Spædbarnets gråd

<< Tilbage

I rigtig gamle dage sagde man, at spædbarnet havde godt af at ligge og græde, og at det havde betydning for lungerne. Det passer ikke.

Gråden sikrer spædbarnet kontakt med omgivelserne, og spædbarnet er dybt afhængig af forældrenes måde at reagere på. Gråden lyder meget forskellig fra barn til barn, og mange forældre kan allerede på barselsgangen alene på gråden genkende og skelne deres barn fra de andre nyfødte.

Fakta om gråd

Nogle børn græder meget lidt, andre græder meget. Drenge og piger græder lige meget. Børn, der får flaske har ikke oftere kolik end børn, der får bryst.

Gør hvad der føles rigtigt

Stol på at du kan trøste dit barn, for barnet kan mærke, hvis du er usikker.

Gråden er en af spædbarnets måder at kommunikere på. Barnet græder f.eks., når det har behov for:

  • Kontakt
  • At blive skiftet
  • Mad
  • At bøvse
  • At blive puttet

Det er ikke altid muligt at finde en forklaring på gråden. Undersøgelser har vist, at spædbørn i Vesten græder eller er urolige i gennemsnit knap 2 timer i døgnet i de første 3 levemåneder og 1 time i døgnet fra 4-6 måneders alderen. I Danmark er gennemsnittet målt til 80 minutter i de første 3 måneder.

Spædbørn i ikke-industrialiserede lande græder mindre, og man mener årsagen er, at børnene bæres tæt på kroppen hele tiden og ofte ammes flere gange i timen.

Det kommer bag på mange forældre, hvordan deres eget barns gråd påvirker dem i modsætning til gråden fra andre børn. For mange nybagte forældre, der endnu ikke kender deres barns signaler, aktiverer gråden ofte en uro og utilstrækkelighedsfølelse. Men jo mere ro, det lykkes jer at mobilisere, desto bedre lykkes det ofte at tolke og reagere på barnets signaler.

Hvis gråden skyldes sult, og barnet er meget sultent og opkørt, så kan det ofte have svært ved at spise. Moren bliver derfor stresset, og mælken vil så måske ikke løbe til eller udtømmes. I dette tilfælde er det til stor hjælp, hvis far tager barnet i nogle minutter, så mor kan sunde sig, og barnet falde lidt til ro for derefter at spise i ro og mag.

Spædbarnet har ofte nogle faste urolige stunder i løbet af døgnet. Bær på barnet, hold det tæt ind til kroppen og vug det blidt eller svøb det på en bestemt måde (se under kolik). Undersøgelser viser, at mange børn falder til ro, når man bruger denne metode. Det kan også være, du har brug for at gå en tur med barnevognen med dynen puttet omkring barnet – det kan også have en god virkning.

Spædbørn er oftest urolige om eftermiddagen og aftenen, og det falder sammen med det tidspunkt, hvor forældrene også er trætte. Derfor kan det være af stor vigtighed, at moren får hvilet sig i løbet af dagen.

Temperament

Alle spædbørn er unikke og fødes med meget forskelligt temperament. Temperamentet har stor betydning for barnets måde at græde på. Nogle børn græder meget, andre lægger stor ihærdighed, stemmekraft og variation i gråden.
Har I et meget temperamentsfuldt spædbarn, som lægger stor kraft i gråden, kan det være en meget stor udfordring og kræve ekstra kræfter i starten. Der er imidlertid også meget positivt i at være forældre til et temperamentsfuldt barn.

Efterhånden som I lærer barnet bedre at kende, bliver det lettere at tolke barnets gråd. Ikke så sjældent er det nyfødte barn uroligt på grund af træthed, selvom det måske kun har været vågent i en times tid, så vær opmærksom på træthedstegn. Er I i tvivl, så del den med hinanden og spørg også sundhedsplejersken.

