Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Pleje af barnet

Pleje af barnet, sygdomme og symptomer

Puslepladsen

Vælg om muligt en pusleplads:

  • med et pusleunderlag, der buer opad i siderne
  • i den rette arbejdshøjde, der passer på ryggen, dvs. albuer skal være let bøjede, når hænderne lægges på puslebordet, og fødderne skal kunne gå ind under puslebordet, så knæene ikke overstrækkes

Er én af jer højere, kan én af jer benytte en skammel til at stå på eller en tyk skumgummimadras til at lægge barnet på, når det skal pusles.

Ble skift og pusletid

Hvor ofte barnet pusles er forskelligt. Mange pusler barnet og skifter ble 6-8 gange i døgnet de første dage. Hvis barnet har afføring i hver ble, kan det godt blive flere gange, men det jævner sig lidt ud efter nogle dage. Desuden vil det være naturligt at pusle barnet, måske vaske det let i ansigtet, hænderne og numsen og skifte ble, inden det lægges til at sove. Har barnet kun tisset, behøver I ikke vaske det med vand hver eneste gang, men det er en god idé at gøre det, inden barnet skal sove om natten, hvor det måske sover lidt længere. Sørg for, at alle de ting, der skal bruges er samlet ved puslepladsen, inden I begynder. Brug et todelt vandfad til hovedet og halen.

Udstyret på puslebordet omfatter foruden rent tøj også éngangsbleer og stofbleer. Én til at tørre numsen med, én til at lægge under hovedet og én som gylpeklud. På gulvet en pedalspand med en plastikpose til de snavsede bleer.

Lad aldrig barnet ligge alene på puslepladsen.

Det er helt almindeligt at føle sig usikker i starten, når barnet bades. Tag jer god tid og vælg helst et tidspunkt, hvor I ikke bliver forstyrret, og hvor barnet ikke er sultent eller træt, så kommer rutinen snart. Måske har I pusle- og badeplads to forskellige steder. Pas på ryggen begge steder.

Udstyr

Har I ikke et badekar til barnet, kan vaskekummen være et midlertidigt alternativ – gør den ren inden brug. Vaskeklude eller gamle frottéklude er gode til at vaske barnet med. Et stort håndklæde til at tørre barnet i, gerne blødt frotté.

Til hårpleje kan I bruge babyshampoo en sjælden gang imellem, men det er ikke nødvendigt, og en tættekam. Har I ringe på og derudover også lange negle, så vær opmærksom på, at de ikke river jeres barn.

God hygiejne

En god håndhygiejne har stor betydning for antallet af infektioner hos børn. Især ser det ud til, at forkølelse, mellemøre- og lungebetændelse i mange tilfælde kan forebygges ved, at I vasker jeres hænder så tit. Har I ikke en håndvask i nærheden, er håndsprit brugbart, og nogle gange kan det være nemmere at “vaske” et uroligt barns hænder på denne måde.

Et par tips til en god håndhygiejne:

Vask hænder:

  • når I kommer hjem
  • før I laver mad
  • efter I har været på toilettet
  • før spisning
  • før og efter I pusler jeres barn
  • efter at I pudser næse på jer selv eller jeres barn
  • efter håndtering af snavset tøj eller opkast

”Klatvask” af det lille barn

Temperaturen skal være ca. 37 grader (legemstemperatur). Mærk med albuen om temperaturen føles tilpas, om vandet er varmt nok.

Hvis I ikke bader barnet, kan det f.eks. vaskes på følgende måde med vand i et fad til hovedet og et til halen:

  • Start med øjnene. Brug en klud eller et snippen af en tør stofble, opvredet i det kropsvarme vand fra fadet. Vask indefra og ud.
  • Vask derefter ansigt og kom godt om bag ørerne og nakken. Vask så arme og overkrop både på for- og bagsiden og tør barnet godt inde i alle rynker og folder. Det forebygger hudløshed.
  • Har huden brug for fedtstof, så kom lidt olie i vandet. Gør først dette, når navlestumpen er faldet af. En anden mulighed er at smøre fugtighedscreme på tørre steder umiddelbart efter badet.
  • Sørg for at navlen tørres godt. Brug evt. en vatpind til at holde den ren.
  • Til slut numsen – vask altid forfra og bagud. På piger skal der vaskes forsigtigt mellem kønslæberne, hvis der er afføring. Drenges forhud skal ikke trækkes tilbage, før de er nogle år ældre.
  • Vær opmærksom på, at barnet ikke fryser, dæk evt. de bare dele med frottéhåndklædet.

Når barnet får ble på, så sørg for, at den ikke generer navlestumpen, hvis den endnu ikke er faldet af. Læg drengens tissemand nedad, så han ikke tisser opad.
Klæd barnet på. Brug enten undertrøjer eller bodystockings, men tænk på, at de skal være så store, at de ikke strammer og klemmer bleen op i numsen eller presser arme og skuldre ned, så barnet ikke kan strække sig.

Rens ører og kun det yderste af øregangen, når der er behov herfor. Det kan variere fra et par gange om ugen til bare en enkelt gang om ugen. Hvis neglene trænger til at blive klippet, så nulr dem af, til neglen er fri af hud. Når de er for hårde til at nulre, så klip dem lige over med en babyneglesaks, første gang, når barnet er ca. 1 måned gammelt. Er barnet meget uroligt, når neglene skal klippes, så kan I evt gøre det, mens barnet sover dybt. Red barnets hår forsigtigt først mod hårretningen så på plads igen med en tættekam. På den måde forebygges arp.

Badning af det lille barn

Klik her for at se den lille badefilm. Nogle børn elsker deres bad – andre ikke. Temperaturen skal være ca. 37 grader (legemstemperatur), samme temperatur som ved ”klatvask”. Mærk med albuen om temperaturen føles tilpas, om vandet er varmt nok. Ellers kan man købe et lille badetermometer, som hjælper med til at sikre, at vandet har den rigtige temperatur.

Det er ikke nødvendigt at bade barnet hver dag. 2-3 gange om ugen er nok. I behøver heller ikke bruge sæbe, når barnet har haft afføring. Vand og sæbe udtørrer huden.

Her er et par forslag til hvordan, I kan vaske jeres barn, når det bliver badet. Start med at vaske jeres egne hænder: Hold godt fast om barnets ryg, når I bader det, hvis ikke barnet ligger i et kropsformet badekar.

  • Vask ansigt, ører (også bagved) og nakke.
  • Løft barnets arme, så armhulerne vaskes.
  • Gnid hårbunden med flad hånd. Massér evt. blidt med vand. Løft barnets hage, så der vaskes under den. Vask samtidig halsen.
  • Vask numsen til sidst. Ved afføring, vask numsen, inden barnet bades. Sørg for at komme godt og forsigtigt ind i alle folder mellem lår og krop.
  • Brug hånd eller en vaskeklud til at vaske ryggen.
  • Tag barnet op. Tør det godt i alle folder, inden det klædes på.

