Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Mor-far-børn

Familiemønstre

Såvel det at være fire som tre, rummer et forhold med følelser af varme, harmoni, glæde, men også det modsatte. Tiden omkring børns fødsler kan føre til en udviklingskrise i samlivet. Det er væsentligt, at I holder fast ved at være et par med et børn. Har I mulighed for det, så brug tiden, når jeres børn sover, til at være par. Det kan både være en snak i sofaen eller et hvil i hinandens arme.

At være familie

Når I kommer hjem med jeres barn, skal I til at finde en rytme alle sammen, lære hinanden at kende og samtidig have det rart sammen. I har set frem til den dag, hvor familien er samlet hjemme fra hospitalet. Men måske bliver det ikke rigtig på den måde, som I havde tænkt jer.

De store varme følelser for barnet kommer ikke altid af sig selv.

Det kan tage tid. Find situationer, hvor I sammen og hver for sig har tid sammen med både det store og det nyfødte barn. Det er i orden, at I gør noget forskelligt for barnet.
Små børn har ikke de voksnes hæmninger. De får hikke, mavekneb, græder og vil ikke sove, når det passer jer.

Der kan komme nætter med for lidt søvn, der resulterer i træthed og irritation næste dag. Måske drømmer I om tiden ”Før vi fik børn...”. Den første tid, hvor I er blevet flere, kan på den måde både blive anstrengende for kræfter og følelser og samtidig være helt vidunderlig. Én dag kan det være helt fint, og til gengæld kan næste dag være næsten uoverkommelig. Måske tør I ikke rigtig snakke ud om, hvordan I føler og tænker af angst for at blive misforstået. Det er helt normalt, at I på skift har det sådan.

Derfor skal I ikke fortrænge det og bagatellisere det, der er besværligt. Tal om det, der irriterer jer begge to, og som I gerne vil lave om på. Børnene kan også mærke, hvis I er utrygge og sure på hinanden og vil reagere. Selv om I har prøvet det før, og I føler jer godt forberedt, , er de fleste gode til at glemme, hvor hårdt, det også var.

Dine, mine og vores børn

For børnene er det ofte dejligt at få søskende. Det er forskelligt, hvor lang tid, det tager for dem at vænne sig til det. Det er naturligvis også afhængigt af, om forholdet er meget nyt eller veletableret, så alle kender hinanden og normerne i familien godt. Det er de voksnes ansvar, at I hjælper børnene, så de får et godt forhold til hinanden og til deres nye små søskende. Nogle gange er der perioder med idyl, andre gange byder det, lige som det gør i enhver anden familie, på udfordringer, som de voksne må tage deres del af ansvaret for. Det kan f.eks. være, der er konflikter i forhold til tidligere partnere, som ikke er løst tilfredsstillende. Måske føler de store børn, at den lille ”fælles” nye er mere elsket, end de selv er. Giv dem plads og tid. Tal først sammen om det som voksne og dernæst med børnene f.eks. ved at spørge, om de føler sig tilsidesat. Man kan ikke tvinge dem til at elske en ny lille søster, men man kan også her skabe betingelserne for, at de kan opstå. Har I eller den ene af jer et barn, der i forvejen har det svært i samværet med andre børn og voksne, kræver det særlig opmærksomhed og omsorg for dette barn.

At dele sig mellem to børn

Det er ikke ualmindeligt, at følelserne forandrer sig for det store barn, når man får en lille ny. Den store kan være så enormt stolt og glad over at være blevet storesøster. Måske har hun bare fokus på at hjælpe til, når hun hurtigt lærer, at en sut er en god trøster, og der skal en ren ble til, når lillebror skal skiftes. Det kan også være, hun skal vise sin lillebror frem for alt og alle. Men den store kan også være for voldsom overfor den lille, hver gang, der skal gives et knus. Måske bliver hun til irritation, fordi hun larmer for meget og forstyrrer den lille og har svært ved at forstå, at du ikke lige kan gøre alt lige med det samme, som du tidligere gjorde. Det er anderledes at have to børn, man skal dele sig mellem. Heldigvis har du mange erfaringer fra sidste gang, du kan trække på. Det betyder, at du ved, hvor meget en baby kan tåle og har bedre styr på, hvor grænserne skal sættes, når den lille skal beskyttes.

