Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Gravid og vente barn

At være gravid og vente barn

Almindelige graviditetsforandringer

For de fleste er graviditeten en periode med både fysiske og psykiske forandringer. Glæde, forventning, boblende energi og begejstring og pludselige grædeture og følelser af, at alting er uoverskueligt, er almindelige graviditetsstemninger. Du må godt kunne mærke din krop og mærke, at der sker både fysiske og psykiske forandringer.

Alle har en mening om din mave

Mange gravide bliver klappet på maven af velmenende familie, venner og kollegaer. Måske føler du, at din mave bliver alles ejendom. Nogle synes, det er dejligt, andre bryder sig ikke om det. Er du én af dem, der ikke bryder dig om det, så sig det til dine omgivelser.

Psykiske forandringer

Mange kommer til at tænke på deres egen barndom, og hvordan forældrene var under opvæksten. Både lykkelige og mindre lykkelige minder kan dukke op og gøre livet anderledes, og det kan påvirke relationen til jeres forældre i en periode. Får I lejlighed til at tale med dem om det, så er det en god idé at benytte jer af den. Det kan give en god forståelse og også give en god støtte fra dem, inden I selv skal være forældre (og de skal være bedsteforældre). Det kan være, I har behov for at vende jer lidt mere indad i en periode.

Mange føler sig mere humørsvingende og sårbare, det er helt almindeligt. Det er heller ikke usædvanligt at blive mere glemsom. Måske skyldes det bare, at tankerne er hos det lille barn i maven. Positive og negative tanker er lige tilladte, almindelige og helt normale, mens I venter barn.

Tanker om barnet i maven

De fleste kvinder har en forestilling om, hvordan barnet i maven er. Du tolker den måde, barnet bevæger sig på. F.eks vil et barn, der bevæger sig stille og roligt ofte forventes at være et roligt barn, måske en lille balletdanser eller en læsehest. Hvorimod et barn, der bevæger sig meget og måske i mere ”hidsige” bevægelser måske er familiens fodboldspiller. Det kan være hyggeligt at gå og forestille sig, hvem det er, der bor i maven, og det kan give en god kontakt til det ufødte barn.
De fleste gravide kan fortælle om romantiske drømme, der kan afløses af angst og tanker om, hvordan barnet ser ud, eller tanker om det f.eks. skulle blive spastiker eller lignende. Så kan det være godt at huske på, at forventninger og bekymringer også er et udtryk for omsorg, begyndende tilknytning og kærlighed til barnet.

Tal om tankerne

Forberedelsestiden er lang. Det kan være, I spørger jer selv, både om det nu er det rette tidspunkt, I har valgt til at blive forældre, og om I kan leve op til at være gode forældre og klare det store ansvar, det fører med sig? Det er også almindeligt at have mange tanker om, hvordan parforholdet bliver påvirket.

Det hjælper altid at sætte ord på tankerne. For nogle få bliver der behov for professionel hjælp hos psykolog eller andre, der er uddannet til samtalebehandling. Henvend jer til læge, jordemoder eller sundhedsplejersken og få at vide, hvor I kan få hjælp. Jo tidligere I får hjælp, jo bedre kan graviditeten blive og jo mere kan personalet hjælpe jer. Nogle fødesteder har specialuddannede jordemødre, der følger særligt sårbare gravide eller gravide, der er i behandling med psykofarmaca.

Fysiske forandringer kan påvirke dit humør

Under en almindelig menstruation svinger hormonerne. Under graviditeten bliver udsvingene større. Så er du meget plaget af træthed, ømme bryster og kvalme de første 3 måneder, er det naturligt, at dit humør også kan svinge mere, end du er vant til. Det kan samtidig være svært at se noget glædeligt i, at du skal være mor, når du endnu ikke kan se maven er vokset eller mærke nogen sparke. Lige så naturligt er det, at du andre dage er helt vildt glad over, at du er gravid og ikke kan koncentrere dig om andet end det lille barn i maven.

