Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Igangsættelse af fødsel

Hvis fødslen skal sættes i gang, vil den metode, man vælger, være afhængig af det sted, du føder, og af hvor moden livmoderhalsen er på det tidspunkt, hvor man starter igangsættelsen.

Her nævnes 4 af de mest almindelige metoder:

1. Stikpille med hormon lagt op i skeden (prostaglandin-hormon, der blødgør livmoderhalsen og fremkalder veer). Metoden kan gentages efter 4-6 timer, hvis den ikke har virket.

2. Drop med hormon (oxytocin).

3. Hindesprængning. Man prikker hul på fosterhinderne, så fostervandet kan løbe ud – det svarer til den spontane vandafgang. Ofte følges hindesprængningen af et vestimulerende drop efter en times tid, hvis du ikke er begyndt at få veer af dig selv.

4. Ballonkateter i skeden.

At sætte en fødsel i gang kan være en langvarig proces. Det er langt fra alle, der sættes i gang, der føder i løbet af den første dag, så I skal væbne jer med tålmodighed.

Ofte behøver I ikke blive på fødestedet hele dagen. I kan gå en tur, eller I kan gå hjem og spise, inden vearbejdet for alvor går i gang. Det kan være en rar og tiltrængt adspredelse.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...