Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Fødslen, ikke helt efter planen

Når fødslen ikke foregår helt efter planen

Engang imellem kan der ske ting, der gør, at fødslen ikke helt forløber, som I ønsker. 

Afvigende fosterstilling

Det mest almindelige er, at barnet fødes i baghovedstilling, dvs. at det kommer med baghovedet først. Det kan ske, at hovedets stilling bliver anderledes, end det er mest almindeligt. Derved kan for-isse, pande eller ansigt komme først ud. Det giver ofte en længere fødsel. Det kaldes en pandepræsentation. I 3% af alle fødsler er det sædet eller fødderne, som kommer først. Det kaldes en underkropsstilling.
 
Hvis barnet ligger i underkropsstilling i perioden op mod terminen, vil man mange steder anbefale at foretage en vending udvendig fra ved at dreje på barnet udenpå dig., for at få barnet i en hovedstilling. Kan det ikke lade sig gøre, at vende barnet kan fødslen alligevel godt foregå den normale vej gennem skeden. Det kaldes en sædefødsel. Disse og andre afvigelser kan medføre, at man anbefaler et kejsersnit. Tal med lægen og jordemoderen om det. 

Iltmangel under fødslen

Har barnet normal hjertelyd under fødslen, er det udtryk for, at barnet har det godt. Det er dog normalt, at hjertelyden bliver langsommere under veerne.
Men hvis hjertelyden i længere tid er langsom, vil det ofte være udtryk for, at blod- og dermed ilttilførslen til barnet ikke er god nok. Det kan f.eks. skyldes, at navlestrengen bliver klemt.
 
Det kan også være, at blodgennemstrømningen af moderkagen er utilstrækkelig pga. hyppige og kraftige eller lange veer eller en i forvejen nedsat moderkagefunktion, der ikke kan klare den ekstra belastning, veerne er.
 
Kun ved meget langvarig og svær iltmangel er der risiko for skader på barnet. Hvor længe, barnet har manglet ilt, kan måles ved en blodprøve, der tages på navlesnoren. Her måles blodets Ph-værdi, og dermed kan man finde ud af, hvor længe barnet har fået for lidt ilt.

Grønt fostervand

Fostervandet kan være grønt, som tegn på, at barnet har haft afføring i det. Sker det, overvåger man barnets tilstand med CTG under fødslen. Når fostervandet er grønt, er det fordi, iltforsyningen har været mindre i en kortere eller længere periode, og barnet derfor har måttet anstrenge sig. Måske er barnet også noget slapt og har behov for støtte af vejrtrækningen et par døgn, for at lungerne kan blive ordentligt luftfyldte. 

Sugekop og tang

Sugekop bruges hyppigst. Der findes både en blød kop, der er lavet af plastic og en hård kop, der er lavet af metal. Tang bruges sjældent. Sugekoppen indføres og placeres mod barnets hoved. Ved at trække i sugekoppen på samme tid, som du har en ve og presser, kan man hjælpe til med at afslutte fødslen.
 
Der hvor sugekoppen har siddet, kommer der et blåt mærke og en hævelse, eventuelt nogle væskefyldte blærer eller mindre sår. Det betyder ingenting og vil læges i løbet af nogle få dage. Nogle børn kan have hovedpine efter koppen, og de vil få lidt smertestillende. 

Kejsersnit

Nogle gange forløber graviditeten eller fødslen, som tidligere nævnt, ikke helt som planlagt, og det kan blive nødvendigt at afslutte fødslen med et kejsersnit. Antallet af fødsler ved kejsersnit er fordoblet de sidste 10 år. Det drejer sig om 20-25% af alle fødsler. Et kejsersnit kan enten være planlagt eller akut. 

Planlagt kejsersnit

Når man vælger at planlægge et kejsersnit, kan det være af flere forskellige grunde:
• Barnet ligger med numsen ned ad.
• Du har et for snævert bækken i forhold til barnet
• Du har født ved kejsersnit tidligere og er frarådet at føde ved en almindelig fødsel (60% af de kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit, føder ved kejsersnit igen)
• Du har et stort ønske om at føde ved kejsersnit
• Du har tidligere har haft en svær fødsel 

Akut kejsersnit

At føde ved akut kejsersnit medfører ofte en masse spørgsmål om, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at føde normalt. Ofte har stemningen på fødestuen været hektisk, og der har ikke været så meget tid til at forklare. Nogle af årsagerne kan være, at barnets hoved ikke er trængt rigtigt ned i bækkenet, eller at barnet er blevet stresset og skal ud så hurtigt som muligt.
 
I de fleste tilfælde vil et kejsersnit, også selv om det er akut, foregå i lokalbedøvelse, enten rygbedøvelse eller spinal blokade. Det er en bedøvelse, der lægges i ryggen, og som bedøver dig fra brystet og ned til låret. Det betyder, at du er vågen og klar under operationen.
 