Lidt gymnastik og massage med creme er godt, hvis I har overskud til det. Men måske passer det bedre på et andet tidspunkt.

Tænder

Børn fødes uden tænder i munden, men de ligger gemt nede i gummerne. Fra 5-6 måneders alderen kan gummen hæve, og barnet savler lidt mere, når tænderne er på vej til at bryde igennem. De fleste børn får deres første tand omkring 6 måneders alderen. Enkelte børn får nedsat modstandskraft og lidt feber, snot og rød numse i forbindelse med, at tænderne bryder frem. På det tidspunkt kan de have glæde af en bidering. Børst barnets tænder med en blød tandbørste med flourtandpasta i den mængde, der svarer til barnets lille finger negl, allerede fra den første tand bryder frem. Bedøvende salve på gummerne frarådes.

Det er jeres ansvar, at tænderne bliver børstet hver dag, og det er jer, der bestemmer.

Rød numse

Små børn tisser ofte, og det betyder, at bleen bør skiftes 5-6 gange i døgnet, nogle gange op til 8-10 gange. Det kan være en god idé at kigge til bleen før og efter måltider og altid sørge for, at barnet lægges tør til at sove. Selv om I er nok så påpasselige, kan det være svært at undgå irritation af huden. Når det er særligt slemt, kan det blive til en ildrød numse eller små sår.

Grunden til den slags hudirritationer er, at afføring og urin indeholder stoffer, som kan irritere huden. Det kan også skyldes varmeknopper eller den første tand. Tøjet kan sidde for tæt, og barnet kan være pakket for meget ind. Klik ind på libero.dk og se den lille film om, hvordan du kan skifte ble og forebygge irritation.

Hold derfor numsen ren, luft numsen, hver gang bleen skiftes og skift bleen tit. Vask med vatrondeller eller bløde vaske-klude. Skumgummiklude kan være svære at vaske rent med. Men klip nogle gamle håndklæder til små klude. De kan vaskes ved 60 grader. Brug ikke sæbe eller olie, hvis huden er irriteret og vær forsigtig med fede salver. Blød zink-lanolinvaselin og zinksalve er bedre. Har barnet fået udtalt rød numse, kan det kræve en uges god pleje, før huden igen har opnået sin sædvanlige modstandskraft. Ofte kan din sundhedsplejerske hjælpe dig med gode råd hurtigt.

En hårtørrer, på lavt blus og lang afstand et øjeblik, kan evt. bruges, så hudfolderne bliver helt tørre. Pas på det ikke bliver for varmt.

Kogtvandsklude

Gamle kogte lagener er det bedste, når der er gået hul på numsen:

Det er forvaskede, gamle bomuldslagner, der er revet i små stykker. Efter de er kogt i en gryde, vredet hårdt op og afkølet til stuetemperatur, lægges de med nyvaskede hænder på barnets rene, tørre numse, inden bleen lægges på. De skiftes ved hvert bleskift, og det hudløse parti heler hurtigt op.

Svamp

Ved svamp ligner barnets numse en skinke. I kan kontakte sundhedsplejersken eller lægen, for svamp skal behandles og ofte er det med receptpligtig salve.

Trøske

Trøske er en svampeinfektion, der hyppigt kommer hos spædbørn. Risikoen kan nedsættes ved at holde sutter rene, dvs. skolde dem dagligt og undgå, at I eller søskende sutter på sutten, før barnet får den i munden.

Trøske er hvidlige belægninger på tunge, gane og kindernes inderside. Det kan gøre ondt, og udtalt trøske kan genere barnet, når det spiser. Det behandles ved at rense mundslimhinden med en stofble viklet om en finger vædet med danskvand. Ammes barnet, skal brystvorterne have samme behandling.

Er det svært at få bugt med trøsken, så snak med lægen, om hvilket receptpligtigt svampemiddel, I bør anvende. Andre har god erfaring med, som ammende, i en periode, at undlade at spise raffineret sukker og hvedemel, fordi det er god næring til svamp.

Trøske i munden følges ofte med svamp i bleregionen gennem mavetarmsystemet – eller hos moren skedekatar, hvor symptomerne er kløe.

Varmeknopper

I kan komme til at klæde det lille nyfødte barn for godt og for tæt på, fordi I er bange for, at det skal komme til at fryse. Så kan barnet blive uroligt og føle sig utilpas, og det kan få et rødknoppet udslet. Knopperne forsvinder hurtigt igen, når tøjet løsnes eller tages af, og huden derved afkøles.

Vær opmærksom på, at barnet har en umoden ”temperatur-regulator” det første leveår. Det er derfor vigtigt at give det tøj på, som huden kan ånde igennem og i passende mængde – bedst med uld eller bomuld inderst på kroppen og undgå tøj til spædbarnet, der er lavet af kunststof. Du kan mærke efter i barnets nakke, om dets temperatur er tilpas. En god sovetemperatur er ca. 16-18 grader.

Hormonknopper

Hormonknopper er små filipenslignende knopper, som spædbørn især kan få i de første levemåneder. Det skyldes hormoner fra moren, som barnet har fået, mens det var foster, og som det stadig kan få tilført efter fødslen gennem modermælken. Hormonknopper kan ses som tegn på en naturlig omstillingsproces for mor og barn efter fødslen. De forsvinder af sig selv.

Hamskifte

Mange nyfødte børn har en hud, som efter 2-4 uger skaller af – ligesom en hugorm, der skifter ham. Det er naturligt og kræver ikke særlig hudpleje med lotion og cremer. Et par dråber olie i badevandet kan være en god idé eller smør barnet ind på tørre steder med et fugtighedscreme efter badet. Husk at hudens naturlige udskillelse af talg ikke er stabiliseret og derfor let forstyrres ved brug af lotion og cremer på et for tidligt tidspunkt. Det er vigtigt, at spædbarnets hud holdes ren. Spørg sundhedsplejersken eller lægen, hvis I er i tvivl om plejen.

Allergi

Antallet af børn, der får en eller anden form for allergi er stigende. 1/3 af alle børn har risiko for at udvikle allergi.

Allergiske sygdomme kan være:
• Allergisk snue og høfeber
• Allergisk astma
• Allergisk nældefeber
• Sikker fødevareallergi
• Børneeksem

Fødevareallergi

5-7% af alle børn har dette (komælksallergi er hyppigst. 9 ud af 10 er vokset fra den omkring 3 års-alderen). Der er en vis arvelig tendens til sygdommene.

Børn, hvis forældre eller søskende, har diagnosticeret en allergisk sygdom, har en særlig risiko for også at udvikle allergi, og det behøver ikke være den samme slags allergi, barnet udvikler.

