Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Mødre-/fædregrupper igen

I de fleste kommuner arrangerer sundhedsplejersken mødregrupper. Måske har du ikke overskud eller lyst til at være med i en ny, fordi du har din første mødregruppe. Andre gange kan en ny mødregruppe, hvis I er flyttet, siden I fik barn sidst, være med til at give jer et netværk i jeres nye omgivelser. Enkelte kommuner har også fædregrupper.

Private initiativer (Foreningen Mandebevidsthed og Aktive Fædre) og aftenskoler har forskellige tilbud til fædre. Hvis ikke noget sådan er iværksat der, hvor I bor, kan I rette henvendelse til den lokale aftenskole, evt. i samarbejde med andre forældrepar.

En historie fra det virkelige liv

Rebekka, mor til Jonas på 4 år og Katrine på 2 måneder, fortæller:

”Nummer to er lettere” fik jeg at vide, før jeg fik børn. På sin vis er det rigtigt, fordi selve oplevelsen af at blive forældre og den livsomvæltning det er, er så overvældende og ufattelig første gang man oplever det, og anden gang er man langt mere forberedt. På den anden side er det bestemt ikke lettere, fordi der pludselig er to som trækker i én og har brug for særlig opmærksomhed. Stilhed og ro, som en baby kræver er ikke foreneligt med en dreng på fire, har jeg måtte sande! Jeg kan sidde og prøve at få den lille på to måneder til at sove, mens den store dreng på fire råber, at han vil se film og have saftevand, og hvem skal man så tage sig af først? Det er et dagligt spørgsmål som den fortvivlede mor stiller sig. En aften forleden skrev en veninde til mig, at nu havde hun lagt den store dreng i seng, så nu kunne hun koncentrer sig 100% om den lille på en måned, og så var det jeg spurgte, hvornår hun kunne koncentrere sig om sig selv. Tiden er pludselig delt op i tid med den store og tid med den lille, og lidt tid til dig selv (som mest er når du får lidt søvn eller tømmer opvaskemaskinen).

Her med nummer to barn er den romantiske tid som nybagte forældre meget hurtig slut og hverdagen kører derudad. Og det er netop vigtigt at opretholde en normal hverdag for det store barns skyld. Min søn på fire har i den grad brug for en normal og forudsigelig hverdag. Han er nemlig autist og har derfor særlige behov for at vide, at hans støtter er der til at hjælpe ham. Og hans støtter er far og mor. Far og mor er nemlig dem, som kan fortælle én, hvad der ske, og de kan hjælpe én til at få det til at ske. Jonas har en kraft og vilje som en fire-årig, men hans forståelse og empati følger ikke med. Det er svært for mig hele tiden at afgøre om Jonas reagerer som han gør, fordi han er autist, eller om det er en normal reaktion for en fire-årig dreng, der lige er blevet storebror. En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at min søn har svært ved at knytte bånd til andre og sætte ord på, hvad han tænker og føler. At blive storebror var en stor omvæltning for ham. Konkret betød det, at han har været nødsaget til at lære at bruge andre end sine forældre (her tænker jeg især på hans bedsteforældre) til at lege og kommunikere med, men det er jo pga. Jonas særlige udfordringer hans forældre, der forstår ham bedst. Bedsteforældrene gør tingene på en anden måde, og det kan være svært for Jonas at acceptere, at de ikke altid forstår, hvad han mener.

At afgive min søn så meget til bedsteforældre og faktisk også i høj grad hans far har været en omvæltning for mig. Der er mange dage, hvor jeg hverken vækker ham om morgen eller lægger ham i seng om aftenen, og det har alligevel været en stor del af min hverdag før. En ting der virkelig er kommet bag på mig efter at være blevet mor for anden gang, det er, hvor svært det er at håndtere to børn alene. Normalt tager min mand sig meget af Jonas, og jeg tager mig af vores yngste. Når jeg så en gang imellem er alene kan der ske mange sammenfald hvor børnene har brug for mig på samme tid. Det er svært at forklare min søn, at jeg ikke lige har tid nu. Han kan græde noget så hjerteskærende, så det gør ondt i min samvittighed eller også kommer han med udtalelser som at ”lillesøster skal i fængsel” (her tænker han på fængslet i legetøjs-ridderborgen). Ofte er det kompliceret at forklare Jonas, at nu skal vi altså skynde os hjem for lillesøster er sulten, når nu man lige er i gang med noget spændende henne i børnehaven. Desuden er den tid, jeg tager mig med Jonas, præget af at jeg skal kunne smide alt fra mig for at tage mig af lillesøster. Lillesøster får dog også lov til at ligge og græde en gang imellem, men det gør ikke godnatlæsningen for Jonas særlig hyggelig eller nærværende. Når nogen spørg mig, om det så er gået godt med at være alene med børnene, kan jeg sige at det er gået godt – men ikke optimalt. Det er ikke gået optimalt, fordi jeg ikke har kunnet tage mig fuldt ud af begge børn, og at det ofte er Jonas, det er gået udover. Ham kan jeg nemlig placere foran fjernsynet, hvor han kan være beskæftigtet i ret lang tid – ikke just godt for en dreng der skal lære at være mere social og kommunikativ!
Når alt dette er sagt, er mine børn er skønne – de er bare bedst at have hver for sig, fordi de har forskellige behov og endnu ikke har glæde af hinanden. Det bliver rart en dag, hvor vi kan lege sammen alle tre, og at jeg ikke behøver at være delt imellem dem og deres meget forskellige behov

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...