Når man får flere børn, er arbejdsbelastningen mere end fordoblet. Det kan være en svær balance især i starten. Mange er trætte og får dårlig samvittighed, fordi de skal dele deres opmærksomhed og kærlighed mellem to børn med vidt forskellige behov. Nogle beskytter den lille ny og skubber ubevidst den store lidt væk og tænker, hun må da kunne forstå det, for hun kan da se det. Samtidig er der mindre tid nu. Men den store kan ikke se det. Vær tålmodige og lad lidt tid gå, for det tager tid for alle at vænne sig til det nye liv med flere børn. Lad være at købe den store med slik og andet sødt, det forværrer bare situationen. Men brug tiden, mens far har orlov og prioritér den store, når den lille sover til at give den store tid til nærvær og leg. Hvis den store fornemmer, at I har dårlig samvittighed, og I bliver usikre, kan hun reagere og synes, I er rigtig dumme. Er det store barn i institution, så sørg for at få hvilet, så du er friskere, til når du har begge børn hjemme.

At håndtere konflikter

Kravene og udfordringerne fra det lille nye barn kan komme bag på jer.

Prøv både at acceptere og respektere hinandens forskellige måde at være forældre på.

Små uenigheder kan vokse sig store, og nogle gange er de så uoverskuelige, at det kan være svært at finde en vej sammen ud af konflikten. Måske er I ikke interesserede i parterapi. Det er heller ikke sikkert, at det er nødvendigt. Mange kan få talt tingene godt igennem selv. Men det kan være, at I kan have glæde af konfliktrådgivning, en enkel ”her og nu-opskrift”. Måske har I nogle venner, jeres sundhedsplejerske eller læge, der kan hjælpe jer, eller de kan henvise jer til nogle, der kan? I hvert fald er det vigtigt, og det kan være positivt at få en forståelse for de ønsker og behov, der ligger bag jeres uenigheder. Samtidig kan I måske også få hjælp til at tale sammen på en måde, der gør konflikterne mindre og kan få jer til at nå hinanden igen.

De, der kan tale med jer om jeres måde at håndtere konflikterne på, kan hjælpe jer med at finde frem til de ting, der ligger bag jeres vrede og frustration. Målet er, at I kommer ud af konflikten med større tryghed, tillid og accept af og til hinanden.

Nedtrykthed

Hvis en nedtrykt eller glædesløs tilstand hos den ene af jer eller jer begge varer ved, er det værd at overveje at tale med en psykolog. Spørg jeres sundhedsplejerske eller læge. Samtaler med en psykolog kan i mange tilfælde løsne op for det, der forhindrer jer i at opleve glæde, tryghed eller tillid i forhold til barnet.

Fødselsdepression

Mellem 10 og 14% af alle kvinder får psykiske reaktioner i forbindelse med fød-slen, hvor nedtryktheden bliver meget stærk og bliver ved i længere tid over 14 dage. Denne tilstand kaldes en fødselsdepression og udløses sommetider, når barnets far skal på arbejde igen, og kvinden bliver alene med ansvaret. En sådan tilstand kan komme til udtryk på mange måder. De almindeligste tegn på en fødselsdepression er, at kvinden føler:

  • Håbløshed
  • Hjælpeløshed
  • Skyldfølelse overfor barnet
  • At hun ikke dur som mor
  • At hverdagen kan virke helt uoverkommelig
  • Angstfyldte og/eller aggressive tanker om barnet

Mange kvinder og familier prøver at holde problemerne for sig selv. Men det bliver det for det meste værre af. En længere periode i denne tilstand, vil betyde en tid, hvor forholdet til barnet er kompliceret og ikke kan nydes for nogen parter. Derfor er det vigtigt og en del af behandlingen, at tale med andre om det, og især gøre sundhedsplejersken opmærksom på det. Hun vil evt. kunne hjælpe med at skaffe adgang til psykologhjælp. Erfaringerne viser, at nedtryktheden og fødselsdepressionen faktisk kan afhjælpes gennem samtalebehandling.

