Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Far

På vej til at blive far

Det er kvinden, der bliver gravid, men som mand er du også ved at blive forælder. For nogle mænd kan det være sværere at få ind under huden, at nu sker det. Andre bliver med det samme glade og måske stolte. Hos de fleste er der mange forskellige tanker og følelser på én gang.
 
Selv om alt det fysiske sker i kvinden, har du som mand alle muligheder for at være med i processen lige fra starten af graviditeten. Jo flere ting – konsultationer, indkøb og andet, der handler om graviditet og fødsel – du deltager i, des mere indsigt og betydning får du. Og i sidste ende et mere ligestillet forhold til barnet.
 
Det kan være svært at forholde sig til kvindens nye reaktioner og behov. Måske føler du, at dine egne behov bliver overset. Derfor er det vigtigt, at I får talt sammen om, hvordan I har det. Både jeres glæder og bekymringer.
 
Først og fremmest vil I få stor gevinst senere af, at I støtter hinanden og står sammen i det at være fælles om at blive forældre.

En ny far
Fædre, fødsler og barsel

Danske fædre deltager i dag ved omkring 95% af fødslerne. I Sverige er fædre også med ved omkring 95% af fødslerne, mens det for f.eks. England og Australien ligger mellem 60-80%.
 
Ca. halvdelen af kommende fædre er med ved lægekonsultationer, næsten 90% deltager hos jordemoderen, omkring 70% deltager i fødselsforberedelse og ca. 97% er med ved ultralydsscanning. I fortæller, at det er tilfredsstillende for jer at deltage.
 
Hvorfor deltager I egentlig ved jeres børns fødsler? Nye undersøgelser viser, at 98% siger, at I deltager, fordi I selv har lyst, og 95% udtrykker glæde over at have været med – kun 1% ville helst have været fri.
 
Når man spørger jer om, hvorfor I vil være med ved fødslen, siger alle, at I er der for at støtte jeres kæreste. Og 85% siger også, at I er der, fordi I vil modtage jeres barn.
 
Når fødslen er overstået, mener over 70% af jer, at forholdet til jeres barn er det centrale. Det vil sige, at for jer starter opmærksomheden og engagementet ved fødslen, som en støtte til partneren, men det udvikler sig til en relation mellem jer og spædbarnet. Mange fædre spørger, mens de er på barselsafdelingen om råd og hjælp til at få en bedre kontakt med barnet. De fleste vil også gerne blive sammen med mor og barn på barselsafdelingen, og det kan lade sig gøre stadig flere steder.
 

Fædrene som pionerer

Fædre, der i dag deltager ved deres børns fødsler er stadig ”pionerer”, der er ved at skabe traditioner, blive klar over deres behov og stiller krav til fødsels- og barselsmiljøerne.
 
Mænd, som får børn i dag, har ikke mange fædre-forbilleder. Men sandsynligvis er jeres egne fædre nogle af de første i verdenshistorien, som var med til jeres fødsel. Alligevel var de »traditionelle fædre«, der ikke havde orlov og ikke var alene med spædbarnet ret ofte. Det gør I i dag, selvom der stadig er masser af ulighed i fordeling af opgaver og ansvar. Men aldrig tidligere har så mange fædre været sammen med deres små børn og babyer. Heller ikke når det gælder orlov, har vi før set så mange mænd være på banen.
 

Hvad er en god forælder?

Når I både før og efter fødslen bliver bedt om at fortælle, hvordan I opfatter, hvad en god forælder er, siger I, at det er at:
 
• være engageret
• have tid
• være opmærksom, nærværende og deltagende
• være kærlig
• være sammen
• være interesseret og omsorgsfuld
 
Skal der opstå stærke far-barn-bånd, må I:
• være bevidste i beslutningen om at få /have barn
• være med ved alle undersøgelser og konsultationer – stille egne spørgsmål
• gå til fødselsforberedelse – det øger fællesskabet om det at skulle have barn
• bruge så meget tid som muligt sammen med mor og barn helt fra starten
• finde ud af og kræve at have jeres egen rolle over for mor og barn
• spørge om hjælp fra hospitalspersonalet og sundhedsplejen til at lære at holde/skifte/kontakte barnet, hvis der er behov
• være nærværende på barselsopholdet
• tage så meget orlov, som det er muligt
• sørge for at have stunder alene med barnet og holde på at gøre tingene på jeres egen måde
 
Fødslen og den første tid er et godt grundlag for et møde mellem far og barn. Det bliver starten på en livslang kontakt. Det, der er afgørende, er at være sammen med spædbarnet, for det øger lysten til at være endnu mere sammen med det – og øger trygheden og din evne til at være far.
 