Risikoen kan nedsættes ved at:

  • børnene udelukkende får modermælk i 4 måneder eller særlig modermælkserstatning*
  • børnene ikke udsættes for passiv rygning
  • børnene lever i et sundt indeklima, så luft ud hver dag 2-3 x 10 minutter
  • slå dynerne til side og lad sengen køle af, når I er stået op
  • undgå polstrede møbler  og undgå væg til væg tæpper i soveværelset
  • vaske sengelinned 2 gange/måned ved 60 grader
  • vaske pude, dyne, rullemadras 4 gange årligt
  • gøre almindelig grundigt rent

Hvis børn, der har særlig risiko for at udvikle allergi, ikke kan ammes, anbefales særlige modermælkserstatninger, Nutramigen, Profylac, Althéra eller Pepticate.

* Spørg jeres egen læge eller kommune om tilskud

Børneeksem

Op mod hvert 5. barn har børneeksem. Det kaldes også atopisk eksem. Halvdelen får det i deres første leveår, og hos langt de fleste forsvinder det, inden de skal i skole, men det kan komme igen.  Det er ofte arveligt og skyldes, at børnene mangler de naturlige fedtstoffer, der holder hudcellerne sammen.

Eksemet er tørt og kan klø, og huden er tit lidt rød og sart. Hos helt små børn ses eksemet i ansigtet, på kinderne, bag ørerne og på halsen. Nogle gange ses det spredt på kroppen og især på albuebøjninger og knæhaserne. God hudpleje kan forebygge eksemet og sikre, at det ikke bliver værre.

Den bedste behandling, og det, der er mest rart for barnet, er at:

  • smøre huden med fed uparfumeret creme (gerne med indhold af vaseline eller petrolatum) flere gange hver dag. Nogle børn har mest behov for cremen om vinteren, men det er vigtigt, at huden hele tiden smøres godt ind
  • komme lidt olie i vandet, når barnet bades
  • klippe barnets negle, så de ikke kradser hul, hvis det klør
  • bruge bomuldstøj og lad barnet sove køligt

Børneeksem varierer meget i sværhedsgrad. Hvis der sker forværring i eksemet, kan det i perioder være nødvendigt at behandle med steoid creme. Læs mere på astma-allergi.dk.

Arp

Nogle børn får arp i hårbunden. Arp er ufarligt. Det ser ikke så pænt ud og er fedtede, brunlige og gullige skorper, som dannes af afstødte hudceller og talg fra hudens kirtler pga. manglende blodcirkulation. Det kan tage et stykke tid at få bugt med den.

Det bedste er derfor at forebygge arp i at opstå:

  • Vask og frottér hårbunden når barnet er i bad.
  • Red barnets hår(bund) med en tættekam først i den ene og så i den anden retning.

Hvis der alligevel kommer arp, kan det fjernes ved:

  • Smør hovedbunden ind med olie (den billigste er god nok) eller vaseline.
  • Lad barnet sove med olien natten over.
  • Næste morgen vaskes håret, og med en tættekam fjernes skorperne.

Så er de brunlige skorper som regel væk. Ved kraftig arp ned i panden og i øjenbrynene kan I spørge på apoteket efter en speciel shampoo mod arp eller brug 2% salicylvaseline – må kun sidde på i et par timer. Hvis arpen fortsætter, så tal med sundhedsplejersken eller lægen.

Hikke

Mange børn hikker under fostertilværelsen og fortsætter efter fødslen. Det skyldes en velfyldt mave eller evt. kulde. Det er fuldstændig ufarligt og plejer at gå over. Det kan nogle gange afhjælpes ved at lægge barnet på maven eller ved at give det lidt vand på en teske. Får barnet hikke, mens det ammes, kan du roligt amme videre.

Gylp og opkastninger

Det kaldes gylp, når barnet indenfor 1 times tid efter et måltid får mad tilbage i munden og lader det løbe ud. De fleste børn gylper. Nogle børn gylper så meget, at en ”skylle” rammer gulvet.Det kan komme sammen med en bøvs, og det er vigtigt at huske at holde pauser under måltidet, så barnet kan få bøvset. Undgå at tumle for meget med barnet efter måltidet. Hvis barnet tager på i vægt og ikke har ubehag af gylpene, er det helt normalt. Mængden ser ofte voldsom ud, selv om den ikke er det. Både for meget og for lidt mad kan give anledning til gylp.

For lidt kan resultere i, at barnet i uro og iver sluger for meget luft under spisning, og derfor bøvser meget. Hvis barnet får mere, end maven kan rumme, vil det ofte gylpe. Barnets vægt og trivsel vil vejlede jer.

Kraftige og store opkastninger, der kommer hyppigt, kan være udtryk for sygdom. Hvis barnet taber i vægt, bliver mindre aktivt, eller urin eller afføring bliver mere sparsom, bør I kontakte lægen.

Afføring

Brystbarnets afføring vil ofte være gullig og grynet og lugte syrligt. Det er meget forskelligt, hvor ofte brystbørn har afføring. Nogle børn har afføring i hver eneste ble, andre har kun afføring en gang om ugen. Børn, der får modermælkserstatninger kan have grønlige eller, hvis de får jern, næsten sorte afføringer.

Hård mave

Hvis afføringen er meget fast, kan den genere barnet. Massage omkring navlen med urets retning kan hjælpe lidt eller cykeløvelser flere gange hver dag, hvis barnet er veloplagt. Prøv i første omgang at skifte til syrnet modermælkserstatning, ellers kan det være nødvendigt at give et afføringsmiddel som f.eks. laktulose. Det er et sukkerstof, der ikke optages i tarmen, og derfor holder væske i tarmen og gør afføringen mere lind. Tal altid med lægen, inden det prøves.

Tynd mave

Har barnet meget tynde og hyppige afføringer, kan det skyldes en infektion. Så er det vigtigt at sikre, at barnet får væske nok. Husk at vaske hænder grundigt og hyppigt efter bleskift. Vær dog opmærksom på, at tynde afføringer er helt normalt for brystbørn. Fortsæt roligt med at amme, selv om barnet har diarré. Det kan ved sygdom være nødvendigt at give yderligere væske. Tal med lægen om det.

Brok

Jeres barn kan være født med en svaghed i bugvæggen, der kan medføre, at det er født med et lille brok. Det er tarmen, der presser sig ud under huden og ses som en bule. Børn kan have flere former for brok. Lyskebrok sidder i barnets lyske. Det skal opereres, men man gør det kun akut, hvis det bliver indeklemt, og barnet får smerter, ellers venter man.

Navlebrok ses som en bule i navlen. Det forsvinder inden barnet er 1 år. Vandbrok er en væskeansamling i pungen hos drenge. Det er almindeligt og forsvinder af sig selv.

Forkølelse hos børn op til 6 måneders alderen

Forkølelse skyldes virus, og der findes mere end 100 forskellige virus, som kan forårsage det, herunder også RS-virus, som er en forkortelse for Respiratorisk Syncytial virus.