Kolik

Tanken om spædbarnskolik er alle forældres mareridt. Kolik er sjælden. Kolik er betegnelsen for gentagne skrigeture og bevægelser, der tyder på mavesmerter, men det er der ikke overbevisende dokumentation for. Tilstanden viser sig som utrøstelig gråd. Det viser sig, når barnet er ca. 3 uger gammelt – mindst 3 timer om dagen – mindst 3 dage om ugen – i mindst 3 uger. Årsagen kendes ikke.
Typisk ses det sene eftermiddage eller aftener. Barnet trives i øvrigt helt normalt, spiser og har afføring.

Der findes mange myter om kolik, som ikke er sande. Fakta er:

  • Førstegangsmødre har ikke oftere et barn med kolik, men de søger oftere hjælp, når deres barn græder meget. Kolik har ingen sammenhæng med morens alder
  • Kolik skyldes ikke angst, depression eller sårbarhed hos mor. Men det er naturligt, at når barnet græder utrøsteligt så meget, kan kolik føre til depression hos mor
  • Der er ikke hold i, at forholdet mellem forældre og barn er dårligere hos kolikbarnet
  • Megen kropskontakt kan ikke forhindre kolik
  • Fødselskomplikationer eller måden barnet er født på er ikke forbundet med kolik

Hjælp til kolik

Tal med sundhedsplejersken eller lægen. Forældre, der selv har haft børn med kolik, kan måske også give råd og hjælp, for forældre kan have stort behov for aflastning.

Foreningen Forældre og Fødsel, som er omtalt bagest i bogen, kan f.eks. sætte jer i forbindelse med andre familier, som har haft erfaring med et ”kolikbarn”. Tag kontakt til dem, inden I er ved at gå op i limningen over jeres barns gråd. Se litteraturlisten og kolik.dk – på denne hjemmeside kan du også få idéer til evt. at fjerne nogle bestemte madvarer fra din egen mad. Det kan f.eks. være komælk.

I kan også få råd om at svøbe barnet på en bestemt måde. Undersøgelser viser, at mange, også kolik børn, falder til ro, når man bruger denne metode. Læs endnu mere om at svøbe barnet på svoebditbarn.dk.

Rusk aldrig barnet

De fleste forældre kan mærke panikken brede sig, hvis barnet bare bliver ved med at græde. Man kan få lyst til at ruske i barnet. Men gør det aldrig.

Det er meget farligt for spædbørn at blive rusket.

Det kan medføre hjerneskader, som ikke forsvinder igen, og i værste fald kan børn dø af det. Læg barnet fra jer og gå lidt væk, til I igen får kontrol over jer selv. Bed venner og familie om hjælp. Barnet mærker også jeres uro, og så snart I er faldet til ro igen vil det påvirke barnet positivt.

Sundhedsplejersken

Mange overraskelser og spørgsmål dukker op med et spædbarn i huset.
I kan læse om disse ting i bøger, men stol også på jer selv. Ellers er det godt at kunne støtte sig til personlig vejledning givet af en sundhedsplejerske.
Sundhedsplejersken er en uddannet sygeplejerske, og hun har en teoretisk og praktisk videreuddannelse, hvor hun bl.a. har arbejdet med gravide, familier og deres børn i en længere periode.

Hun kan svare på:

  • Hvordan kan I mest hensigtsmæssigt indrette jer i familien, nu I har fået et barn?
  • Hvad gør I, når det hele sejler, og I er ved at segne af træthed?
  • Er der mælk nok?
  • Amme hvor ofte?
  • Trives og udvikles barnet både fysisk og psykisk, som det skal?

Sundhedsplejerskeordningen fungerer meget forskelligt fra kommune til kommune. Sundhedsplejerskens besøg er gratis. Hun kommer hjem til jer indenfor de første 14 dage, når jordemoderen har givet meddelelse om fødslen. Det er frivilligt, om I vil benytte jer af tilbuddet, men 99% af alle familier benytter sig af det. I nogle familier taler I kun om barnet, mens andre ønsker at drøfte mor/far-rolle, parforhold osv. Under alle omstændigheder følger sundhedsplejersken barnets udvikling. Hvor ofte sundhedsplejersken kommer er forskelligt.

