Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Søskende

Søskende bestemmer ikke selv, at de skal have en lillebror eller en lillesøster. Som forældre er det jer, der vælger, at jeres barn skal have denne eller de søskende resten af livet. Se jeres næste barn som en gave for livet. Til jer og de øvrige søskende: 

Vidunderlige øjeblikke

I søskenderelationen er der både vidunderlige og kritiske øjeblikke. De vidunderlige er alt det særlige og fantastiske, som børn lærer af hinanden. Den store kan lære omsorg, hensyn og kærlighed og opleve, at kærligheden indimellem kan blive til næsegrus beundring tilbage fra den lille. Lillesøster vil gerne ligne storesøster og være som hun. Prøv at lade være at sammenligne altid, men mor jer også over forskellene.

Det kan være hyggeligt for den store, at hendes lille søster skal sove i den samme vugge, som hun gjorde, da hun var lille. Lillesøster vil gerne med alle vegne og låne alt det legetøj, der er hendes storesøsters. Måske vil storesøster gerne give det til lillesøster selv, ellers hjælp dem begge med at finde en balance, der tager hensyn til begges grænser. Så er det nemmere at nyde deres spontane kram, når glæden og kærligheden mellem dem overskygger alt.

Lillesøster ser og mærker, udover på sine forældre, hvordan storesøster leger, hjælper og lærer. Minder om den skønne tid sidder i kroppen hele livet, og som voksne er det måske dem, I kan tage frem, mindes og grine af sammen. Hvis den lille er mindre stærk end den store, er det almindeligt, at søskende beskytter dem. Hvis man er flere i flokken, er det måske et tydeligere minde.

Kritiske øjeblikke

Måske synes storesøster ikke, at lillesøster skal arve hendes bedste bamse, fra hun var lille, så kan det være en god idé, at I respekterer dette og lader storesøster beholde bamsen. Og måske er der noget legetøj, der ikke skal deles, selv om lillesøster benytter hver en chance til at snuppe det, hver gang lejlighed byder sig.

Søskende, der lærer vrede og frustration at kende indenfor familiens ramme af kærlighed, tryghed og tilgivelse tilegner sig viden og måske robusthed til brug i andre af livets relationer.

Hvornår er det bedst?

Mange mener, at det er klogt at vente, til det store barn bliver over 2 år, inden det får en lillebror eller lillesøster. Det skyldes blandt andet, at den store ikke altid kan overskue at dele far og mor med en anden. Andre mener, at man kan have utrolig stor glæde af hinanden, hvis man næsten er lige gamle og ”pseudotvillinger”.
Under alle omstændigheder er det en god idé at forberede det store barn på det nye barn, der kommer.

Det er godt at lade den store følge med i graviditeten, både i morens og barnets udvikling, f.eks. ved at føle på morens mave, hvordan barnet bevæger sig. Lad også den store være med i forberedelserne til det nye barns ankomst.

Jo mere I forbereder jer sammen, desto mere vil den store føle samhørighed. Lad den store komme på besøg så meget som muligt, hvis mor og lillesøster/bror er på fødestedet. Det er også vigtigt, at lade den store deltage i pasningen af den mindste, hvis hun/han har lyst. Det kan være en af fordelene ved at være den ældste.

Jalousi

Alligevel vil det ældre barn altid havenogle følelser af jalousi. Det kan være svært for forældre at acceptere ”negative” følelser. Men det er vigtigt både for barnet selv og for søskendeforholdet, at det får lov at udtrykke, hvad det føler. Så lyt til barnet og vis, at I forstår også dets følelser af vrede, sorg og misundelse. Det er en krævende opgave for begge forældre at hjælpe et barn gennem sin jalousi. Det tager tid og meget opmærksomhed.

Til gengæld lærer barnet den vigtige skelnen (som mange voksne iøvrigt ikke har lært), at alle slags følelserer tilladte, men visse handlinger ikke er, f.eks. at slå den lille. Den i familien, for hvem en familieforøgelse er sværest, er uden tvivl den ældre søskende. Så forvent ikke, at den store straks holder af den lille ny – og prøv ikke at presse de følelser frem, I helst vil se.

At være den store

Nogle store søskende har brug for en følelse af, at der er brug for dem, og de har behov for at få at vide, at det er pga. deres helt specielle personlighed, at I elsker dem.

Andre store børn bliver små igen, tisser igen i bukserne og vil have ble på, vil bruge sut og sove i barnevognen. Find de ting, der passer til jeres familie at gøre med den store, dyrk hvert barns specielle evner, fremhæv det store barn for, hvad det er. Det kan også hjælpe det store barn, at I viser, at tingene er sådan, fordi den lille ny simpelthen ikke kan klare det selv. Prøv at lade være med at få dårlig samvittighed over, at tiden til den store er mindre. Far har mulighed for at få et endnu tættere forhold til den store, og måske kan de blive enige om, at det er i orden ikke at skulle høre på den lille græde og skulle give den mad hele tiden.

