Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Fødslens forløb

 

Hvordan føles en ve?

Ofte starter veer med ømhed over lænden. Det minder om stærke menstruationssmerter. Langsomt øges smerterne i takt med, at veerne tager til i styrke, interval og varighed.
 
Nogle oplever primært veer som lændesmerter, andre oplever primært smerterne foran på maven, hvor livmoderen arbejder. Smerterne kommer dels af livmoderens muskelarbejde og dels af, at barnet roterer sig ned igennem bækkenet. Veer kommer i bølger, når livmoderen arbejder. Når veen er overstået, vil smerterne fortage sig, og der er pause, hvor der kan hviles ud og gøres klar til næste ve. Husk på undervejs i vearbejdet, at du arbejder for en god sag.
 
Hos 1. gangsfødende har barnet ofte indstillet sit hoved i bækkenet – klar til fødsel – 4 uger før terminen.
 
Jordemoderen vil til de sidste kontroller op mod terminen afklare, hvordan barnets hoved står. Hos flergangsfødende er det sjældent, barnet står fast med sit hoved. Det er som regel uden betydning for fødslen.

Udvidelsesfasen

Livmoderen er en stor muskel, som under hver ve trækker sig sammen. Veerne får livmoderhalsen til at forsvinde, og livmodermunden til at åbne sig. Du skal åbne dig 10 cm, for at barnet kan komme ud. Åbningen kommer oppe i bunden af skeden, så du kan ikke selv se det. Jordemoderen vil lytte til barnets hjertelyd gennem hele forløbet.
 
I takt med at du åbner dig, presses barnets hoved ned mod bækkenbunden. Til at begynde med, er pauserne længere end veerne. Men efterhånden bliver veerne og pauserne lige lange.
 
Sidst i forløbet, varer veen godt 1 minut og pausen ca. 2 minutter.

Her har du god brug for at trække vejret dybt og roligt – som ved yoga. Det er som regel i udvidelsesfasen, at fosterhinderne brister, så vandet begynder at sive ud.
 
Det kan være svært især for 1. gangsfødende at fornemme, hvornår det er tid til at tage ind til et fødested eller ringe efter jordemoderen. Så længe I har det godt og arbejder støt og roligt fremad – så bliver I derhjemme. Når det begynder at blive svært at huske vejrtrækningen, og I er løbet tør for gode idéer til at komme videre, og veerne varer et minut og er regelmæssige – så ring til jordemoderen og aftal med hende, hvornår I skal komme ind, eller hvornår hun kommer til jer, hvis I skal føde hjemme.
 
Når du har udvidet dig 10 cm, og barnet står med sit hoved på bækkenbunden, kan der komme en kort overgangsperiode, inden presseveerne tager fat. Veerne ændrer nu karakter. Det tager lige lidt at vænne sig til.
 
Du kan få et lavement, hvis ikke du har fået det, da du kom ind. Ellers bed om det. Det tømmer din endetarm for afføring.
 
Udvidelsesfasen er den mest krævende del af fødslen. Den tager som regel mange timer, og de fleste er hjemme i deres vante omgivelser. Ofte er alle følelserne i gang. I er opstemte, skræmte og spændte ved tanken om, at I snart er forældre. I er glade og urolige og måske også lidt bange for, hvordan hele forløbet vil gå. For dig, som føder det første barn, er du og din partner på vej ind i en kæmpe oplevelse, som I har hørt mange beretninger om. Nu skal det endelig ske for jer. Jer, der har prøvet det før, oplever sikkert, at forløbene er forskellige.
 
I udvidelsesfasen er det vigtigt at hvile for at samle kræfter til resten af forløbet. Når du ikke længere kan hvile, gælder det om at finde én eller flere gode ar-bejds-stillinger. De fleste synes, det er rart at være i bevægelse, andre at det er rart at have ro og ligge helt stille. Nogle udnytter det varme vands lindrende effekt ved enten at tage et bruse- eller karbad.

