Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Mor-far-barn

Det bedste ved at blive forældre

Pludselig kommer der en anden kæmpestor og helt ny dimension ind i livet. Nu handler det ikke længere kun om mig og dig. Det handler ikke kun om, hvad vi har lyst til at lave nu og her. Men det handler om vores barn. De fleste bliver overraskede over, hvor meget det betyder at få et barn, og hvor meget det fylder, at der er et lille menneske, der er helt afhængig af en, og som man har ansvar for.

Kærlighed, sex og tid

De fleste forestiller sig, at den mest fuldkomne lykke her i livet må være at få et barn. For børn skabes i kærlighed. Men kærlighed og sex kræver tid, overskud og privatliv. Nybagte forældre har ingen af delene. Byder lejlighed og tid sig, er der ikke overskud og omvendt.

Det er en ganske overvældende oplevelse at blive forældre, især når man bliver mor og far for første gang. Oplevelsen rummer mange pragtfulde oplevelser og mange øjeblikke med tvivl, frustrationer og lyst til bare at være sig selv.

Forberedt?

Forbered jer ved at tale om forventninger, drømme og værdier, hvad I hver især sætter højt, og hvad der er vigtigt. Diskutér jeres roller og familiemønstre. For det I nok ikke er forberedte på er, hvor ualmindelig stort og tidskrævende et arbejde det er at blive forældre.

Når barnet er kommet, må I tilpasse en større del end forventet af jeres tilværelse til det nye familiemedlem. Det er umuligt at undgå, at der opstår sammenstød mellem de voksnes vaner og behov samt barnets. For de fleste kræver det frem for alt åben diskussion og ærlighed at leve med og i den nye situation. Mange fortæller, at de ændrer sig som person, når de får børn.

Ønskebarnet

For nogle par er der ”gevinst” første gang, og for andre er der måske brugt mange år på at få barn. Nogle har været gennem belastende inseminationer eller en adoption. Uanset hvordan I er blevet forældre, stiller det store krav, og der er høje forventninger til både manden, kvinden og barnet. Det er ind imellem svært at leve op til det hele. Så det bedste I kan gøre er at være åbne over for overraskelserne og tage de ting, der dukker op i opløbet. Mind hinanden om, hvorfor I har fået barn.

Familiemønstre

Mor-far-barn betragtes som en klassisk trekant. Indenfor denne ramme kan man også danne par: mor-barn, far-barn og mor-far, eller måske bedre kvinde-mand. Såvel det at være tre som to, rummer et forhold med følelser af varme, harmoni, glæde, men også det modsatte. Tiden omkring det første barns fødsel kan føre til en udviklingskrise i samlivet. Det er væsentligt, at I holder fast ved at være et par med et barn. 

Har I mulighed for det, så brug tiden, mens jeres barn sover, til at være par. Det kan både være en snak i sofaen eller et hvil i hinandens arme.

At være familie

Når I kommer hjem med jeres barn, skal I til at finde en rytme sammen, lære hinanden at kende og samtidig have det rart sammen. I har set frem til den dag, hvor familien er samlet hjemme fra hospitalet. Men måske bliver det ikke rigtig på den måde, som I havde tænkt jer.

De store varme følelser for barnet kommer ikke altid af sig selv. Det kan tage tid. Find situationer, hvor I sammen og hver for sig har tid sammen med barnet. Det er i orden, at I gør noget forskelligt for barnet.

Små børn har ikke de voksnes hæmninger. De får hikke, mavekneb, græder og vil ikke sove, når det passer jer. De kræver opmærksomhed og omsorg. I må måske rykke på jeres måltider og lade være at lægge så mange planer, som I plejer. Når I endelig sidder til bords, er det svært at få ro og slappe af. Det er svært at koncentrere sig om hinanden og få talt sammen. Det er som om hele tilværelsen af og til bliver noget usammenhængende. Somme tider kan det virke dybt frustrerende, til andre tider nærmest komisk. At grine af situationen kan også være en gave.