Fædre og fødselsdepression

Mænd kan også få fødselsdepressioner. Omkring 7% af fædre i Danmark får en fødselsdepression inden for 6 uger efter fødslen af deres barn. Dvs ca. 4.000 fædre årligt får en fødselsdepression.

En fødselsdepression bunder ofte i konfliktfyldte erfaringer med omsorg i egen barndom – f.eks. konflikter i forhold til ens egen mor. Konflikter, der ikke er blevet bearbejdet eller kommet på afstand. I en fødselsdepression er konflikterne fra barndommen ofte kombineret med aktuelle konflikter i forhold til moren og eventuelt også partneren. Mange af de tilstande, tanker, følelser, reaktioner og symptomer, som optræder ved en ”almindelig” depression, ses også ved en fødselsdepression. Men i fødselsdepressionen er følelserne netop knyttet sammen med det at blive forældre.

Mænd kan have nogle særlige symptomer og tilstande på en fødselsdepression. De traditionelle symptomer på depression, som oftest ses hos kvinder, er bl.a. håbløshed, skyldfølelser, nedsat selvværd, hjælpeløshed m.fl. Mænd kan desuden også have reaktioner som f.eks.:

  • Manglende stresstærskel
  • Misbrug, især alkohol
  • Vredesudbrud
  • Uro
  • Trækken sig tilbage
  • Over-engagement i arbejdet
  • Afvisning af at få hjælp

Sådanne reaktioner er man normalt ikke opmærksom på, og det kan være svært at forbinde den slags med behov for hjælp. Mange mænd vil let blive opfattet som et problem snarere end som en, der har et problem.

Mænd har i den tilstand også ofte følelser af f.eks. at være overvældet af at være bundet. Desuden ansvar og angst for, at der er noget galt med barnet, for barnets reaktioner og behov eller for adskillelse fra barnet. Mange kan også være bange for at komme til at miste besindelsen i forhold til barnet, at barnet kommer ud af kontrol, at det skader faren eller farens liv, eller forestillinger om at kunne blive fri for barnet.

Man skal søge hjælp, hvis man som nybagt far har det som beskrevet her. Det kan hjælpe, at få samtaler med en psykolog – både omkring, hvordan faren har det, og i hans forhold til barnet og at blive far.

Børn er personligheder

Præcis ligesom voksne er børn forskellige. Jeres barn er unikt og udstyret med ganske særlige egenskaber lige fra fødslen. Disse egenskaber har betydning for jeres samspil. Måden I reagerer på hinanden, påvirker jer alle på en helt speciel måde, og derfor udvikler jeres barn sig også til at blive netop det barn, det bliver.

Et aktivt eller følsomt barn

Er jeres barn et aktivt, temperamentsfuldt eller et følsomt barn, der græder meget og bliver nemt forskrækket, stiller det større krav til jer som forældre, end til de forældre, hvis barn altid er glad, veltilpas og regelmæssigt.

Et genert eller surmulende barn

Tilsvarende stilles der store krav til de forældre, hvis barn er genert, nemt surmuler, kræver megen opmærksomhed, og som det tager lang tid at trøste.

Vi er disponerede for at blive buttede og små eller lange og tynde, være fulde af temperament eller det modsatte. Men vi kan påvirkes af miljøet og forandres med tiden. Husk på, at børn udvikler deres kompetancer udfra det samspil og de omgivelser, de er en del af.

Et besværligt barn

Som forældre kan I have brug for støtte, hvis I har et ”besværligt” barn, og tingene udvikler sig i en ond cirkel. Jeres sundhedsplejerske, et par fra mødre/fædregruppen eller et vennepar kan måske være guld værd at diskutere tingene med. Det kan i hvert tilfælde være værd at prøve.
 

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...