Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Fødslen, under fødslen

95% af fædre deltager i deres barns fødsel, og de er gode fødselshjælpere. Det er en god idé inden fødslen at tale om jeres forventninger til hinanden under fødslen. 

Far

Du kan som mand deltage på mange måder. Du er en vigtig deltager og støtte. Du er god at holde om og støtte sig til. Du er god at holde og klemme i hånden eller armen, når veerne rigtig er smertefulde. Du kan være god til at opmuntre, slappe af sammen med, til at hente kaffe, vand og måske en fugtig klud. Du kan hjælpe med hvilestillinger eller lændemassage. Mange mænd fortæller, at deres fødende kæreste eller kone reagerer anderledes end forventet.
 
Derfor er tillid fra din side væsentlig, fordi den følelse giver kvinden ro til at arbejde. I den sidste del af fødslen koncentrerer kvinden sig ofte så meget om vearbejdet, at hun ikke magter nogen særlig kontakt med dig. Det betyder ikke, at din hjælp ikke er nødvendig, men blot at vearbejdet kræver den fulde opmærksomhed.
 
Uanset hvem man har med som hjælper er deres fysiske og psykiske støtte af stor betydning. At have nogen hos sig under fødslen giver færre indgreb, mindre behov for smertestillende og en kortere fødsel for ikke at tale om, at man har nogle at dele oplevelsen med.
 
Det er ikke ualmindeligt, at kvinden føler, at kontrol og blufærdighed har været helt forsvundet, mens det gjorde mest ondt. Kvinden har sagt ting eller skældt ud og overtrådt sine normale grænser. Nogle kvinder føler sig stærke over dette, andre føler en vis skam. Jordemoderen er vant til disse forskellige følelser, så uanset om det giver problemer eller ej, kan det være godt at tale med hende om det. 

Overvågning af barnet under fødslen

Ved hjælp af en CTG-maskine kan man registrere barnets hjertelyd og livmoderens ve arbejde. Jordemoderen vil også bruge et træstetoscop, og hun lægger sin hånd på den fødendes mave for på denne måde at mærke vearbejdet. Hun kan også bruge en doptone, en lille ultralydsforstærker, I måske kender fra besøgene under graviditeten. CTG’en kan registrere barnets hjertelyd på to måder: enten via ultralyd gennem et bælte, der placeres på maven eller gennem en elektrode, der placeres på barnets hoved. Vearbejdet registreres gennem en trykmåler placeret på maven. Ved hjælp af denne overvågning får man et godt billede af, hvordan barnet har det. 

STAN – ST-Analyse

I de senere år er der udviklet et apparatur, der kan analysere barnets elektrocardiogram ved hjælp af avanceret computerteknik. Dette apparatur kaldes STAN. Hvis et barn trues af iltmangel under fødslen, vil barnets elektrocardiogram forandre sig som udtryk for, at der tæres på barnets ressourcer – og STAN-apparatet kan da løbende fortælle, i hvor høj grad barnet er påvirket og kan også fortælle, hvis der er behov for forløsning af barnet hurtigt. Med STAN-apparatet får jordemoder/læge supplerende oplysninger om barnets tilstand sammen med CTG-overvågningen. 

PH

Hvis der under fødslen opstår mistanke om truende iltmangel hos barnet (f.eks. påvirket hjertelyd eller grønt fostervand) kan man få svar på denne mistanke ved at undersøge barnets pH.
 
PH er et mål for surhedsgraden i barnets blod. I tilfælde af iltmangel ændres barnets stofskifte, så der produceres en øget mængde mælkesyre. Mælkesyren vil medføre et fald i pH-værdien. Man tager i et lille hårrør en blodprøve fra barnets hovedhud. Prøven analyseres med det samme, og der er svar på prøven i løbet af et minut. Man kan eventuelt tage flere blodprøver fra barnet med 15-20 minutters mellemrum for at afgøre, om der er tale om en stabil tilstand, eller der et tale om tiltagende iltmangel. På baggrund af resultaterne, kan man tage stilling til, om fødslen kan fortsætte normalt, eller om man må anbefale en hurtig forløsning, dvs. kejsersnit. 