Der kan komme nætter med for lidt søvn, der resulterer i træthed og irritation næste dag. Måske drømmer I om tiden ”Før vi fik barn...” Hverdagen er pludselig en anden end dengang, hvor I kun var jer selv.

Den første tid, hvor I er blevet tre, kan på den måde både blive anstrengende for kræfter og følelser og samtidig være helt vidunderlig. Én dag kan det være helt fint, og til gengæld kan næste dag være næsten uoverkommelig. Måske tør I ikke rigtig snakke ud om, hvordan I føler og tænker af angst for at blive misforstået. Det er helt normalt, at I på skift har det sådan.

Derfor skal I ikke fortrænge det og bagatellisere det, der er besværligt. Tal om det, der irriterer jer begge to, og som I gerne vil lave om på.  Barnet kan også mærke, hvis I er utrygge og sure på hinanden og vil reagere – barnet er et barometer for, hvordan mor og far har det.

Hvis I har fået barn før, kan det være, I føler jer godt forberedt. I husker både det gode og det hårde. Men de fleste er gode til at glemme, hvor hårdt, det også var.

At håndtere konflikter

Kravene og udfordringerne fra det lille nye barn kan komme bag på jer. Ganske vist er jeres barn en magnet, der holder jer sammen, og det kan være, det, som nævnt, bare er fantastisk dejligt. Men et barn kan også nogle gange vende polerne, så I oplever at blive stødt væk fra hinanden.

Prøv både at acceptere og respektere hinandens forskellige måde at være forældre på.

Men små uenigheder kan vokse sig store, og nogle gange er de så uoverskuelige, at det kan være svært at finde en vej sammen ud af konflikten. Måske er I ikke interesserede i parterapi. Det er heller ikke sikkert, at det er nødvendigt. Mange kan få talt tingene godt igennem selv. Men det kan være, at I kan have glæde af konfliktrådgivning, en enkel ”her og nu-opskrift”. Måske har I nogle venner, jeres sundhedsplejerske eller læge, der kan hjælpe jer, eller de kan henvise jer til nogle, der kan? I hvert fald er det vigtigt, og det kan være positivt at få en forståelse for de ønsker og behov, der ligger bag jeres uenigheder. Samtidig kan I måske også få hjælp til at tale sammen på en måde, der gør konflikterne mindre og kan få jer til at nå hinanden igen.

De, der kan tale med jer om jeres måde at håndtere konflikterne på, kan hjælpe jer med at finde frem til de ting, der ligger bag jeres vrede og frustration. Målet er, at I kommer ud af konflikten med større tryghed, tillid og accept af og til hinanden.

Nedtrykthed

Hvis en nedtrykt eller glædesløs tilstand hos den ene af jer eller jer begge varer ved, er det værd at overveje at tale med en psykolog. Spørg jeres sundhedsplejerske eller læge. Samtaler med en psykolog kan i mange tilfælde løsne op for det, der forhindrer jer i at opleve glæde, tryghed eller tillid i forhold til barnet.

Fødselsdepression

Mellem 10 og 14% af alle kvinder får psykiske reaktioner i forbindelse med fød-slen, hvor nedtryktheden bliver meget stærk og bliver ved i længere tid over 14 dage. Denne tilstand kaldes en fødselsdepression og udløses sommetider, når barnets far skal på arbejde igen, og kvinden bliver alene med ansvaret. En sådan tilstand kan komme til udtryk på mange måder.

De almindeligste tegn på en fødselsdepression er, at kvinden føler:
• Håbløshed
• Hjælpeløshed
• Skyldfølelse overfor barnet
• At hun ikke dur som mor
• At hverdagen kan virke helt uoverkommelig
• Angstfyldte og/eller aggressive tanker om barnet

Mange kvinder og familier prøver at holde problemerne for sig selv. Men det bliver det for det meste værre af. En længere periode i denne tilstand, vil betyde en tid, hvor forholdet til barnet er kompliceret og ikke kan nydes for nogen parter. Derfor er det vigtigt og en del af behandlingen, at tale med andre om det, og især gøre sundhedsplejersken opmærksom på det. Hun vil evt. kunne hjælpe med at skaffe adgang til psykologhjælp. Erfaringerne viser, at nedtryktheden og fødselsdepressionen faktisk kan afhjælpes gennem samtalebehandling.