Graviditetsbesøg

Sundhedsplejersken har en masse viden og erfaring om sundhed og sygdom hos spæd- og småbørn, skolebørn og familier. Hun kan ofte give gode råd og vejledning, I ikke selv har tænkt på.

Sundhedsplejersker arrangerer ”mødregrupper”, for mødre med jævnaldrende børn, samt konsultationer. Nogle steder arrangerer hun ”fædre-grupper”.

Sundhedsplejersken har forskellige træffetider på telefonen. Når I har spørgsmål, kan I altid ringe og tale med hende og evt. aftale et ekstra besøg. Ellers arrangeres også ”åbent hus” ca. en gang om ugen i de fleste kommuner, hvor familier kan henvende sig.

Sundhedsplejersken samarbejder med både læger, pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og barselspersonale. I nogle kommuner kan sundhedsplejersken komme på besøg hos jer i graviditeten. Så kan I lære hende lidt at kende og tale om jeres forventninger til at blive forældre.

Hvad betyder sundhedsplejerskens besøg?

En undersøgelse har vist, at sundhedsplejerske hjemmebesøg mindsker omfanget af skader og ulykker, minimerer seksuelt misbrug, styrker forældreevnen, forbedrer sovemønstret, tidlig sporing af fødselsdepression, flere mødre ammer længere, færre amme problemer, øger den sociale støtte, som mødre fårog har en tydelig effekt på barnets kognitive udvikling.

Forebyggende helbredsundersøgelser

Gennem lovgivningen er I sikret, at jeres barn kan blive undersøgt og vaccineret hos jeres praktiserende læge. Alle børn bliver tilbudt gratis forebyggende helbredsundersøgelser, til de er 5 år. Formålet med undersøgelserne er, at være med til at sikre børn og unge gode opvækstbetingelser.

Der er ingen lovpligtige vaccinationer i Danmark. Alle vaccinationer og børneundersøgelser er frivillige og gratis. Læs mere i Sundhedsstyrelsens ”Forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer, 2009”. Den fås hos sundhedsplejersken eller jeres egen læge.

Barnets vaccinationer

I hele graviditeten får barnet overført antistoffer fra morens blod via moderkagen. Det betyder, at barnet ved fødslen er udstyret med antistoffer, der kan forhindre, at barnet smittes med børnesygdomme.

Som eksempel kan nævnes mæslinger og skoldkopper. Hvis moren har haft disse to sygdomme før graviditeten, er der kun en meget lille risiko for, at jeres barn vil udvikle disse sygdomme i de første 3-4 levemåneder, selv om det udsættes for smitte. Beskyttelsen er begrænset til de første måneder efter fødslen. Efter den tid må barnet med sin egen modstandskraft bekæmpe de smitsomme sygdomme, det udsættes for, også mæslinger og skoldkopper.

Børnevaccinationsprogrammet er sammensat for at forebygge alvorlige sygdomsforløb og tilstødende komplikationer. Vaccine er fremstillet af dræbte eller svækkede smittekim, der provokerer organismen til at danne beskyttelse uden symptomer på sygdommene. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I lader jeres barn vaccinere. Der er meget få eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne. Men en del børn får lidt feber og bliver lidt pjevsede i forbindelse med vaccinationen og lokal irritation på indstiksstedet.

Det kan være en god idé at planlægge så lidt som muligt, den dag barnet bliver vaccineret. Forbered i øvrigt det større barn på, hvad der skal ske, inden lægen vaccinerer det.

Hvis I lader være med at vaccinere jeres barn, og det får en af børnesygdommene eller polio, stivkrampe, hæmophilus meningitis eller difteri, er der stor risiko for, at børnesygdommen kan give et kraftigere og yderst ubehageligt udbrud i voksenalderen.

<< Tilbage

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...