Det er ikke ualmindeligt, at spædbørn kan blive forkølede. Det viser sig ved snot fra næsen, som i begyndelsen er tyndt flydende for herefter i løbet af et par dage at blive mere sejt. Der kan evt. også komme lidt hoste.

Den seje slim i næsen kan betyde, at næsen bliver tilstoppet. Det kan evt. besværliggøre vejrtrækningen og evt. give problemer med at spise og/eller sove. Hvis næsen tilstoppes, kan man forsøge at afhjælpe det ved at dryppe barnets næse med saltvandsdråber (købes på Apoteket). Dryp 1-2 dråber i hvert næsebor, før barnet ammes.

Læg et par telefon bøger under hovedenden af sengen, så barnets hoved er løftet. Forkølelse er normalt overstået i løbet af et par dage, men den kan vare op til et par uger og sjældent længere. Bliver barnets hud under næsen irriteret, så smør med lidt zinklanolin vaseline, så der ikke går hul på huden.

RS-virus

RS-virus infektion hos spædbørn vil i reglen vise sig ved, at barnet i løbet af et par dage får mere udtalt hoste med hvæsende/pibende vejrtrækning (også kaldet astmatisk bronkitis) og tegn på besværet vejrtrækning. Barnet kan i forbindelse med hosteanfald evt. kaste slim op. Hvis spædbarnet viser disse symptomer, bør man søge egen læge eller vagtlæge, fordi der er risiko for, at barnet kan udtrættes, og der kan opstå behov for hjælp til vejrtrækningen.

Forebyggelse og behandling

For børn under 6 måneder bør man undgå kontakt med forkølede personer.
Grundig håndhygiejne (håndvask med vand og sæbe) er vigtig. Hold barnet varmt på hænder, fødder og hoved, så det ikke bliver afkølet.

Gode råd:

  • Hold øje med om barnet sutter normalt og har våde bleer.
  • Hold øje med barnets vejrtrækning, er den normal eller trækker barnet vejret hurtigere end normalt og/eller bruger barnet musklerne på hals, mave og mellem ribbenene.
  • Hvis barnet er sløvt og/eller har feber over 38 grader, har påvirket vejrtrækning, ikke spiser normalt og mindre våde bleer, eller forkølelsen trækker ud over en uges tid bør man kontakte egen læge eller vagtlæge.

Feber

Nyfødte har sværere ved at regulere deres kropstemperatur end voksne. Feber er usædvanligt hos spædbørn under 3 måneder. Jeres barn er formentlig ikke særlig sygt, hvis det er veloplagt, aktivt drikker, som det plejer og tager på i vægt.
Men hvis jeres nyfødte barn virker mat eller varmt, og I er i tvivl, så mål dets temperatur.

Er temperaturen over 38 grader og er barnet dårligt og slapt, og det ikke skyldes, at det er for varmt klædt på, så kontakt lægen.

Sygdomstegn hos spædbørn kan være mindre tydelige end hos større børn. Hvis jeres barn ofte får en infektion de første måneder, kan kræfterne til at udvikle motorikken nedsættes en periode. Det er almindeligt, at nogle børn får lidt feber i forbindelse med 3 måneders vaccinationen.

Øjenbetændelse

Det er helt almindeligt, at nyfødte børn har tilstoppoede tårekanaler – det behøver ikke være en decideret betændelse. Men hvis barnets øjne bliver lidt betændte, dvs. bliver røde og er sammenklistrede, når barnet vågner, kan der være lidt betændelse. Det kan nemmest fjernes enten som beskrevet s. 86 eller ved at rense øjnene med lidt kogt afkølet vand på små vatrondeller. Brug kun vatrondellen én gang pr. strøg. Bliver barnets øjne yderligere røde, og der kommer tiltagende pus, skal det behandles. Kontakt da lægen.

Reflekser

Barnet har nogle medfødte reflekser. Reflekser er udtryk for, at barnets nervesystem fungerer, som det skal. Det er bl.a én af de ting jordemoderen, sundhedsplejersken og lægen tjekker, når de undersøger jeres nyfødte barn.

Af reflekser kan bl.a nævnes:

  • Søge/sutterefleksen som nævnt under amningen.
  • Moro refleksen som nævnt under spjæt.
  • Griberefleksen på hænder og fødder.
  • Kravle og gangrefleksen.

Barnets reflekser svinder i takt med, at nervesystemet udvikles/modnes.

Spjæt

Børn har en refleks, der gør, at de spjætter. Den kaldes moro refleksen, og den forsvinder langsomt, når barnet er omkring 3 måneder gammelt.

Hvornår må barnet komme ud?

Det nyfødte barn må gerne komme ud med mindre, det er meget koldt og fugtigt. -10 grader er for koldt i følge Sundhedsstyrelsen. Vær opmærksom på, at det ikke må blæse koldt ind og ned i barnevognen. Klæd barnet fornuftigt på.
Det er en god idé at lufte dynen godt hver gang efter, jeres barn har sovet.

Et gammelt råd er, at hvis barnet er tilpas varm i nakken, så fryser det ikke.

Er det koldt og blæsende, så læg et uldent tæppe over dynen eller som isolation i bunden af barnevognen. I frostvejr skal barnets hud beskyttes med en creme med en høj fedtprocent og gerne helt vandfri. Er der vand i cremen, skal huden smøres ca. 20 minutter før, I går ud i kulden, for så er vandet fordampet. Prøv f.eks. Liberos babycreme.

Måske kan I bruge jer selv som eksempel. Prøv at forestille jer, at det var jer, der skulle ligge og sove i barnevogn – hvad ville I så tage på? Hvis det er tørvejr, behøves overlæderet ikke på barnevognen. Husk fluenet.

På varme, solrige dage kan I klæde jeres barn let på. Lad ikke barnet stå i barnevognen og sove i bagende sol. Undgå lammeskind pga. allergirisikoen.

Fra maj til september behøver barnet ikke hue, med mindre det er en rigtig kold maj eller septemberdag.

Sol

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn opholder sig i solen, og børn under 1/2 år skal beskyttes helt mod solen. Hvis I en dag tager til stranden, så beskyt barnet med let bomuldstøj og solfaktorcreme. En faktor 15 creme smurt på i den rigtige mængde, stopper 93,3% af UV-strålerne.

Brug mindst 20 ml – en barnehåndfuld pr. indsmøring.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en lille folder, ”Beskyt børnene i solen”. Hvis I er yderligere i tvivl, så tal også påklædning og udeliv med sundhedsplejersken.

  • Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen.
  • Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol.
  • Beskyttelse af børnene mod solen er særlig vigtig, når de er ude mellem kl. 12 og 15.
  • kygge er godt. Medbring den eventuelt selv – i form af en parasol.
  • Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen.
  • Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt.

Hvis man vil sikre sig mod genskin fra for eksempel havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre solcreme på kinder, næse og håndrygge.