Tid til den nyfødte

Mange flergangs-forældre får dårlig samvittighed over ikke at have så meget tid til det nyfødte barn, som de havde til den førstefødte. Brug timerne, I har under de nye betingelser, mens den ældste er i institution til både at være tætte og pleje jeres lille, nye barn.

Den 1-årige søskende

Det 1-årige barn, der får en søskende har svært ved at forstå eller acceptere, hvis det må vente på at få sine behov opfyldt alt for længe. Nogle små børn synes, at den lille nye er meget spændende og vil røre hele tiden, andre har mindre eller ingen interesse for barnet. Prøv at tage tingene i barnets tempo og lad være med at presse det til noget, det ikke vil. Hvis barnet gerne vil kysse og røre, så lad det få lov og giv det en hjælpende hånd. Men lad være med at have forventninger om den store søskende kærlighed på nuværende tidspunkt. Måske bliver han/hun usikker, så prøv at lade hverdagen fortsætte som før, den lille ny kom. Det kan f.eks. være en god ide at barnet kommer i sin institution de fleste eller hver dag, hvor tingene er de samme som før, og hvor barnet kender rutinerne, de voksne og legekammeraterne.

Den 2-årige søskende

Mange 2-årige kan nogle gange være meget hårdhændet interesserede i deres små søskende. De kan pludselig klappe eller kramme det lille barn meget hårdt og intenst, lige som de gør med deres bamse. Prøv at undgå at sige, Nej, det må du ikke. Prøv i stedet med at flytte barnet og sig: ”Ups, der fik lille søster et ordentligt kram, prøv hellere sådan her….” Måske skal I sige det hundrede gange. Det er ikke sikkert, det hjælper i starten, for barnet i denne alder har en kort hukommelse. Hvis den store krammer den lille så hårdt, at det bliver farligt, eller den lille begynder at græde, skal I selvfølgelig fortælle barnet, at det må det ikke.

Den 3-5 årige søskende

Når du har født og storesøster skal hilse på sin nye søskende, så prøv om ikke I kan få ro til bare at være jeres lille familie, hvor storesøster kan få lov i fred og ro at hilse på. Det kan skabe en vis stolthed, at hun var den første, der fik lov at se lillebror. Hvis storesøster vil holde ham, og det vil mange gerne prøve, så sæt det store barn, så det sidder godt med støtte i sengen, sofaen eller en stol med store armlæn. Læg den lille på skødet og placér dem, så de ikke vælter, eller den store kan tabe den lille.

Legekammerater

Det store barn kan nemmere forstå, at den lille nyfødte ingenting kan i starten. Nogle børn i denne alder bliver skuffede over, at den nye søskende ikke straks er en ny legekammerat – forklar barnet, at det kommer senere, og at det i starten kun kan lege forsigtigt med den lille ny. Det skaber så til gengæld god plads for den store, at den lille sover meget af tiden i starten.

Omsorg

Omsorg for lillesøster og at hjælpe til. Når I viser omsorg for det spæde barn, når det græder, kan den store aflæse, hvordan man kan trøste det. Nogle gange kommer storebror måske med sutten, og andre gange kommer han løbende med en lille bog, som han viser hende, lige som I selv gør, hvis han er træt og skal falde til ro eller trøstes efter et fald eller lignende. Ros ham for det han gør og sig til ham: ”Se hvor glad lillesøster blev.” Andre gange må I skille de to ad, fordi den lille lige har fået fat i storebrors legetøj og ikke vil slippe det. Forklar at lillesøster ikke ved og forstår, at hun ikke må holde hans legetøj og beslut jer til, hvem der skal have legetøjet og giv den anden noget andet i stedet. Giv ham nogle små opgaver, som han kan klare, så han føler sig værdsat og kan se, at han hjælper til med f.eks. at hente bleen, der skal over skulderen, når lillesøster skal bøvse eller en ren sut, når det behøves. Ros ham, fortæl ham, at han er sådan en god hjælp og sådan en dejlig dreng.