I slutningen af graviditeten oplever nogle gravide at blive mere klodsede. De taber ting, og måske skyldes det, at fingrene kan være hævede, eller at den store mave er i vejen.

Utilpashed og kvalme

De første 3 måneder er det almindeligt for hver anden gravid at være utilpas og have kvalme på forskellige tider af døgnet – nogle altid om morgenen. Mange gravide kaster også op. Det skyldes en stigning i de kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen. Det hjælper at spise små hyppige kulhydratrige måltider, så du aldrig er sulten.

Hovedpine, sidestik eller sortnen for øjnene er også en del af graviditetssymptomer, som ofte optræder tidligt. Venter du tvillinger, er symptomerne forstærket. Men for det meste stopper de allerede, inden du mærker barnet bevæge sig første gang, omkring 18.-20. uge. Nogle gange kan det mindske kroppens signaler bare at acceptere dem.

Træthed

Du behøver mere søvn, end du plejer, fordi det tager kraft og energi at være gravid, og ofte er det især svært at holde sig vågen om aftenen. Nogle gange er træthed tegn på jernmangel, så kan det være en idé at begynde med jerntabletter – før det anbefales. Men ellers hop i seng uden dårlig samvittighed.

Brysterne

Allerede tidligt i graviditeten bliver brysterne ømme, større og spændte. Farven omkring brystvorten forandrer sig lidt og bliver ofte mørkere. Brysterne vil være ømme, og især brystvorterne vil være følsomme. Måske gør det ondt, at vandet fra bruseren rammer dem, og måske gør let berøring ondt. En støttende og ikke for stram bh er en god hjælp. For de fleste gravide holder ømheden op i løbet af graviditeten. Brysternes størrelse har ingen betydning for, om du kan amme eller ej. For du producerer nøjagtig den mælkemængde, der passer til dit barns behov. Mange bekymrer sig om brysterne forandres og strækker sig af at amme. Men det sker allerede i graviditeten pga. hormonpåvirkningerne.

Blodtrykket

Blodtrykket kan falde lidt, når du rejser dig op for hurtigt eller står længe. Det sortner for øjnene, du bliver svimmel, og det kan ske, at du besvimer. Det er ikke farligt. Prøv at tage det lidt med ro, og når du rejser dig, så rejs dig langsomt.
Hvis du mærker, at det begynder at sortne for øjnene, så hold hovedet nedad, og hvis du kan komme til det, så læg dig ned et øjeblik.

Carpaltunnel syndrom

Næsten hver anden gravid oplever følelsesløshed og sovende fornemmelse i fingrene, som oftest forværres om aftenen eller efter fysisk aktivitet. Hos nogle er generne så store, at det kaldes carpaltunnel syndrom. Symptomerne skyldes en afklemning af en nerve ud til fingrene. Årsagen kender man ikke, men man formoder, det skyldes væskeophobning i kroppen, så nerven kommer i klemme ved håndleddet. Behandlingen er skinner eller bandage for at mindske hævelse. Nogle har glæde af akupunktur. Hos de fleste forsvinder symptomerne efter fødseln og vægttab hjælper ofte.

Menstruationslignende smerter

I graviditetens første måneder har mange kvinder menstruationslignende smerter, der kan minde om sidesting. Det skyldes, at livmoderen vokser og giver tyngdefornemmelse, at den trækker sig sammen, og at ledbåndene omkring livmoderen strækker sig. Hvis smerterne bliver stærkere, eller der kommer blødning, bør du straks kontakte fødestedet eller din læge.

Lægkramper

Krampe i underbenene er helt almindeligt hos gravide. Krampe skyldes, at musklerne i læggen trækker sig voldsomt sammen. Man ved ikke, hvorfor man får krampe, men det hjælper ofte at udspænde sine lægmuskler flere gange dagligt samt at lave venepumpeøvelser. Øvelserne kan du finde på libero.dk og se også afsnittet om magnesium.