Hvis der er behov for solcreme, skal man sørge for, at børnene er smurt godt ind, før de kommer ud i

<< Tilbage

Pleje af barnet, sygdomme og symptomer

Puslepladsen

Vælg om muligt en pusleplads:

  • med et pusleunderlag, der buer opad i siderne
  • i den rette arbejdshøjde, der passer på ryggen, dvs. albuer skal være let bøjede, når hænderne lægges på puslebordet, og fødderne skal kunne gå ind under puslebordet, så knæene ikke overstrækkes

Er én af jer højere, kan én af jer benytte en skammel til at stå på eller en tyk skumgummimadras til at lægge barnet på, når det skal pusles.

Ble skift og pusletid

Hvor ofte barnet pusles er forskelligt. Mange pusler barnet og skifter ble 6-8 gange i døgnet de første dage. Hvis barnet har afføring i hver ble, kan det godt blive flere gange, men det jævner sig lidt ud efter nogle dage. Desuden vil det være naturligt at pusle barnet, måske vaske det let i ansigtet, hænderne og numsen og skifte ble, inden det lægges til at sove. Har barnet kun tisset, behøver I ikke vaske det med vand hver eneste gang, men det er en god idé at gøre det, inden barnet skal sove om natten, hvor det måske sover lidt længere. Sørg for, at alle de ting, der skal bruges er samlet ved puslepladsen, inden I begynder. Brug et todelt vandfad til hovedet og halen.

Udstyret på puslebordet omfatter foruden rent tøj også éngangsbleer og stofbleer. Én til at tørre numsen med, én til at lægge under hovedet og én som gylpeklud. På gulvet en pedalspand med en plastikpose til de snavsede bleer.

Lad aldrig barnet ligge alene på puslepladsen.

Det er helt almindeligt at føle sig usikker i starten, når barnet bades. Tag jer god tid og vælg helst et tidspunkt, hvor I ikke bliver forstyrret, og hvor barnet ikke er sultent eller træt, så kommer rutinen snart. Måske har I pusle- og badeplads to forskellige steder. Pas på ryggen begge steder.

Udstyr

Har I ikke et badekar til barnet, kan vaskekummen være et midlertidigt alternativ – gør den ren inden brug. Vaskeklude eller gamle frottéklude er gode til at vaske barnet med. Et stort håndklæde til at tørre barnet i, gerne blødt frotté.

Til hårpleje kan I bruge babyshampoo en sjælden gang imellem, men det er ikke nødvendigt, og en tættekam. Har I ringe på og derudover også lange negle, så vær opmærksom på, at de ikke river jeres barn.

God hygiejne

En god håndhygiejne har stor betydning for antallet af infektioner hos børn. Især ser det ud til, at forkølelse, mellemøre- og lungebetændelse i mange tilfælde kan forebygges ved, at I vasker jeres hænder så tit. Har I ikke en håndvask i nærheden, er håndsprit brugbart, og nogle gange kan det være nemmere at “vaske” et uroligt barns hænder på denne måde.

Et par tips til en god håndhygiejne:

Vask hænder:

  • når I kommer hjem
  • før I laver mad
  • efter I har været på toilettet
  • før spisning
  • før og efter I pusler jeres barn
  • efter at I pudser næse på jer selv eller jeres barn
  • efter håndtering af snavset tøj eller opkast

”Klatvask” af det lille barn

Temperaturen skal være ca. 37 grader (legemstemperatur). Mærk med albuen om temperaturen føles tilpas, om vandet er varmt nok.

Hvis I ikke bader barnet, kan det f.eks. vaskes på følgende måde med vand i et fad til hovedet og et til halen:

  • Start med øjnene. Brug en klud eller et snippen af en tør stofble, opvredet i det kropsvarme vand fra fadet. Vask indefra og ud.
  • Vask derefter ansigt og kom godt om bag ørerne og nakken. Vask så arme og overkrop både på for- og bagsiden og tør barnet godt inde i alle rynker og folder. Det forebygger hudløshed.
  • Har huden brug for fedtstof, så kom lidt olie i vandet. Gør først dette, når navlestumpen er faldet af. En anden mulighed er at smøre fugtighedscreme på tørre steder umiddelbart efter badet.
  • Sørg for at navlen tørres godt. Brug evt. en vatpind til at holde den ren.
  • Til slut numsen – vask altid forfra og bagud. På piger skal der vaskes forsigtigt mellem kønslæberne, hvis der er afføring. Drenges forhud skal ikke trækkes tilbage, før de er nogle år ældre.
  • Vær opmærksom på, at barnet ikke fryser, dæk evt. de bare dele med frottéhåndklædet.

Når barnet får ble på, så sørg for, at den ikke generer navlestumpen, hvis den endnu ikke er faldet af. Læg drengens tissemand nedad, så han ikke tisser opad.
Klæd barnet på. Brug enten undertrøjer eller bodystockings, men tænk på, at de skal være så store, at de ikke strammer og klemmer bleen op i numsen eller presser arme og skuldre ned, så barnet ikke kan strække sig.

Rens ører og kun det yderste af øregangen, når der er behov herfor. Det kan variere fra et par gange om ugen til bare en enkelt gang om ugen. Hvis neglene trænger til at blive klippet, så nulr dem af, til neglen er fri af hud. Når de er for hårde til at nulre, så klip dem lige over med en babyneglesaks, første gang, når barnet er ca. 1 måned gammelt. Er barnet meget uroligt, når neglene skal klippes, så kan I evt gøre det, mens barnet sover dybt. Red barnets hår forsigtigt først mod hårretningen så på plads igen med en tættekam. På den måde forebygges arp.

Badning af det lille barn

Klik her for at se den lille badefilm. Nogle børn elsker deres bad – andre ikke. Temperaturen skal være ca. 37 grader (legemstemperatur), samme temperatur som ved ”klatvask”. Mærk med albuen om temperaturen føles tilpas, om vandet er varmt nok. Ellers kan man købe et lille badetermometer, som hjælper med til at sikre, at vandet har den rigtige temperatur.

Det er ikke nødvendigt at bade barnet hver dag. 2-3 gange om ugen er nok. I behøver heller ikke bruge sæbe, når barnet har haft afføring. Vand og sæbe udtørrer huden.

Her er et par forslag til hvordan, I kan vaske jeres barn, når det bliver badet. Start med at vaske jeres egne hænder: Hold godt fast om barnets ryg, når I bader det, hvis ikke barnet ligger i et kropsformet badekar.

  • Vask ansigt, ører (også bagved) og nakke.
  • Løft barnets arme, så armhulerne vaskes.
  • Gnid hårbunden med flad hånd. Massér evt. blidt med vand. Løft barnets hage, så der vaskes under den. Vask samtidig halsen.
  • Vask numsen til sidst. Ved afføring, vask numsen, inden barnet bades. Sørg for at komme godt og forsigtigt ind i alle folder mellem lår og krop.
  • Brug hånd eller en vaskeklud til at vaske ryggen.
  • Tag barnet op. Tør det godt i alle folder, inden det klædes på.