Fødslen kan inddeles i 3 faser:
1. Udvidelsesfasen
2. Presse(uddrivnings)-fasen
3. Efterbyrdsfasen

I alt ca. 15-16 timer (fra regelmæssige veer med 5 minutters pause og derunder, og fra livmodermunden åbner sig fra 3-4 cm)

Pressetrang og presseperiode

I udvidelsesfasen gør veerne arbejdet, og du følger veerne med din vejrtrækning. I presseperioden, som hos en førstegangsfødende varer ca. en time og en flergangsfødende ca. 1/2 time, skal du være aktiv på en anden måde. Du skal give efter for den følelse/trang, som presseveen giver dig – nemlig at det føles som om, du skal på toilettet NU. Fornemmelsen kommer, fordi barnet står på bækkenbunden og presser ned mod endetarmen.
 
For mange kvinder er det rart at blive lidt mere aktive og at skulle arbejde på en anden måde. Når først presseperioden går i gang, er der ikke lang tid tilbage, inden I bliver forældre. Det kan være overvældende at tænke på.
 
Det er vigtigt også i presseperioden at finde en god arbejdsstilling, siddende, liggende eller stående. Der er rigtig mange muligheder også i vand, hvis du er i et fødekar, men det gælder om at finde den rette for dig. Selvom det kan være anstrengende, kan det måske hjælpe barnet til at komme ned igennem bækkenet, hvis du står op. Prøv dig frem og bed jordemoderen hjælpe dig.
 
Når du har presset, vil jordemoderen lytte efter barnets hjertelyd. Presseperi-oden er et tæt samarbejde især mellem dig og jordemoderen, og stemningen på stuen bliver meget intens og intim.
 
Når barnets hoved er født, vil jordemoderen kunne hjælpe dig med at lirke resten af kroppen ud, og hun løfter forsigtigt i barnet. Måske har du overskud til selv at hjælpe til.
 
Når barnet er kommet ud, trækker det vejret, og jordemoderen vurderer, om barnet måske har behov for at blive suget lidt for slim og fostervand i næse og svælg.
 
Hvis der er kommet bristninger ved skedeåbningen, vil jordemoderen sy dem. Forinden vil hun lægge en lokalbedøvelse på stedet, så det kan gøres smertefrit. Du heler op på 10-12 dage. Tråden opløser sig af sig selv, men der kan godt gå et par uger, før den er helt forsvundet og ikke generer mere. 

Bristninger og syninger

Fødsler kan give bristninger i vævet omkring skeden og mellemkødet. Din jordemoder eller fødselslæge vil i din journal skrive, om du er bristet, og om du er blevet syet. Det kan være svært at forstå, hvad der står i journalen. Illustrationen på næste side viser, hvordan de kvindelige kønsorganer ser ud, når der ikke er nogle synlige bristninger efter fødslen. 

Hvor opstår bristningerne?

Idet barnet fødes, og mellemkødet er helt udspilet, kan der opstå bristninger. Det er sjældent nødvendigt at klippe (lave en episiotomi), for at barnet kan fødes. Hvis der er behov, vil jordemoderen lægge et 3-4 cm langt klip ud til den ene side. Da mellemkødet, på dette tidspunkt, er meget udspilet, vil du knapt kunne mærke jordemoderen klippe. Der kan gives bedøvelse, inden du bliver klippet.
 
Helt små rifter kan opstå omkring kønslæberne eller inde i skeden. Bristninger i mellemkødet opstår i området mellem skeden og ned mod endetarmsmusklen.
Hos kvinder, som føder deres første barn, bliver næsten 80% syet efter fødslen. Ved fødsel nummer to eller tre er det under 50%, som bliver syet.
 
Bristninger i mellemkødet benævnes i din journal i følgende fire kategorier:
Grad 1: Overfladisk rift i huden eller i skeden
Grad 2: De overfladiske muskler omkring skeden er overrevet. Episiotomi: Involverer de samme muskler som en bristning grad 2
Grad 3: Delvis eller total overrivning af ringmusklen ved endetarmen
Grad 4: Endetarmens slimhinde er også bristet/revet over

Syningen

Du kan bede din jordemoder om at vise dig, hvor du er blevet syet på illustrationen her nedenfor. Du kan også bede om gode råd om, hvad du selv skal være opmærksom på, når du kommer hjem vedrørende opheling og hygiene af bristningen. Husk at holde syningerne rene, skift bind ofte, og skyl dig ren med en håndbruser efter toiletbesøg.
 