Rygsmerter

Mens maven vokser, forandrer din holdning sig, og du svajer måske mere. Det bliver hårdere for dine rygmuskler at holde dig oprejst, og du kan måske mærke, at du stikker hagen frem. Sidst på dagen er du træt og øm i både nakken og lænden. Det bedste du kan gøre, for at forebygge disse gener, er at tænke meget på at rette dig op og holde hagen inde. Gymnastik, der styrker din ryg og nogle gode hvil ind imellem, kan også afhjælpe smerterne.

Lænde-/bækkensmerter

(Mange kalder det bækkenløsning).Mere end halvdelen af alle gravide oplever at have ondt i lænden eller i bækkenet. Nogle har så mange smerter, at de synes, det påvirker deres livskvalitet.

Smerterne kan sidde forskelligt fra kvinde til kvinde, og mange har smerter flere steder på samme tid. Hos de fleste vil smerterne sidde lavt i lænden og ned bagpå i bækkenet og/eller foran ved køns-benet. Nogle gravide har ondt i en side alene, eller kun foran ved køns-benet. Andre har ondt både foran og bagpå. Mange gravide har desuden muskelspændinger i balderne, i underlivet og i bækkenbunden.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har ondt?

Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at forebygge eller mindske lænde- /bækkensmerter. Du må gøre alt det, du kan, hvor du tager fornuftigt hensyn til din graviditet. Hvis du ikke har motioneret før, så begynd at dyrke motion nu, gerne tilpasset gravide.

Lav øvelser for din krop hver dag, og sørg for at strække dine muskler ofte. Måske bliver du øm i musklerne i starten, så afpas din træning efter, hvor god form du er i. Nogle har glæde af gravidmassage, som er en blid massageform, der afslapper og beroliger. Den kan suppleres med dybdegående massage, som kan afhjælpe ødemer og smerter i musklerne.

Sørg også for hvilepauser og afveksling i løbet af dagen. Ret dig op, når du står, går eller sidder, og hvis du har længerevarende, siddende eller stående arbejde, er det vigtigt, at du skifter stilling ofte.

Træning og lænde-/bækkensmerter

Det har vist sig, at gymnastik og træning kan afhjælpe lænde-/bækkensmerter. Du kan prøve øvelserne, som du kan finde her.

Svømning og træning i vand er en god træningsform for alle gravide, og det er især godt for gravide, der har lænde-/bækkensmerter. Du kan også finde inspiration til gode øvelser i vand på: Hvidovrehospital.dk.

Smertelindring

Mange gravide har mere ondt i lænden eller bækkenet sidst på dagen, hvor de også føler sig hævede i kroppen. Hævelse kan afhjælpes med venepumpeøvelser, og har du brug for smertelindring, er en ispakning en god idé. Pak ispakningen ind i et stykke stof og læg den der, hvor du er mest øm i 15-20 minutter (den kan købes i Matas eller på apoteket).

Nogle gravide er glade for at have et tørklæde eller et elastisk bælte rundt om bækkenet. Hvor meget et bælte reelt støtter er usikkert, og ikke alle synes, at det er behageligt at have på, så man må prøve sig frem. Lænde- og bækkensmerter påvirker ikke dit barn eller den kommende fødsel.

Vandophobninger (ødemer)

Der er stor forskel fra kvinde til kvinde på, hvor meget væske, der ophobes i kroppen under graviditeten. Det opleves også ofte meget forskelligt. Nogle gravide føler, at de ”svulmer op” især i den sidste tid af graviditeten. Hænder, fødder og ansigt hæver. Disse gener kan afhjælpes ved, at du hviler dig enten ved at ligge på siden eller på ryggen med benene højt. Er det muligt, så gør det i løbet af dagen. Urtete kan også bruges.