Fædre og spædbørn

Alle undersøgelser viser, at I er i stand til at have hovedansvaret for et barn lige fra fødslen på forsvarlig måde. Der er ingen forskelle at spore hos børn bagefter, ud fra om det har været mor eller far, der har haft ho-ved-ansvaret. Ligeledes viser undersøgelser på tværs af generationer af fædres evner til at udgøre en tryg base mht. tilknytning for deres børn, at mænd og kvinder har samme muligheder for tilknytning.
 
Det er også vist, at I straks efter fødslen indstiller jer på spædbarnet, selvom I har haft forestillinger og tanker om et større barn end en baby før fødslen. Og det er også vist, at I kan indleve jer i spædbørn i lige så stort omfang, som mødre kan det.
 
Men: Tid er afgørende. Så afhængigt af omfanget af tid sammen, bliver I knyttet til spædbørn på samme måde og i samme omfang som mødre. Den eksisterende forskning viser, at fædre og mødre gennemgående har en meget ens måde at være sammen med spædbarnet, når de er alene med det. Der er selvfølgelig visse forskelle, men ingen forskelle der har betydning for opfyldelsen af barnets fundamentale behov.
 

Aftaler og samtaler imellem fædre og mødre

Selvom der ikke er store forskelle imellem mænds og kvinders måde at være sammen med spædbørn på, så har mænd og kvinder ofte meget forskellige måder at tale om barnet og deres samvær med det på. Når kvinder før fødslen taler om det kommende barn, taler de ofte om spædbarnet og det nære samvær med det, mens mænd oftere taler om at gøre noget sammen med et større barn og om at lege med det.

Forskellene viser sig også efter fødslen, når mænd og kvinder fortæller om at være sammen med børnene: Kvinden taler ofte om det nære, ømme samvær, kontakt – om relationen. Mens manden taler om det legende, fysiske, vilde, sjove, spændende – om at være sammen om noget. Men mens dette ofte er med til at skabe konflikter og give billedet af to meget forskellige slags forældre, er der som sagt intet, der tyder på, at forældrene hver for sig er særlig forskellige i deres samvær med spædbarnet.

Det er derfor vigtigt at få snakket om parforholdet og syn på ligestilling. Det er vigtigt, før barnet kommer, at I gennemtænker og diskuterer og prøver at forestille jer fremtiden sammen: Dels fordeling af ansvar – hvem står op om natten og skifter, hvem henter, hvem lægger i seng osv. – lige eller ulige fordelt? Og dels omkring mængde af samvær med barnet – skal den ene være hovedperson i de første år og dermed udvikle de stærkeste bånd resten af livet, eller skal der være ligestilling? Og ikke mindst: Prioritering i forhold til arbejde – hvad er vigtigst de kommende 18 år?
 

Stærkt far-barn bånd

At blive far og alt, hvad det medfører, betyder meget for udviklingen af mænd og jeres psyke.
 
Faderskabets betydning er fundamentalt for mandens udvikling – ikke mindst din psykiske udvikling. At blive skilt fra sine børn er knusende. De psykiske processer, der er involveret i det at blive far, er omvæltende. For de fleste er det en berigende proces.
 
Dette peger sammen med mange andre forhold på, at der faktisk er foregået og fortsat foregår en udvikling i faderskabet i disse år – at der måske kan blive et indhold i begrebet ”en ny far”. Sammenholdt med vores viden om, at samvær med barnet øger lysten til at være sammen med det, viser dette hen til en i historisk forstand enestående mulighed: Muligheden for at skabe betingelser for opbygning af stærke far-barn-bånd fra starten.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...