Lidt gymnastik og massage med creme er godt, hvis I har overskud til det. Men måske passer det bedre på et andet tidspunkt.

Tænder

Børn fødes uden tænder i munden, men de ligger gemt nede i gummerne. Fra 5-6 måneders alderen kan gummen hæve, og barnet savler lidt mere, når tænderne er på vej til at bryde igennem. De fleste børn får deres første tand omkring 6 måneders alderen. Enkelte børn får nedsat modstandskraft og lidt feber, snot og rød numse i forbindelse med, at tænderne bryder frem. På det tidspunkt kan de have glæde af en bidering. Børst barnets tænder med en blød tandbørste med flourtandpasta i den mængde, der svarer til barnets lille finger negl, allerede fra den første tand bryder frem. Bedøvende salve på gummerne frarådes.

Det er jeres ansvar, at tænderne bliver børstet hver dag, og det er jer, der bestemmer.

Rød numse

Små børn tisser ofte, og det betyder, at bleen bør skiftes 5-6 gange i døgnet, nogle gange op til 8-10 gange. Det kan være en god idé at kigge til bleen før og efter måltider og altid sørge for, at barnet lægges tør til at sove. Selv om I er nok så påpasselige, kan det være svært at undgå irritation af huden. Når det er særligt slemt, kan det blive til en ildrød numse eller små sår.

Grunden til den slags hudirritationer er, at afføring og urin indeholder stoffer, som kan irritere huden. Det kan også skyldes varmeknopper eller den første tand. Tøjet kan sidde for tæt, og barnet kan være pakket for meget ind. Klik ind på libero.dk og se den lille film om, hvordan du kan skifte ble og forebygge irritation.

Hold derfor numsen ren, luft numsen, hver gang bleen skiftes og skift bleen tit. Vask med vatrondeller eller bløde vaske-klude. Skumgummiklude kan være svære at vaske rent med. Men klip nogle gamle håndklæder til små klude. De kan vaskes ved 60 grader. Brug ikke sæbe eller olie, hvis huden er irriteret og vær forsigtig med fede salver. Blød zink-lanolinvaselin og zinksalve er bedre. Har barnet fået udtalt rød numse, kan det kræve en uges god pleje, før huden igen har opnået sin sædvanlige modstandskraft. Ofte kan din sundhedsplejerske hjælpe dig med gode råd hurtigt.

En hårtørrer, på lavt blus og lang afstand et øjeblik, kan evt. bruges, så hudfolderne bliver helt tørre. Pas på det ikke bliver for varmt.

Kogtvandsklude

Gamle kogte lagener er det bedste, når der er gået hul på numsen:

Det er forvaskede, gamle bomuldslagner, der er revet i små stykker. Efter de er kogt i en gryde, vredet hårdt op og afkølet til stuetemperatur, lægges de med nyvaskede hænder på barnets rene, tørre numse, inden bleen lægges på. De skiftes ved hvert bleskift, og det hudløse parti heler hurtigt op.

Svamp

Ved svamp ligner barnets numse en skinke. I kan kontakte sundhedsplejersken eller lægen, for svamp skal behandles og ofte er det med receptpligtig salve.

Trøske

Trøske er en svampeinfektion, der hyppigt kommer hos spædbørn. Risikoen kan nedsættes ved at holde sutter rene, dvs. skolde dem dagligt og undgå, at I eller søskende sutter på sutten, før barnet får den i munden.

Trøske er hvidlige belægninger på tunge, gane og kindernes inderside. Det kan gøre ondt, og udtalt trøske kan genere barnet, når det spiser. Det behandles ved at rense mundslimhinden med en stofble viklet om en finger vædet med danskvand. Ammes barnet, skal brystvorterne have samme behandling.

Er det svært at få bugt med trøsken, så snak med lægen, om hvilket receptpligtigt svampemiddel, I bør anvende. Andre har god erfaring med, som ammende, i en periode, at undlade at spise raffineret sukker og hvedemel, fordi det er god næring til svamp.

Trøske i munden følges ofte med svamp i bleregionen gennem mavetarmsystemet – eller hos moren skedekatar, hvor symptomerne er kløe.

Varmeknopper

I kan komme til at klæde det lille nyfødte barn for godt og for tæt på, fordi I er bange for, at det skal komme til at fryse. Så kan barnet blive uroligt og føle sig utilpas, og det kan få et rødknoppet udslet. Knopperne forsvinder hurtigt igen, når tøjet løsnes eller tages af, og huden derved afkøles.

Vær opmærksom på, at barnet har en umoden ”temperatur-regulator” det første leveår. Det er derfor vigtigt at give det tøj på, som huden kan ånde igennem og i passende mængde – bedst med uld eller bomuld inderst på kroppen og undgå tøj til spædbarnet, der er lavet af kunststof. Du kan mærke efter i barnets nakke, om dets temperatur er tilpas. En god sovetemperatur er ca. 16-18 grader.

Hormonknopper

Hormonknopper er små filipenslignende knopper, som spædbørn især kan få i de første levemåneder. Det skyldes hormoner fra moren, som barnet har fået, mens det var foster, og som det stadig kan få tilført efter fødslen gennem modermælken. Hormonknopper kan ses som tegn på en naturlig omstillingsproces for mor og barn efter fødslen. De forsvinder af sig selv.

Hamskifte

Mange nyfødte børn har en hud, som efter 2-4 uger skaller af – ligesom en hugorm, der skifter ham. Det er naturligt og kræver ikke særlig hudpleje med lotion og cremer. Et par dråber olie i badevandet kan være en god idé eller smør barnet ind på tørre steder med et fugtighedscreme efter badet. Husk at hudens naturlige udskillelse af talg ikke er stabiliseret og derfor let forstyrres ved brug af lotion og cremer på et for tidligt tidspunkt. Det er vigtigt, at spædbarnets hud holdes ren. Spørg sundhedsplejersken eller lægen, hvis I er i tvivl om plejen.

Allergi

Antallet af børn, der får en eller anden form for allergi er stigende. 1/3 af alle børn har risiko for at udvikle allergi.

Allergiske sygdomme kan være:
• Allergisk snue og høfeber
• Allergisk astma
• Allergisk nældefeber
• Sikker fødevareallergi
• Børneeksem

Fødevareallergi

5-7% af alle børn har dette (komælksallergi er hyppigst. 9 ud af 10 er vokset fra den omkring 3 års-alderen). Der er en vis arvelig tendens til sygdommene.

Børn, hvis forældre eller søskende, har diagnosticeret en allergisk sygdom, har en særlig risiko for også at udvikle allergi, og det behøver ikke være den samme slags allergi, barnet udvikler.