Hvordan påvirkes barnet af fødslen?

At blive født gennem skeden er den naturlige måde. Barnets binyrer stimuleres, så det bliver i stand til at klare fødselsprocessen. Desuden presses barnets brystkasse sammen, så den væske, der er i lungerne, presses ud. Overvågningen er til for at forebygge nogle af de nedenfor beskrevne risici under fødslen.
 
Hvordan barnet oplever en fødsel, har vi endnu meget lidt viden om. Den viden, vi har, tyder på, at langt de fleste børn klarer den med sanserne fuldt åbne og lyst og mod på at opleve verden. Men vi ved, at barnet under vearbejdet og selve fødslen udsættes for store belastninger. Først og fremmest rent mekanisk, fordi barnet skal tilpasse sig ”fødselskanalen”. Det ses på barnets hoved efter fødslen, hvor baghovedet, der almindeligvis er forrest under fødslen, er hævet.
 
Da knoglerne i barnets kranie endnu ikke er sammenvoksede, sker det uden fare for barnet. Trykket må dog ikke ske for hurtigt. Vearbejdet bør derfor både for morens og barnets skyld have sin tid.
 
Under vearbejdet nedsættes blodgennemstrømningen til moderkagen, hvilket betyder at barnet, for en kort periode får mindre ilt og næring. Et barn er bygget til at kunne klare dette store pres, men har fødslen varet mange timer, kan barnets ressourcer være begrænsede, og det vil så reagere ved at hjerterytmen forandres. 

Barnets omstilling efter fødselsøjeblikket

Minutterne efter fødslen skal barnets vejrtrækning og kredsløb ændres. Før fødslen får barnet ilt og næring gennem navlestrengen. Lungerne er fyldt med en væske, ”lungevæsken”, der dannes i lungerne, og som er med til at danne fostervandet.
Mens barnet er foster, er kredsløbet specielt, ved at blodet ledes uden om lungerne. I den sidste tid før fødslen forberedes barnet til de ændringer, der skal ske ved fødslen. Lungerne modnes, og der oplagres sukker (glykogen) i leveren.
Under fødslen tømmes lungerne for lungevæsken, som løber ud gennem barnets næse og mund. I løbet af de første vejrtrækninger fyldes lungerne i stedet for med luft.
 
Samtidig ændres kredsløbet. Blodcirkulationen til moderkagen afbrydes, blodet ledes gennem lungerne, og ilten fra luften kan optages. De første vejrtrækninger er som regel meget kraftige, og barnet kan give aktive energifyldte skrig fra sig. De fleste børn falder hurtigt til ro.
 
I tiden herefter er de ofte meget aktive og vågne, som følge af den omvæltning/kraftanstrengelse, fødslen har været. Der går nogle timer, før lungerne er helt færdige med omstillingen, og nogle uger før kredsløbet er ændret helt. I de første leveuger vil barnets vejrtrækning ofte være uregelmæssig.
 
Næsten alle børn har blålige hænder og fødder lige efter fødslen, og der kan gå et par uger, før de får en normal farve. 

Apgar Score

Barnets tilstand de første minutter efter fødslen beskrives af jordemoderen ved hjælp af en Apgar score. Der gives 0,1 eller 2 points henholdsvis for barnets vejrtrækning, muskelspænding, farve, reflekser (om det laver grimasser) og hjertefunktion/puls. I alt kan barnet få 10 points. Scoren måles 1 og 5 minutter efter fødslen. 8-10 point betyder, at barnet har klaret fødslen fint og har haft overskud til at klare veerne. 7 point og nedefter, viser at barnet har været påvirket af fødslen og kan have brug for lidt hjælp til at starte på. I kan spørge jordemoderen, hvad jeres barn har fået i Apgar score. 
 
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...