Fædre og fødselsdepression

Mænd kan også få fødselsdepressioner. Omkring 7% af fædre i Danmark får en fødselsdepression inden for 6 uger efter fødslen af deres barn. Dvs ca. 4.000 fædre årligt får en fødselsdepression.

En fødselsdepression bunder ofte i konfliktfyldte erfaringer med omsorg i egen barndom – f.eks. konflikter i forhold til ens egen mor. Konflikter, der ikke er blevet bearbejdet eller kommet på afstand. I en fødselsdepression er konflikterne fra barndommen ofte kombineret med aktuelle konflikter i forhold til moren og eventuelt også partneren. Mange af de tilstande, tanker, følelser, reaktioner og symptomer, som optræder ved en ”almindelig” depression, ses også ved en fødselsdepression. Men i fødselsdepressionen er følelserne netop knyttet sammen med det at blive forældre.

Mænd kan have nogle særlige symptomer og tilstande på en fødselsdepression. De traditionelle symptomer på depression, som oftest ses hos kvinder, er bl.a. håbløshed, skyldfølelser, nedsat selvværd, hjælpeløshed m.fl. Mænd kan desuden også have reaktioner som f.eks.:
• Manglende stresstærskel
• Misbrug, især alkohol
• Vredesudbrud
• Uro
• Trækken sig tilbage
• Over-engagement i arbejdet
• Afvisning af at få hjælp

Sådanne reaktioner er man normalt ikke opmærksom på, og det kan være svært at forbinde den slags med behov for hjælp. Mange mænd vil let blive opfattet som et problem snarere end som en, der har et problem.

Mænd har i den tilstand også ofte følelser af f.eks. at være overvældet af at være bundet. Desuden ansvar og angst for, at der er noget galt med barnet, for barnets reaktioner og behov eller for adskillelse fra barnet. Mange kan også være bange for at komme til at miste besindelsen i forhold til barnet, at barnet kommer ud af kontrol, at det skader faren eller farens liv, eller forestillinger om at kunne blive fri for barnet.

Man skal søge hjælp, hvis man som nybagt far har det som beskrevet her. Det kan hjælpe, at få samtaler med en psykolog – både omkring, hvordan faren har det, og i hans forhold til barnet og at blive far.

Børn er personligheder

Præcis ligesom voksne er børn forskellige. Jeres barn er unikt og udstyret med ganske særlige egenskaber lige fra fødslen. Disse egenskaber har betydning for jeres samspil. Måden I reagerer på hinanden, påvirker jer alle på en helt speciel måde, og derfor udvikler jeres barn sig også til at blive netop det barn, det bliver.

Et aktivt eller følsomt barn

Er jeres barn et aktivt, temperamentsfuldt eller et følsomt barn, der græder meget og bliver nemt forskrækket, stiller det større krav til jer som forældre, end til de forældre, hvis barn altid er glad, veltilpas og regelmæssigt.

Et genert eller surmulende barn

Tilsvarende stilles der store krav til de forældre, hvis barn er genert, nemt surmuler, kræver megen opmærksomhed, og som det tager lang tid at trøste.
Vi er disponerede for at blive buttede og små eller lange og tynde, være fulde af temperament eller det modsatte. Men vi kan påvirkes af miljøet og forandres med tiden. Husk på, at børn udvikler deres kompetancer udfra det samspil og de omgivelser, de er en del af.

Et besværligt barn

Som forældre kan I have brug for støtte, hvis I har et ”besværligt” barn, og tingene udvikler sig i en ond cirkel. Jeres sundhedsplejerske, et par fra mødre/fædregruppen eller et vennepar kan måske være guld værd at diskutere tingene med. Det kan i hvert tilfælde være værd at prøve.
 

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...