Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Gravid og vente barn igen

Til jer, der venter barn for måske anden eller tredie gang

De fleste par er enige om, at den største omvæltning er at få det første barn. Når I venter endnu et barn eller måske jeres tredje eller mere, har I allerede mange erfaringer som forældre. Glæden kan være lige så stor som første gang.

Graviditeten vil formentlig føles meget anderledes. Der er måske mere ro på, fordi I har prøvet det hele før. Det kan være, du synes, du har det meget bedre end sidste gang, og I har jeres fokus på det barn eller de børn, I har i forvejen. Andre føler, at den nye graviditet er en større belastning, især hvis du er meget træt og forkvalmet i starten. Det kan også være svært at få plads til et hvil. Men de fleste har en mand, en bedsteforældre eller en veninde, der kan være en god hjælp. Ellers kan læsning af en bog sammen med det eller de store børn blive den foretrukne måde at hygge sig, når I kommer hjem, og der ikke er nogen til at aflaste dig.

Mange tanker

I gør jer sikkert mange tanker. Måske er nogle af dem:

  • Hvordan bliver hverdagen med et barn mere?
  • Hvordan vil det påvirke vores parforhold og samliv? 
  • Kommer far til at tage sig af den store og mor af den lille?
  • Hvem er mon dette nye lille menneske, som kommer ind i familien?
  • Er det muligt at elske det kommende barn lige så højt som det, vi har i forvejen?
  • Har vi kærlighed nok?
  • Hvordan vil storesøster/-bror reagere?
  • Bliver jalousi et problem?
  • Praktiske spørgsmål som: kan børnene have fælles værelse, vil den lille forstyrre den stores søvn, skal vi have en tvillingevogn, kan de dele legetøj?

Hvorfor flere børn?

Det er dejligt at få et barn mere. Mange får flere børn, fordi de ved og føler, at de har noget at tilbyde. Det er sjovt at have børn, det giver mange spændende udfordringer, og det er også hårdt. Men spørger man forældre med flere børn, så svarer de, at glæderne overskygger langt det arbejde, det er at have flere børn.

Hvis kvinden er meget generet af kvalme og træthed i starten af sin graviditet, spørger I måske jer selv, hvordan det kunnne være, I ville have flere børn. Det kan også være, I tænker, var det fordi, vi ikke vil have et enebarn? Eller var det fordi den ene af de voksne er enebarn og har savnet søskende? Eller nogle andre spørgsmål dukker op: Ville vi have barn nr 2, fordi vi ville prøve at få en af hvert køn? Eller skyldes det, at vi først er en ’rigtig’ familie, når vi har to børn, eller var det fordi vi vil have nogle til at passe os, når vi bliver gamle? Uanset om det var sådanne bevidste valg eller en tilfældighed og måske et overraskende uheld, der gør, at I skal have et barn nu, så er overvejelserne helt almindelige.
 

Hvornår er det bedst at få en søskende?

Børns alder har stor betydning for, hvordan de reagerer, når de får en søskende. Børn er også meget forskellige, derfor reagerer de ikke ens. Nogle af de ting, der har betydning er børnenes alder, deres temperament og deres forhold til forældrene.

Måske er I en familie med far, mor og barn, måske mange børn, eller er I en sammenbragt familie med dine, mine og vores børn, en familie med adoptivbørn eller måske en familie med to mødre? Hver af disse ting har betydning for, hvordan børnene skal have hjælp, kærlighed og vejledning til at modtage deres nye søskende.

Forskelle i alder

Nogle får børn kort tid efter hinanden, så deres børn på lang sigt bliver pseudo-tvillinger. Det kræver overskud og en del planlægning af forældrene. Andre får nr 2, når nr 1 er 2-3 år. Det stiller måske nogle af de samme og andre krav. Nogle har ønsket sig et barn mere, og så får de tvillinger. Det kan betyde, at der er behov for hjælpende hænder fra bedsteforældre eller venner og anden familie. Er det store barn over 6 år, er det en kæmpe omvæltning pludselig at skulle dele sine forældre, som man har haft for sig selv, med et lille nyt barn. Prøv at holde fast i nogle af de ting, I gjorde før, f.eks. at drikke te og spise et eftermiddagsmåltid, uanset om barnet kommer hjem fra børnehave, skole eller fritidshjem.

Barn med 1 års mellemrum

Barnet i 1-årsalderen har ikke så meget sprog og er i gang med at undersøge al ting med sin fysik. Der er fart på i alle retninger, det kravler eller går usikkert omkring og kan ikke vurdere, hvornår ting er farlige. Han skal stadig have hjælp til de fleste ting ting og er stadig et lille barn, der har brug for at være på både arm og skød og blive holdt tæt. Måske bliver han usikker, så prøv at lade hverdagen fortsætte på samme måde, som før, den lille ny kom f.eks. mht. at han kommer i sin institution hver dag, hvor tingene er de samme som før.

Barn med 2 års mellemrum

Barnet i 2-års alderen har ofte fuld fart på med hop og løb, og det er mere selvstændigt og kan klare flere ting selv. Tit vil barnet have præcist det legetøj, som den, der leger ved siden af, har. Det har et sprog, som ofte kommer til udtryk i, at det gentager, hvad I har sagt. Den 2-årige kan mærke på mors mave, at der er noget derinde. Men det er for uvirkeligt til, at barnet kan forbinde det med, at der senere kommer en lille søskende ud. Lad også hverdagen for det 2-årige barn fortsætte som før, så det har en tryg base.

