Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Knibeøvelser

Hvis du er startet med knibeøvelser i graviditeten, som er en god idé, har du allerede hørt om bækkenbundstræning.
 
Du har formentlig også hørt om det på barselsgangen, og måske tænker du, at du lige venter til i morgen. Men det er nu, du skal i gang med at træne (lave knibeøvelser).
 
Din bækkenbund har været ekstra belastet gennem hele graviditeten, og fødslen har forlænget bækkenbundsmuskler, bindevæv og nerver.

Bækkenbundsmusklerne har ansvaret for, at du hurtigt kan lukke for urinrør, skede og endetarm, så du ikke ukontrolleret kommer til at tisse eller prutte. Derudover skal musklerne støtte din blære, livmoder og tarme, så du ikke senere i livet får nedsynkninger af dine underlivsorganer. Du skal kunne knibe, hver gang du belaster bækkenbunden, f.eks. før du løfter dit barn, hoster, hopper eller rejser dig op. Du skal altså knibe mange gange om dagen.
 
For at dine bækkenbundsmuskler skal kunne klare den opgave, skal de genoptrænes. Du skal helst træne hver dag, og du skal lave mange middelkraftige knib ad gangen. Prøv at komme op på 30 knib hver dag. Gerne i 3 sæt med 10 knib i hvert sæt. Hold 5-10 sekunders pause mellem hvert knib og en lidt længere pause efter hvert 10. knib, så bækkenbundsmusklerne ikke bliver for trætte undervejs.

Klik ind på www.gynzone.dk og læs mere. I starten bliver du hurtigt træt og kan måske kun knibe få sekunder ad gangen, så lad være med at presse dig selv. Dine bækkenbundsmuskler skal helst være i god form, inden dit barn er 3 mdr. gammelt. Den vigtigste del af din træning er at få det gjort til en vane at knibe, inden og imens du:

• rejser og sætter dig
• løfter
• hoster, nyser og hopper
• gør rent, f.eks. støvsuger og vasker gulv

Flere øvelser

Du kan få mere at vide om bækkenbundstræning på TENA.dk. Her kan du også besøge øvelsesområdet, hvor du bliver guidet til at få rigtigt fat i musklerne. Du kommer til øvelsesområdet ved at klikke her.

Alternativer til dette link, kan eksempelvis også være knibnu.dk. Ellers prøv dig frem. 

Nyd din graviditet og dit lille barn

Det er helt almindeligt at gravide i det sidste trimester og nybagte mødre kan have svært ved at holde på vandet. Men det skal ikke hindre dig i at nyde din graviditet eller dit lille barn. Husk, det er en naturlig del af det, at være gravid eller at have født, og at du er ikke alene om det. Hvis du allerede er startet i en mødregruppe, vil du sikkert opdage, at de fleste har oplevet at dryppe lidt på et eller andet tidspunkt.
Klik her, hvis du vil læse 3 mødres historier.

Vi anbefaler TENA som supplement

TENA har udviklet produkter, der findes i forskellige størrelse og med forskellige niveauer af absorberingsevne. Det mindste - TENA Lady Mini Magic - er kun 3 mm tykt og kan opsuge, hvad der svarer til en espressokop af væske. Det bliver siddende, som det skal, og det er så lille som et trusseindlæg. Men det er meget mere velegnet, fordi det har Fresh Odour Control, som indkapsler evt. lugt, så du kan føle sig frisk.
Klik her, hvis du vil læse mere om TENAs produkter til gravide og nybagte mødre, få tips og råd, samt finde ud af, hvor du kan købe TENA.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...