Risikoen kan nedsættes ved at:

  • børnene udelukkende får modermælk i 4 måneder eller særlig modermælkserstatning*
  • børnene ikke udsættes for passiv rygning
  • børnene lever i et sundt indeklima, så luft ud hver dag 2-3 x 10 minutter
  • slå dynerne til side og lad sengen køle af, når I er stået op
  • undgå polstrede møbler  og undgå væg til væg tæpper i soveværelset
  • vaske sengelinned 2 gange/måned ved 60 grader
  • vaske pude, dyne, rullemadras 4 gange årligt
  • gøre almindelig grundigt rent

Hvis børn, der har særlig risiko for at udvikle allergi, ikke kan ammes, anbefales særlige modermælkserstatninger, Nutramigen, Profylac, Althéra eller Pepticate.

* Spørg jeres egen læge eller kommune om tilskud

Børneeksem

Op mod hvert 5. barn har børneeksem. Det kaldes også atopisk eksem. Halvdelen får det i deres første leveår, og hos langt de fleste forsvinder det, inden de skal i skole, men det kan komme igen.  Det er ofte arveligt og skyldes, at børnene mangler de naturlige fedtstoffer, der holder hudcellerne sammen.

Eksemet er tørt og kan klø, og huden er tit lidt rød og sart. Hos helt små børn ses eksemet i ansigtet, på kinderne, bag ørerne og på halsen. Nogle gange ses det spredt på kroppen og især på albuebøjninger og knæhaserne. God hudpleje kan forebygge eksemet og sikre, at det ikke bliver værre.

Den bedste behandling, og det, der er mest rart for barnet, er at:

  • smøre huden med fed uparfumeret creme (gerne med indhold af vaseline eller petrolatum) flere gange hver dag. Nogle børn har mest behov for cremen om vinteren, men det er vigtigt, at huden hele tiden smøres godt ind
  • komme lidt olie i vandet, når barnet bades
  • klippe barnets negle, så de ikke kradser hul, hvis det klør
  • bruge bomuldstøj og lad barnet sove køligt

Børneeksem varierer meget i sværhedsgrad. Hvis der sker forværring i eksemet, kan det i perioder være nødvendigt at behandle med steoid creme. Læs mere på astma-allergi.dk.

Arp

Nogle børn får arp i hårbunden. Arp er ufarligt. Det ser ikke så pænt ud og er fedtede, brunlige og gullige skorper, som dannes af afstødte hudceller og talg fra hudens kirtler pga. manglende blodcirkulation. Det kan tage et stykke tid at få bugt med den.

Det bedste er derfor at forebygge arp i at opstå:

  • Vask og frottér hårbunden når barnet er i bad.
  • Red barnets hår(bund) med en tættekam først i den ene og så i den anden retning.

Hvis der alligevel kommer arp, kan det fjernes ved:

  • Smør hovedbunden ind med olie (den billigste er god nok) eller vaseline.
  • Lad barnet sove med olien natten over.
  • Næste morgen vaskes håret, og med en tættekam fjernes skorperne.

Så er de brunlige skorper som regel væk. Ved kraftig arp ned i panden og i øjenbrynene kan I spørge på apoteket efter en speciel shampoo mod arp eller brug 2% salicylvaseline – må kun sidde på i et par timer. Hvis arpen fortsætter, så tal med sundhedsplejersken eller lægen.

Hikke

Mange børn hikker under fostertilværelsen og fortsætter efter fødslen. Det skyldes en velfyldt mave eller evt. kulde. Det er fuldstændig ufarligt og plejer at gå over. Det kan nogle gange afhjælpes ved at lægge barnet på maven eller ved at give det lidt vand på en teske. Får barnet hikke, mens det ammes, kan du roligt amme videre.

Gylp og opkastninger

Det kaldes gylp, når barnet indenfor 1 times tid efter et måltid får mad tilbage i munden og lader det løbe ud. De fleste børn gylper. Nogle børn gylper så meget, at en ”skylle” rammer gulvet.Det kan komme sammen med en bøvs, og det er vigtigt at huske at holde pauser under måltidet, så barnet kan få bøvset. Undgå at tumle for meget med barnet efter måltidet. Hvis barnet tager på i vægt og ikke har ubehag af gylpene, er det helt normalt. Mængden ser ofte voldsom ud, selv om den ikke er det. Både for meget og for lidt mad kan give anledning til gylp.

For lidt kan resultere i, at barnet i uro og iver sluger for meget luft under spisning, og derfor bøvser meget. Hvis barnet får mere, end maven kan rumme, vil det ofte gylpe. Barnets vægt og trivsel vil vejlede jer.

Kraftige og store opkastninger, der kommer hyppigt, kan være udtryk for sygdom. Hvis barnet taber i vægt, bliver mindre aktivt, eller urin eller afføring bliver mere sparsom, bør I kontakte lægen.

Afføring

Brystbarnets afføring vil ofte være gullig og grynet og lugte syrligt. Det er meget forskelligt, hvor ofte brystbørn har afføring. Nogle børn har afføring i hver eneste ble, andre har kun afføring en gang om ugen. Børn, der får modermælkserstatninger kan have grønlige eller, hvis de får jern, næsten sorte afføringer.

Hård mave

Hvis afføringen er meget fast, kan den genere barnet. Massage omkring navlen med urets retning kan hjælpe lidt eller cykeløvelser flere gange hver dag, hvis barnet er veloplagt. Prøv i første omgang at skifte til syrnet modermælkserstatning, ellers kan det være nødvendigt at give et afføringsmiddel som f.eks. laktulose. Det er et sukkerstof, der ikke optages i tarmen, og derfor holder væske i tarmen og gør afføringen mere lind. Tal altid med lægen, inden det prøves.

Tynd mave

Har barnet meget tynde og hyppige afføringer, kan det skyldes en infektion. Så er det vigtigt at sikre, at barnet får væske nok. Husk at vaske hænder grundigt og hyppigt efter bleskift. Vær dog opmærksom på, at tynde afføringer er helt normalt for brystbørn. Fortsæt roligt med at amme, selv om barnet har diarré. Det kan ved sygdom være nødvendigt at give yderligere væske. Tal med lægen om det.

Brok

Jeres barn kan være født med en svaghed i bugvæggen, der kan medføre, at det er født med et lille brok. Det er tarmen, der presser sig ud under huden og ses som en bule. Børn kan have flere former for brok. Lyskebrok sidder i barnets lyske. Det skal opereres, men man gør det kun akut, hvis det bliver indeklemt, og barnet får smerter, ellers venter man.

Navlebrok ses som en bule i navlen. Det forsvinder inden barnet er 1 år. Vandbrok er en væskeansamling i pungen hos drenge. Det er almindeligt og forsvinder af sig selv.

Forkølelse hos børn op til 6 måneders alderen

Forkølelse skyldes virus, og der findes mere end 100 forskellige virus, som kan forårsage det, herunder også RS-virus, som er en forkortelse for Respiratorisk Syncytial virus.