Barn med 3 års mellemrum

Det 3-årige barn er i selvstændighedsalderen, hvor det VIL selv, og det har et udviklet sprog og leger rollelege. Måske leger det meget far, mor og børn. Leg med og fortæl f.eks. om dengang, han eller hun var nyfødt. Mange har en masse billeder på computeren eller en smule filmklip, fra dengang han/hun selv var spæd? Eller måske har I en bog, hvor I har sat lidt af hvert ind, om dengang han/hun var lille. Vis f.eks. hvor lille foden eller hånden fra dengang var og fortæl, hvad der foregår, når der kommer en ny baby i huset igen. Lån bøger på biblioteket – der er masser at vælge imellem. Børn i denne alder kan godt være forberedt. Selvfølgelig er der forskellige måder at gøre det på. I kan tale meget om mors mave og den ventende søskende i graviditeten. Nogle gange har den store måske været med hos jordemoderen, hørt babyens hjerte slå eller set et scanningsfoto, der er svært at tyde. Har barnet lyst, har det mærket med sin hånd eller kind, at babyen inde mors mave sparker. Nogle har set deres kammerater i vuggestuen eller jeres venners børn få mindre søskende, og de kan have set deres glæde for hinanden. Når fødslen nærmer sig, så fortæl barnet, hvad der skal ske, hvis det skal passes af nogle andre eller bo et par dage hos bedsteforældrene. Fortæl at du vil blive glad for besøg, hvis du skal blive på sygehuset og find nogle af de billeder fra dengang, barnet selv var nyfødt frem. Hvis veerne starter midt om natten, så beslut inden, om I vækker barnet og siger farvel. Ellers kan det være, at barnet er så godt forberedt, at det ved, at der er bedsteforældre i huset, der passer og er der, når det vågner.

Barn med flere års mellemrum

Jo ældre storesøster eller storebror er, jo mere modne er de også. Er de begyndende teen agers, kan de synes, det er pinligt, at mor og far skal have barn, for det betyder, at mor og far har sex. Lad dem vænne sig til det og lad dem bruge den tid, det tager. Det betyder til gengæld også, at de godt kan forstå, når babyen er født, at den nye søskende tager megen tid.

En historie fra det virkelige liv

Mette, mor til Sonja og Hjalte venter barn nummer 3, fortæller:

Det er vel altid en stor oplevelse at få et barn – eller hvad? Bliver det ved med at være lige spændende, når man har prøvet det før?
Både ja og nej er mit umiddelbare svar.
Jeg venter barn nummer tre, og jeg vil gerne indrømme, at det bare ikke er helt lige så spændende at være gravid tredje gang som det var første gang. Første gang fulgte jeg min graviditetsbog tæt, jeg så frem til alle mine besøg hos læge og jordmor samt til de to skanninger.

Anden gang passede jeg fortsat mine læge og jordmorbesøg samt skanningerne, men jeg fulgte barnets udvikling knap så tæt som første gang. Her tredje gang har jeg knap taget mig tid til besøg hos læge og jordmor, og kun skanningerne har jeg troligt gået til. ”Det er godt nok tredje gang for dig, hva?” sagde min jordmor sidste gang, hvor jeg ikke lige vidste, hvor min vandrejournal var henne.

Jeg er heldig, jeg har haft tre gode og sunde graviditeter og indtil nu to ukomplicerede fødsler. Min oplevelse har været, at jeg for hver graviditet har fået fokus mere og mere væk fra maven og den lille nye og mre over på først mit ene barn og nu de to, jeg har.

Under min anden graviditet havde jeg de første måneder decideret skyldfølelse over for min datter. ”Er det for tidligt, hvordan vil hun reagere, er det kun mine egne behov jeg tilgodeser ved at få et barn mere?” Disse og lignende spørgsmål stillede jeg mig selv.

Heldigvis gik det rigtig godt. Her tredje gang ved jeg af erfaring, at det er en gave for mine børn at have søskende, at de vokser med opgaven og får udviddet deres sociale kompetencer og får en masse glæder i tilværelsen, som rækker ud over det, vi som forældre kan give dem. Der har naturligvis været jalousi, og det er jo ikke fordi de altid er perlevenner, men jeg bliver dagligt bekræftet i, at de har stor glæde af hinanden, og vi har givet dem et venskab for livet.
Under min anden graviditet fik jeg et godt råd fra en kollega, som selv havde to børn født tæt på hinanden. Hun foreslog mig, at lade den store bestemme, hvor meget opmærksomhed hun ville give den lille nye og ikke påtvinge hende at føle kærlighed til lillebror så tidligt i
forløbet.

Det var et rigtig godt råd for os. Sammen med det opfordrede vi vores barselsgæster om at vise vores store barn mere opmærksomhed end babyen. Alt udstyr til ham havde vi jo allerede, så små gaver til hende, ville vi hellere have, så hun oplevede det som en dejlig ting at få barselsbesøg, selvom hun måtte overlade lidt af den opmærksomhed, hun ellers havde været vant til til lillebror.

Her under min tredje graviditet har en masse tidligere ukendte parametre været kendte. Det har været trygt og godt. Derfor er mine tidligere store og små bekymringer blevet afløst af en følelse af at være spændt på den lille nye og familiens nye tilværelse. Spændingsmomentet denne gang er min søns reaktion. Han skal nu til både at være storebror og lillebror på én gang. Jeg er sikker på, at han kommer til at klare det godt, men det bliver spændende at følge. Jeg har hørt meget om, hvordan det midterste barn kan komme i klemme mellem de to andre, og det håber jeg naturligvis ikke bliver tilfældet hos os. Min søn er en meget udadvendt dreng, som er vant til meget opmærksomhed pga. sit vindende væsen, så der er ingen tvivl om, at vi får hænderne fulde med at opfylde hans behov. Heldigvis har de to jo så hinanden.
Det er nok i virkeligheden altid spændende at få et barn, hvad der gør det spændende udvikler sig bare fra gang til gang.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...