Hvis et akut kejsersnit skal foregå i fuld bedøvelse, er det sjældent muligt, at din ledsager kan blive på operationsstuen. Som far/ledsager er det svært at blive hægtet af. Personalet er optaget og koncentreret omkring mor og barn, og de har måske ikke overskud eller tid til at informere dig ordentligt her og nu. Det kan medføre uro og ængstelse for, hvordan det hele skal gå. Husk på at, du oplever hele forløbet som ledsager, og derfor ser eller opfatter du nogle ting anderledes. Det kan være helt forkert at blive skilt ad i den situation. Følelsen af magtesløshed overfor situationen kan være svær at håndtere. 

Følelser efter et kejsersnit

Nogle kvinder føler sig snydt for fødslen, og andre kvinder ånder lettet op over, at det hele nu er overstået. Uanset hvilken følelse I sidder med bagefter, er det altid en god idé at få talt med jordemoderen og lægen om, hvorfor forløbet blev, som det blev. I kan gennemgå hele fødselsforløbet, og I kan få en kopi af journalen udleveret. Det kan være en idé at spørge lægen, om det er sandsynligt, at du skal føde ved kejsersnit igen næste gang. Så har I et godt udgangspunkt for at forberede jer til jeres næste barns fødsel.
 
Det er også en god idé, at I får talt om forløbet derhjemme. Hvilke følelser har I, for ofte vil det være to forskellige oplevelser, I sidder med. Det er vigtigt, at I giver plads til hinandens oplevelser. 

Sådan foregår et kejsersnit

Selve kejsersnittet er en operation og foregår derfor på en operationsstue. Din mavesæk skal være tom for mavesyre, og der vil blive lagt et kateter i din blære. Du vil få lagt et drop og vil evt. blive barberet i bikinilinien. På nogle hospitaler får du støttestrømper på for at forebygge blodpropper i benene. Strømperne skal du beholde på et døgn efter operationen. Operationen foregår i bikinilinien. Arret er ca. 15 cm.
 
Du vil blive bedøvet af narkoselægen, og så snart bedøvelsen virker, vil lægerne begynde at operere. Herefter vil barnet være ude i løbet af få minutter. Jordemoderen suger det i næse og mund, og en læge undersøger barnet. De fleste steder er der en børnelæge med på stuen, hvis kejsersnittet er akut, og barnet kræver lidt ekstra opmærksomhed. Så snart børnelægen har tjekket barnet, kan du få det over til dig, hvis du er vågen, ellers får far barnet.
 
Imens vil lægerne sy dig sammen igen, og ca. en time efter operationens start, er du klar til at komme videre til opvågningsafdelingen. Hvis du har været i fuld bedøvelse, kræver det nogen tid at vågne igen, og du kan senere hen føle dig snydt for de første timer med dit barn. Husk på at jeres barn i den tid har været hos sin far og fået den bedste start på livet sammen med ham, mens du blev klar til at hilse på det. Du kan sagtens have barnet hos dig, selv om du ikke er helt vågen. Så kan barnet lugte lidt til dig og evt. prøve at sutte lidt ved brystet. Du kan få hjælp til det fra din partner eller personalet. Det er meget forskelligt, hvor længe man er om at vågne efter fuld bedøvelse, men for nogen tager det det meste af den første dag. Hvis du derimod har været i lokalbedøvelse, er du vågen hele tiden. 

Dagene efter kejsersnittet

Det er vigtigt, at nyopererede kommer hurtigt ud af sengen og i gang. Derfor er de fleste oppe at gå samme dag, de er opereret. I løbet af dagen vil dit kateter blive taget ud, og du skal sørge for at komme på toilettet. De første gange vil personalet følges med dig for at se, hvordan du klarer det. Har du været i fuld bedøvelse, kan du være tør i halsen og have ondt, når du hoster og rømmer dig.
Det gør ondt i operationssåret i dagene efter kejsersnittet, så få noget smertestillende hos personalet. Det gør det lettere for dig at komme i gang – selvfølgelig i det tempo, der passer til en nyopereret.
 
Du skal begynde at lave nogle forsigtige venepumpeøvelser, for det kan afhjælpe hævelsen i dit underliv. Samtidig kan øvelserne være med til at få din afføring i gang. Du får også tilbudt et afføringsmiddel. I bliver oftest udskrevet efter 2- 3 dage, eller når du selv synes, at du er klar til det.
 
Når du kommer hjem, skal du fortsat tage det med ro. Du skal passe på dig selv, og det betyder bl.a., at du ikke må løfte mere end det, der svarer til dit barns vægt. Vent med efterfødselsgymnastik og mavebøjninger til 4-6 uger efter fødslen, når du ikke er så øm i såret mere. Hvis øvelserne gør ondt i såret/arret, kan det være et signal om, at du tager for hårdt fat og skal vente. Selvom du ikke har født normalt, så er din bækkenbund alligevel blevet belastet af graviditeten, så husk også at få gang i knibeøvelserne.
 