Det er ikke ualmindeligt, at spædbørn kan blive forkølede. Det viser sig ved snot fra næsen, som i begyndelsen er tyndt flydende for herefter i løbet af et par dage at blive mere sejt. Der kan evt. også komme lidt hoste.

Den seje slim i næsen kan betyde, at næsen bliver tilstoppet. Det kan evt. besværliggøre vejrtrækningen og evt. give problemer med at spise og/eller sove. Hvis næsen tilstoppes, kan man forsøge at afhjælpe det ved at dryppe barnets næse med saltvandsdråber (købes på Apoteket). Dryp 1-2 dråber i hvert næsebor, før barnet ammes.

Læg et par telefon bøger under hovedenden af sengen, så barnets hoved er løftet. Forkølelse er normalt overstået i løbet af et par dage, men den kan vare op til et par uger og sjældent længere. Bliver barnets hud under næsen irriteret, så smør med lidt zinklanolin vaseline, så der ikke går hul på huden.

RS-virus

RS-virus infektion hos spædbørn vil i reglen vise sig ved, at barnet i løbet af et par dage får mere udtalt hoste med hvæsende/pibende vejrtrækning (også kaldet astmatisk bronkitis) og tegn på besværet vejrtrækning. Barnet kan i forbindelse med hosteanfald evt. kaste slim op. Hvis spædbarnet viser disse symptomer, bør man søge egen læge eller vagtlæge, fordi der er risiko for, at barnet kan udtrættes, og der kan opstå behov for hjælp til vejrtrækningen.

Forebyggelse og behandling

For børn under 6 måneder bør man undgå kontakt med forkølede personer.
Grundig håndhygiejne (håndvask med vand og sæbe) er vigtig. Hold barnet varmt på hænder, fødder og hoved, så det ikke bliver afkølet.

Gode råd:

  • Hold øje med om barnet sutter normalt og har våde bleer.
  • Hold øje med barnets vejrtrækning, er den normal eller trækker barnet vejret hurtigere end normalt og/eller bruger barnet musklerne på hals, mave og mellem ribbenene.
  • Hvis barnet er sløvt og/eller har feber over 38 grader, har påvirket vejrtrækning, ikke spiser normalt og mindre våde bleer, eller forkølelsen trækker ud over en uges tid bør man kontakte egen læge eller vagtlæge.

Feber

Nyfødte har sværere ved at regulere deres kropstemperatur end voksne. Feber er usædvanligt hos spædbørn under 3 måneder. Jeres barn er formentlig ikke særlig sygt, hvis det er veloplagt, aktivt drikker, som det plejer og tager på i vægt.
Men hvis jeres nyfødte barn virker mat eller varmt, og I er i tvivl, så mål dets temperatur.

Er temperaturen over 38 grader og er barnet dårligt og slapt, og det ikke skyldes, at det er for varmt klædt på, så kontakt lægen.

Sygdomstegn hos spædbørn kan være mindre tydelige end hos større børn. Hvis jeres barn ofte får en infektion de første måneder, kan kræfterne til at udvikle motorikken nedsættes en periode. Det er almindeligt, at nogle børn får lidt feber i forbindelse med 3 måneders vaccinationen.

Øjenbetændelse

Det er helt almindeligt, at nyfødte børn har tilstoppoede tårekanaler – det behøver ikke være en decideret betændelse. Men hvis barnets øjne bliver lidt betændte, dvs. bliver røde og er sammenklistrede, når barnet vågner, kan der være lidt betændelse. Det kan nemmest fjernes enten som beskrevet s. 86 eller ved at rense øjnene med lidt kogt afkølet vand på små vatrondeller. Brug kun vatrondellen én gang pr. strøg. Bliver barnets øjne yderligere røde, og der kommer tiltagende pus, skal det behandles. Kontakt da lægen.

Reflekser

Barnet har nogle medfødte reflekser. Reflekser er udtryk for, at barnets nervesystem fungerer, som det skal. Det er bl.a én af de ting jordemoderen, sundhedsplejersken og lægen tjekker, når de undersøger jeres nyfødte barn.

Af reflekser kan bl.a nævnes:

  • Søge/sutterefleksen som nævnt under amningen.
  • Moro refleksen som nævnt under spjæt.
  • Griberefleksen på hænder og fødder.
  • Kravle og gangrefleksen.

Barnets reflekser svinder i takt med, at nervesystemet udvikles/modnes.

Spjæt

Børn har en refleks, der gør, at de spjætter. Den kaldes moro refleksen, og den forsvinder langsomt, når barnet er omkring 3 måneder gammelt.

Hvornår må barnet komme ud?

Det nyfødte barn må gerne komme ud med mindre, det er meget koldt og fugtigt. -10 grader er for koldt i følge Sundhedsstyrelsen. Vær opmærksom på, at det ikke må blæse koldt ind og ned i barnevognen. Klæd barnet fornuftigt på.
Det er en god idé at lufte dynen godt hver gang efter, jeres barn har sovet.

Et gammelt råd er, at hvis barnet er tilpas varm i nakken, så fryser det ikke.

Er det koldt og blæsende, så læg et uldent tæppe over dynen eller som isolation i bunden af barnevognen. I frostvejr skal barnets hud beskyttes med en creme med en høj fedtprocent og gerne helt vandfri. Er der vand i cremen, skal huden smøres ca. 20 minutter før, I går ud i kulden, for så er vandet fordampet. Prøv f.eks. Liberos babycreme.

Måske kan I bruge jer selv som eksempel. Prøv at forestille jer, at det var jer, der skulle ligge og sove i barnevogn – hvad ville I så tage på? Hvis det er tørvejr, behøves overlæderet ikke på barnevognen. Husk fluenet.

På varme, solrige dage kan I klæde jeres barn let på. Lad ikke barnet stå i barnevognen og sove i bagende sol. Undgå lammeskind pga. allergirisikoen.

Fra maj til september behøver barnet ikke hue, med mindre det er en rigtig kold maj eller septemberdag.

Sol

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn opholder sig i solen, og børn under 1/2 år skal beskyttes helt mod solen. Hvis I en dag tager til stranden, så beskyt barnet med let bomuldstøj og solfaktorcreme. En faktor 15 creme smurt på i den rigtige mængde, stopper 93,3% af UV-strålerne.

Brug mindst 20 ml – en barnehåndfuld pr. indsmøring.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en lille folder, ”Beskyt børnene i solen”. Hvis I er yderligere i tvivl, så tal også påklædning og udeliv med sundhedsplejersken.

  • Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen.
  • Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol.
  • Beskyttelse af børnene mod solen er særlig vigtig, når de er ude mellem kl. 12 og 15.
  • kygge er godt. Medbring den eventuelt selv – i form af en parasol.
  • Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen.
  • Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt.

Hvis man vil sikre sig mod genskin fra for eksempel havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre solcreme på kinder, næse og håndrygge.

Hvis der er behov for solcreme, skal man sørge for, at børnene er smurt godt ind, før de kommer ud i solen.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...