Hvis tråden generer dig, kan du få den fjernet hos din praktiserende læge et par uger efter fødslen. 

Opheling og smertelindring efter fødslen

Du kan føle tyngde og ømhed omkring skeden og mellemkødet i nogle uger efter fødslen. Kroppen arbejder intenst på at hele såret, og det medfører blandt andet hævelse og kløe i arret.
 
Rifter i kønslæberne og ved mellemkødet tager ca. en uge om at hele. Hvis du har fået et fødselsklip (episiotomi) tager ophelingen ca. to til tre uger. Bristninger som involverer ringmusklen tager ca. en måned om at hele.
 
Du må gerne bruge kolde omslag til at lindre smerter og for at dæmpe hævelsen. Is-bind laves ved at et vådt hygiejnebind med ca. 20 ml vand lægges i fryseren. Du kan bruge is-bind et kvarters tid flere gange om dagen – læg en sok eller et viskestykke omkring bindet, så ”brænder” det ikke huden. Du kan også tage smertestillende medicin efter samråd med din læge eller jordemoder.
 
Hvis du fortsat har smerter i området ved syningen efter en uge, bør du kontakte din jordemoder eller din praktiserende læge og få set til syningen.
 
Hvis du ved fødslen fik en bristning ved ringmusklen (grad 3 eller grad 4 bristning) skal du følge hospitalets anvisninger om genoptræning.  

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om bristninger på gynzone.dk. Hjemmesiden er lavet af erfarne jordemødre, fysioterapeuter og fødselslæger fra Århus Universitetshospital Skejby og Hvidovre hospital. 

På mors mave

Det nyfødte barn er blåligt, men bliver hurtigt lyserødt, når det begynder at trække vejret selv. De fleste nyder at få barnet lagt op på maven, når navlestrengen er klippet. Nogle børn vil, hvis de får tid til det, af egen kraft finde vej op til brystet. Når barnet ligger på din mave, kan det mærke din varme og genkende din hjertelyd udefra og ikke mere gennem vand. Den nærhed og kontakt I får, når du lægger armene om dit barn, er noget helt specielt. Hold det godt varmt.
 
Far, jordemoder eller den, I nu har aftalt, klipper navlestrengen over, efter at den er blevet afklemt. Ved kejsersnit kan kun det sterilt klædte personale klippe navlestrengen over. Det kan være jordemoderen spørger, om hun skal vente med at veje, tørre og klæde barnet på, ellers kan I selv bede om det. Barnet vil få identitetsmærke enten om arm eller ben. 

Moderkagen fødes (efterbyrdsfasen)

Inden for et kvarters tid efter, at barnet er født, trækker livmoderen sig sammen – denne gang for at få moderkagen til at løsne sig. Det føles som at føde en stor varm klump, og du må presse let. Når moderkagen er kommet ud, undersøger jordemoderen den for at sikre sig, at der ingen rester findes tilbage i livmoderen.
Navlesnoren sidder fast på moderkagen og er ca. 50-80 cm lang. På mange fødesteder får du, efter fødslen af moderkagen, en sprøjte med Syntocinon i dit lår. Denne sprøjte hjælper din livmoder med at trække sig sammen og producere de efterveer, der hjælper til at mindske din blødning efter fødslen. 

Ro og ingen forstyrrelser

Efter fødslen kan I blive på fødestuen nogle timer for at få ro sammen. Her kan jordemoderen kigge til jer og holde øje med efterblødning, livmoderens størrelse, blodtrykket og barnet.
 
Derefter kan I overflyttes til barselsafdelingen, patienthotellet eller tage hjem. 

Stamcelle-opbevaring

Man kan opsamle stamceller fra barnets navlesnor lige efter fødslen. Det er private firmaer, der tager sig af opgaven. Hvis I er interesserede, skal I selv sørge for at melde jer til ordningen, inden I føder. Det foregår via internettet.Der er stadig stor uenighed om, hvilke muligheder og sygdomme, stamcellerne kan anvendes til, men læs om det, inden I tager jeres beslutning. Personalet på fødegangen har ikke noget at gøre med selve opsamlingen. 
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...