Hvis det specielt er benene, der hæver, kan venepumpeøvelser, støttestrømper eller svømning hjælpe dig. Støttestrømperne kan købes på apoteket, eller spørg din jordemoder, om du kan få akupunktur.

Åreknuder

Åreknuder (udvidede blodårer) skyldes, at cirkulationen i benene bliver dårligere under graviditeten, både fordi livmoderen trykker på blodkarrene i bækkenet, og fordi venerne bliver udvidede mere, end de normalt gør. Blodet samler sig i benene, som så kan hæve. For at lindre det, kan du anbringe et par klodser under din sengs fodende, så den hæves. Om dagen kan du lave venepumpeøvelser og evt. bruge støttestrømper. Se afsnittet om vandophobning.

Åreknuder kan også komme på kønslæberne og i skeden. For det meste forsvinder de af sig selv efter fødslen, men er det ikke sket, så snak med lægen.

Hæmorider

Hæmorider er det samme som åreknuder, men her sidder de i endetarmsåbningen. De kan give kløe, irritation og smerter. Generende hæmorider kan behandles med salve, som du kan købe i håndkøb på apoteket eller stikpiller, som fås på recept (ingen af delene skader barnet). Du kan forebygge hæmorider ved at holde maven i orden ved at spise masser af friske grøntsager og groft brød og drikke vand.

Tandkødet

Tandkød og slimhinder kan blive hævede og bløde mere, end de plejer. Det skyldes hormonpåvirkninger. Tandlæger anbefaler, at du bruger tandtråd og tandstikker, og at du konsulterer din tandlæge en ekstra gang i graviditeten.

Hyppig vandladning

I de første måneder og i slutningen af graviditeten er det almindeligt at føle, at du skal tisse hele tiden. I begyndelsen af graviditeten skyldes det formentlig øget blodgennemstrømning i livmoderen og omkring blæren. I sidste del af graviditeten er det, fordi barnet trykker på blæren. Begynder det at svie, når du tisser, så få lægen eller jordemoderen til at kontrollere, at du ikke har fået blærebetændelse. Risikoen for blærebetændelse er øget, mens du er gravid, pga. den hormonelle påvirkning.

Ufrivillig vandladning/inkontinens

Op mod hver 3. kvinde oplever at have svært ved at holde på urinen i slutningen af graviditeten. Det er en stor fordel for dig, at du træner dine bækkenbundsmuskler i hele graviditeten. På den måde kan du forebygge problemer med ufrivillig vandladning (inkontinens), både mens du er gravid og efter fødslen.

Forstoppelse

De fleste gravide får forstoppelse. Det skyldes en hormonel påvirkning af tarmen, som måske forstærkes, hvis du spiser jerntabletter. Prøv at skifte mærke. Drik 1 1/2- 2 l vand om dagen og 1/2 l kærne- eller skummetmælk (spis groft brød og mange grøntsager). Prøv loppefrøskaller, (sælges under navnet HUSK), figner og svesker eller brug et lettere afføringsmiddel, som ikke optages gennem moderkagen til barnet – spørg lægen eller apoteket. Med en rigtig kost, rigeligt at drikke samt en 1/2 times daglig motion, nedsætter du risikoen for forstoppelse væsentligt.

Halsbrand

Halsbrand er en almindelig gene i sidste halvdel af graviditeten, hvor barnet fylder mere og trykker opad. Det kan lindres på forskellige måder, f.eks. med frugt, kiks og mælk og ved at undgå krydret og fed mad. Nogle får hjælp af neutraliserende mavepulver eller tyggetabletter. Juice kan forstærke halsbrand, så prøv at drikke noget andet. Andre har glæde af at spise mandler. Det er også en god idé at have en ekstra pude under dit hoved og dine skuldre, når du ligger ned.