Nogle steder arrangeres der efterfødselshold specielt for kvinder, der har født ved kejsersnit. 

Pleje af såret

Når du går i brusebad, skal du skylle såret. Måske klør det, mens det heler. Det er vigtigt, at du holder det rent og tørt. Smør dig gerne ind i creme efter badet. Efter ca. 3 uger kan du begynde at massere såret forsigtigt med blide runde cirkler. Det forbedrer helingen af såret. Efter ca. tre uger er såret helet op og trådene, du er syet med, absorberet af huden.
 
Undgå direkte sollys på arret det første halve år. Derefter kan du forsigtigt begynde at solbade. Hvis arret bliver rødt, så smør med solfaktor 20 eller tag plaster på. Prøv dig frem. Der findes også en lille folder fra Komiteen for Sundhedsoplysning, I form efter fødslen, den beskriver yderligere, hvordan du kan pleje såret. 

Barnet født ved kejsersnit

Barnet, som er født ved kejsersnit, får ikke den samme påvirkning under fødslen som et barn født ved en almindelig fødsel. Bl.a. bliver lungevæsken ikke presset så godt ud. En del børn har derfor lige efter fødslen brug for at få hjælp til at trække vejret. Det kan oftest ske på fødestuen, men af og til kan et kort ophold i kuvøse på fødeafdelingen eller på neonatal-afdelingen (afdeling for syge nyfødte) være nødvendigt.
 
Risikoen for vejrtrækningsproblemer efter fødslen er fire gange højere for børn født ved planlagt kejsersnit end børn, som er født normalt eller ved akut kejsersnit. Desuden tyder meget på, at jo tidligere i graviditeten kejsersnittet foretages, jo større er risikoen for vejrtrækningsproblemer. 

Børn med lav fødselsvægt

Ca. 4000 danske børn fødes for tidligt. 5-6% af nyfødte børn fødes før 37.uge eller vejer ved fødslen under 2500 g. Omkring 1% af de nyfødte vejer under 1500 g. De vil ofte være født mere end 8 uger før terminen.
 
Hos disse børn er organerne ikke færdigudviklede og forberedt på at klare de forskellige funktioner. Derfor har børnene i nogen tid, ofte i flere uger, behov for særlig støtte og overvågning. Det kan være støtte til vejrtrækningen, sonde til ernæring, kuvøse for at holde temperaturen eller medicin mod infek-tionssygdomme.
 
På de afdelinger, hvor disse børn ligger, gør man meget for, at mødrene og fædrene kan være så meget sammen med og tage sig så meget af deres barn som muligt. Hvis ikke det er muligt at være indlagt sammen med sit barn, kan det være, at kommunen betaler udgifterne til taxakørsel. Det er også en god idé at tage nogle billeder af barnet. 

Hud mod hud ved for tidlig fødsel

En god måde at være sammen med det lille for tidligt fødte barn på er ved at lade det ligge hud mod hud ved mor eller far. I kan læse mere i afsnittet Tidlig kontakt og tilknytning. Det kan være meget svært at blive forældre til et barn med lav fødselsvægt. Barnet ligner måske ikke det ønskebarn, I havde i tankerne og synes meget lille og hjælpeløst.
 
Heldigvis vil over 90% af børn med fødselsvægt over 1000 g overleve. De fleste vil udvikle sig normalt med den støtte og behandling, der er til rådighed i dag. Selv om du føder for tidligt, producerer du modermælk. Netop denne mælk er tilpasset det for tidligt fødte barn. Det er muligt at amme, og du vil også blive opfordret til og hjulpet med at malke ud ved hjælp af hånden eller en brystpumpe i begyndelsen. Spørg personalet til råds. 

Fastsiddende moderkage

Ca. 15 minutter efter barnets fødsel, skal moderkagen fødes. Du får tilbudt en sprøjte med syntocinon, der får livmoderen til at trække sig sammen med henblik på at minimere din blødning efter fødslen.
 
Der kommer et par veer, og du bliver bedt om at presse, mens jordemoderen trykker på din mave samtidigt. Nogle gange løsner moderkagen sig ikke af sig selv, og jordemoderen og lægen vil herefter forsøge at hjælpe den på vej. Allerførst vil man forsøge at se, om barnet er interesseret i at sutte, fordi det får livmoderen til at lave veer. Derudover findes der forskellige muligheder, bl.a. som nævnt en indsprøjtning med vefremkaldende medicin, akupunktur eller at sprøjte saltvand blandet med vefremkaldende medicin i navlesnoren. Hvis intet lykkes, må moderkagen fjernes i bedøvelse. Du vil da få rygbedøvelse, hvor du kan bevare kontakten med jeres nye lille barn eller fuld narkose, hvorefter fødselslægen vil løsne moderkagen fra livmoderen med en hånd. 
 
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...