gange større, hvis barnet udsættes for tobaksrøg
  • Undgå at barnet f år det for varmt, mens det sover. Barnet skal sove køligt og ikke være for varmt klædt på. Klæd det af, hvis det har feber

Det sikreste sted for et spædbarn at sove er i sin egen seng i samme rum som forældrene. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye pjecer om forebyggelse af vuggedød. Læs mere her

Der kan være sygdomsmæssige årsager til at lade børn sove på maven. Lad en børnelæge samt sundhedsplejerske rådgive jer. Vågne spædbørn må gerne ligge på maven. Falder det i søvn, så læg det om på ryggen.

Undgå skævt hoved og flad nakke

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn skal sove på ryggen, indtil de kan vende sig selv. Når jeres barn lægges til at sove, så læg det med hovedet skiftevis til højre og venstre side.

Vær opmærksom på, at barnet drejer hovedet mod lyset og derfor skal vuggen/kravlegården vendes, så barnet drejer hovedet den modsatte vej.

Forklaring til billederne:
1a: Læg altid jeres barn på maven, når det er vågent, og når det er blevet skiftet – gerne på jeres mave

1b: Forebyg denne hovedfacon.
Børn der helst vil vende sig til én side ligger ofte og stritter med modsat arm. Bøj den ind under barnets mave til den, der allerede ligger der

2: Bær barnet skiftevis på højre og venstre arm, når det ligger ned over jeres arm

3: Hvis jeres barn vender sig mod den ene side hele tiden, så tal til det fra den anden side og tag legetøjet med derover

4: Når jeres barn bæres eller bøvses og holdes ind mod jeres mave, så sørg for at vende dets hoved mod skiftevis venstre og højre


 

Huden

Hudfarven og hudens udseende kan variere meget. Mange børn har kølige, blålige hænder og fødder den første tid. Det skyldes oftest, at barnets blod har relativt mange røde blodlegemer (blodet er ret tykt). Det er ikke fordi, barnet fryser.

Talgkirtler

Det er almindeligt, at børn har talgkirtler i huden, små og tætsiddende, især på næsen. Større talgkirtler findes som regel på kroppen, først og fremmest på ryggen. Huden omkring disse talgkirtler bliver ofte rød, og det kan se ud, som om barnet har udslet. Denne reaktion fra hudens talgkirtler skyldes omstillingen ved fødslen og er normal og betyder ikke, at barnet har betændelse i huden eller bumser.

Flyverknopper

Nogle knopper kommer uden forklaring, og de forsvinder hurtigt. De kaldes ”flyveknopper”, og flytter sig rundt på barnets krop.

Navlen

Det er vigtigt at holde navlestumpen ren, indtil den falder af. Det sker inden for de første to uger. Vask med vand og dup den tør. Navlestumpen har ingen nerver, så det gør ikke ondt, når den renses. Brug ikke cremer, pudder eller lign.

Har barnet afføring i navlen, kan den vaskes med vand og uparfumeret sæbe. Bleen kan godt dække navlen, for overfladematerialet er åndbart. Navlestumpen kan godt lugte ubehageligt og være lidt “snasket”. Hvis navlestedet bliver rødt, hævet og lugter/stinker mere, end det plejer, kan det være tegn på en betændelse. Så skal I kontakte lægen eller sundhedsplejersken med henblik på behandling.

Gulsot og behandling

Det er almindeligt, at et nyfødt barn et par dage efter fødslen bliver lidt gul i ansigtet, og at farven kan brede sig ned på kroppen. Det skyldes, at leveren er lidt umoden og ikke kan følge med i nedbrydningen af affaldsstoffer. Behandlingen af gulsot er først og fremmest mad, men nogle børn bliver sløve og vil ikke spise på grund af gulsoten. Det kan derfor være nødvendigt at vække barnet, for at lægge det til brystet. Gerne 10-12 måltider i døgnet, indtil gulsoten begynder at aftage. Vær opmærksom på, at barnet spiser godt, er aktiv ved brystet og har vandladninger. Bliver barnet fortsat sløvt og uinteresseret i at spise og/eller mere gul i huden, skal I kontakte sundhedsplejersken, egen læge eller føde-barselsafsnittet. Nogle gange kan det være nødvendigt at malke lidt mælk ud for at stimulere mælkeproduktionen.

Gulsoten skyldes et gult farvestof, bilirubin, der dannes ved nedbrydning af blodets røde farvestof hæmoglobin. Udskillelsen af bilirubin sker i leveren, men fordi barnets lever endnu ikke er helt moden i de første levedøgn, sker der en ophobning af bilirubin i kroppen, som man kan se i huden. Alle børn, der er gule i huden efter 14 levedøgn skal ses af praktiserende læge. Er I i tvivl, så kontakt sundhedsplejersken eller jeres læge.

Behandling på sygehuset

Hos nogle få børn udvikler gulsot sig, så barnet må i behandling. Det vurderes ud fra en blodprøve samt barnets alder og vægt. Behandlingen er en form for lysbehandling. Denne behandling nedbryder bilirubinet gennem huden på jeres barn. Behandlingen varer 2-4 dage, og jeres barn vil på nogle afdelinger ligge i en varmekasse med solbriller på, for ikke at være generet af det blålige lys.

Heksemælk

Både nyfødte drenge og piger får hævede brystkirtler pga. hormonstimuleringen fra mor. De forsvinder af sig selv. De kan være ømme, så lad være med at røre ved dem. Drengens pung kan ofte være rød og hævet. Det aftager i løbet af den første uge.

Storkebid

Nogle få børn fødes med det, man kalder et storkebid. Det er røde eller violette mærker, der oftest sidder i nakke, hage, overlæbe, næseben eller pande. Det er blotlagte blodkar, der som regel forsvinder inden for det første halve år. Det er ganske ufarligt.

Høreundersøgelse af det nyfødte barn

1-2 ud af 1000 børn fødes med en hørenedsættelse. For at give børn de bedste muligheder for en normal udvikling, er det vigtigt, at en evt. hørenedsættelse opdages så tidligt som muligt, helst før barnet er 6 måneder. Derfor undersøger man alle børn i dag mellem 3.-14. levedøgn. Undersøgelsen er kortvarig og gør ikke ondt på barnet. I kan være med hele tiden og få svar med det samme.

Det er nemmest at lave undersøgelsen, mens barnet sover. Derfor anbefales det, at I holder barnet vågent op til undersøgelsen og sørger for, at det er skiftet og får mad kort før undersøgelsen.

En lille høretelefon sender klik lyde ind i barnets øregang. Når det indre øre, sneglen, modtager lydene, laver øret et ekko, som registreres via høretelefonen. Ekkoet er udtryk for, at øret er velfungerende, dvs. at barnet kan høre. Andre gange får barnet følere sat på hovedet og en høretelefon i øret. På den måde måles hjernens reaktion på lyd.

Nogle børn får nedsat hørelse efter mellemørebetændelse eller forkølelse pga. væske i mellemøret. Sker det, at I bliver bekymrede for, om jeres barn kan høre, er det en god idé at tale med sundhedsplejersken eller lægen. Læs mere på si.dk/nyfoedte

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...