Kløe

I de sidste graviditetsmåneder er det almindeligt, at du har kløe. Nogle har mere voldsom generende kløe end andre. Det er især under fodsålerne, i håndfladerne og på maven – uden noget synligt udslet. Denne ”graviditetskløe” opstår pga. en påvirkning fra leveren, og den kan hos enkelte gravide gå over til gulsot. Både kløe og evt. gulsot forsvinder efter fødslen. Tal altid med lægen eller jordemoderen om kløen, da den i nogle tilfælde skal behandles.

Fedtet hud og hår

Hvis du tidligere har haft tendens til fedtet hud før din menstruation, kan det samme komme nu. Huden tørrer hurtigere ud, når du er gravid. Tørheden og kløen i huden kan mindskes lidt ved brug af cremer, og nogle synes, det hjælper at drikke meget vand. Til gengæld gør det høje østrogen niveau, at du taber mindre hår, end du plejer.

Pigmentering

En del gravide får mere pigmentering og derved lettere brune pletter på huden. Pigmenteringen skyldes en øget produktion af hormoner. Hvis du solbader, øger du risikoen for pigmentering, og nogle af pletterne kan blive ved med at være der, efter du har født, selv om de oftest mindskes. Brug derfor en solblokker.

Strækmærker

Strækmærker er hormonelt betingede strækninger i underhuden. Det er ofte arveligt. Cremer mindsker desværre ikke striberne, men smører du maven ind, kan det øge dit velvære og give dit barn lidt massage.

Øget blodmængde

Din blodmængde øges med 1,5 l fra ca. 4 til 5,5/6 l op til 33. uge. Pulsen stiger fra 70 til 80/85 i slutningen af graviditeten pga. den øgede blodmængde – det er også en medvirkende årsag til, at du bliver mere forpustet.

Hormoner og sved

Hvis du sveder mere, end du plejer, skyldes det prolaktin, det mælkedannende hormon.

Udflåd

Næsten alle gravide har en øget mængde udflåd. I slutningen af graviditeten kan det være så tyndt og flydende, at nogle tror, det er fostervandet, der siver. Hvis det lugter, svier eller klør, kan det være tegn på lidt svamp. Du kan tale med jordemoderen eller lægen om at få det behandlet.

Plukveer

Livmoderen er en muskelsæk, der trækker sig sammen med mellemrum, uden at du mærker det. Det fortsætter den med under graviditeten, og jo større den bliver, jo tydeligere bliver sammentrækningerne. Den træner til fødslen. Alle gravide har plukveer. Plukveer er uregelmæssige sammentrækninger i livmoderen. Plukveer gør ikke ondt, men opleves forskelligt og kan godt være ubehagelige. Nogle har plukveer fra 14. uge, andre først de sidste uger af graviditeten. Begge dele er normalt.

Livmoderen bliver hård et øjeblik for derefter at slappe af og blive blød igen. Antallet af disse sammentrækninger, og hvordan de føles, er meget forskellige. De kan komme, fordi du bevæger dig meget, får et stød, har forstoppelse, skal tisse, har blærebetændelse, eller hvis du er stresset. De kan også udløses under orgasme.

Hvis du bliver nervøs, fordi det er svært at skelne mellem plukveer og eventuelt for tidlige veer, så lad jordemoderen eller lægen undersøge dig.

Myte
En spids mave er tegn på, at du venter en dreng. En rund stor mave og en bred numse betyder, at det bliver en pige.
Sandt eller falskt?
Det sagde man i gamle dage. Fakta er, at gravide bærer vægten på forskellig måde, både fra graviditet til graviditet og fra kvinde til kvinde.

Bekymring og angst

Hvis du er bekymret for fødslen, så tal med din læge eller jordemoder og bed om, at dine ønsker og bekymringer bliver noteret i din journal. Det sparer dig/jer for nogle forklaringer til personalet, når du kommer til fødegangen.

Nogle gravide kan bedre overskue fødslen, hvis de på forhånd er informeret om de ting, der skal ske. Måske kan en fødeplan hjælpe dig gennem forløbet.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...