Sove i samme værelse

Mange børn deler værelse med deres søskende, og det kan fungere fint. Hvis de skal dele soveværelse, kan man f.eks. starte med det, når det lille barn ikke længere vågner mange gange om natten og skal ammes eller have flaske. For det kan forstyrre den stores søvn. Har den store en mening om sit værelse, så tag hende med på råd mht. indretning. Måske kan det også være en ide at der er ”adgang forbudt for børn under 1 år” i dagtimerne. På den måde, kan den store også bruge værelset som sit legested, hvor hun kan have sine småting og dimser i fred for pilfingeren. Når de to søskende bliver så store, at de puttes samtidig, kan man aftale med den store, at hun godt må ligge og lege og snakke med sine bamser, men at hun skal hviske, så hun ikke forstyrrer den lille. Det kan de fleste 4-årige godt forstå.

En historie fra det virkelige liv

Mai, mor til Vigga på 4 år og tvillingerne Espen og Dagmar på 1 år, fortæller:
 
At se på en utydeligt sort/hvid skærm på hospitalet og langsomt forstå, at der ligger to små hjerter og banker ved siden af hinanden inde i maven er en oplevelser der svært lader sig beskrive. Man er sendt til tælling af en enkelt melding og tusind tanker farer samtidig igennem hovedet på en; hvor stor og tung vil jeg blive, har vi råd og plads til to, hvordan ammes to samtidig, hvordan er man nærværende og til stede for dem begge, og hvor er vores store datter henne i alt dette? Selv oplevede jeg en form for følelsesmæssig chok over denne pludselige sandhed omkring hvordan vores liv ville forme sig. Jeg svulmede af ubeskrivelig glæde og fortvivlelse i de følgende mange uger. Men langsomt sank virkeligheden ind, vi vænnede os til at fremtiden ville se anderledes ud end forventet, og især da jeg begyndte at mærke liv trådte bekymringerne i baggrunden og vi begyndte at glæde os til alt det nye og spændende vi skulle opleve med vores lille pige og dreng.

Folk spørger ofte om det ikke er hårdt at have tvillinger. Og til dem svarer jeg altid; ”jo, det er virkelig hårdt, men kunne jeg vælge om, ville jeg igen vælge tvillinger, til enhver tid”. For det at få tvillinger er ikke kun dobbelt op på arbejde og bekymring. Det ér hårdt, men det er også dobbelt op på glæde og forundring over den store moderfølelse disse små liv giver en.

Jeg kan huske vores første dag på hospitalet efter fødslen. Jeg skulle op og have de små vejet og gik hen ad barselsgangen med mine to små liggende ved siden af hinanden i den gennemsigtige vugge. Jeg kørte langsomt, afkræftet som jeg var efter fødslen, forbi de åbne døre og så ind på alle de andre nybagte mødre der sad med deres babyer i armene og min første indskydelse var, at det da var synd for dem at de sad der kun med et barn, og at jeg måtte være den heldigste kvinde i hele verden, fordi jeg kunne gå her med to lyslevende mirakler. Det er en følelse der holdt de mange første måneder og som jeg stadig kan trække på når bølgerne går lidt højt herhjemme og vores tre børn stormer igennem rummene for at komme først ud i gården og lege.

Vores tvillinger er så heldige at have en skøn storesøster. Hun var tre år da de kom til verden og pludselig var hun storesøster med meget stort S. Vi havde forsøgt at forberede hende så godt vi kunne på den store omvæltning der snart ville komme. Når jeg var besværet af graviditeten, havde smerter eller måtte hvile flere gange om dagen, forsøgte vi at være opmærksomme på ikke at italesætte det som værende grundet graviditeten, så hun ikke allerede før de var født ville opleve, at det var babyernes skyld at mor ikke kan være der for hende.

At blive storesøster har givet rigtig hende meget godt, men det har været hårdt for hende pludselig at skulle deles om sine forældres opmærksomhed og hun har i perioder reageret med gråd og frustration. Men det har heldigvis altid været rettet imod os som forældre, hun har aldrig været sur på hendes små søskende. Det er fantastisk at se de tre sammen, og vores store pige kan som ingen anden få de små til at grine højt og sætte gang i lege der morer dem, hvilket hun ynder at gøre os opmærksom på flere gange om dagen. Hun har udviklet en stor empati og omsorg som storesøster, hun har altid været til stor hjælp og grundet sin alder også haft mulighed for sprogligt at give udtryk for, når hun ikke længere synes det var sjovt at lede efter sutter eller at høre på deres gråd.

Vores tvillinger er nu snart halvandet år gamle og vi føler på mange måder at vi er kommet helskindet ud på den anden side. Nætterne er begyndt at give mere søvn i øjnene og vi er ved at være langt væk fra amning, skemad og nattevandringer med børn på armene. Og som altid kan jeg når jeg skuer tilbage tænke på dette med vemod, for så svært og hårdt synes jeg alligevel ikke det har været at få tvillinger ind i familien og jeg glæder mig usigeligt til at se hvad fremtiden vil bringe for vores familie på fem. 

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...