Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Sygdomme og komplikationer

De fleste bakterier og virus skader ikke barnet. Der findes et par undtagelser bl.a. røde hunde (rubella) og toxoplasmose. Tag også så vidt muligt en forkølelse i opløbet. Vaccinationer, undtagen mod stivkrampe, frarådes under graviditeten.

Røde hunde

Røde hunde (rubella) er en virusinfektion. Hvis du smittes i første halvdel af graviditeten og ikke er vaccineret eller har haft røde hunde, kan det skade barnet. Det kan medføre en abort eller misdannelse af barnets hjerne, ører, øjne eller hjerte. Du kan få taget en blodprøve – den kan vise, om du har antistof mod røde hunde. Hvis du har det, enten fordi du tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret, bliver du ikke smittet. Det er vigtigt, at piger, der ikke har haft røde hunde som børn, bliver vaccineret mod det, før de planlægger en graviditet. I dag er dette et fast og gratis tilbud til piger over 17 år, der ikke er blevet MFR-vaccineret.

Toxoplasmose

Toxoplasmose er en sjælden sygdom, der kan fremkaldes af en parasit. Ubehandlet kan den give barnet øjen- eller hjerneskade. Beskyt dig ved at følge nedenstående råd, mens du er gravid:

  • Lad en anden tømme kattebakken, hvis du har kat
  • Undgå rå mælk (upasteuriseret)
  • Spis kun kød, der er gennemstegt eller kogt. Smag ikke på fars
  • Undgå at flå eller håndtere harer og andet vildt
  • Vask hænderne efter tilberedning af råt kød
  • Skyl grøntsager og frugt, vask hænderne efter direkte kontakt med jord

Klamydia

Klamydia er en bakterie, der ofte findes i livmoderhalsen og blæren. Har man en infektion, giver den som regel ingen symptomer, men ubehandlet kan den være medvirkende årsag til barnløshed. Infektionen kan overføres til barnet under fødslen og give en øjen- eller luftvejsinfektion. Klamydia behandles med antibiotica.

Herpes

Herpes er forkølelsessår, som kan opstå omkring munden og kønsorganerne. Herpes er et virus, der kan overføres til barnet. I dette afsnit omtales herpes ved kønsorganerne. For et nyfødt barn er herpes en alvorlig sygdom.

Hvis moren får herpesudbrud for første gang i fødselsvejen omkring fødselstidspunktet, anbefaler lægerne kejsersnit. Har den gravide tidligere haft herpes, er det ufødte barn beskyttet af morens antistoffer. Får moren et nyt herpesudbrud omkring fødselstidspunktet, er risikoen for smitte af barnet meget lille, og man kan almindeligvis føde normalt – lidt afhængig af herpesudbruddets størrelse og de gener, den fødende har som følge deraf. Ved gentagne udbrud i graviditeten, kan der gives en forbyggende behandling i ugerne op til fødslen.

Gruppe B streptocokker

Gruppe B streptocok er en meget udbredt bakterie, der i sjældne tilfælde kan give problemer i graviditeten (blærebetændelse hos moren, for tidlig fødsel og alvorlig sygdom hos det nyfødte barn). Der undersøges ikke almindeligvis for gruppe B streptocokker i graviditeten. Men har du tidligere haft en infektion med denne bakterie, bliver din urin undersøgt, og du bliver podet fra livmoderhalsen. Gruppe B streptocokker behandles let med penicillin.

Svamp i skeden

En del kvinder får svamp i skeden, mens de er gravide. Det skyldes, at skeden er mere modtagelig for svampeinfektioner nu pga. en hormonel påvirkning. Symptomerne er grynet, hvidligt udflåd, brændende følelse, kløe samt smerter ved berøring.

Det er en god idé at undgå at spise for meget sukker, hvis du får svamp, for sukker giver svampen mulighed for bedre at trives. Du kan også sove uden trusser eller bruge løse trusser, det er en nem måde at forebygge svamp på. Svamp er ikke farligt, og kan behandles med stikpiller. Snak med din læge, fordi ubehandlet svamp i skeden kan smitte barnet under fødslen.

Parvovirus (lussingesyge – den 5. børnesygdom)

Omkring 2/3 af alle danskere har haft sygdommen som børn og har derved dannet antistoffer mod at få den igen. Ofte er sygdommen mildt forløbende med lidt feber og rødt udslet på kinderne, som forsvinder i løbet af 2-3 uger. Hvis en gravid ikke har haft infektionen og bliver smittet, kan der være en risiko for barnet. Tal med din praktiserende læge om det.

HIV/AIDS

HIV er det virus, man får AIDS af. Sundhedsstyrelsen fraråder amning, fordi HIV kan overføres til barnet gennem mors mælk. Er du usikker på, om du er HIV-positiv, kan du få taget en blodprøve. Den er først sikker positiv 3 måneder efter, du er smittet. Du kan læse meget mere på libero.dk under HIV.

For lille vækst af barnet

I nogle graviditeter vokser barnet mindre end normalt. Det kan f.eks. vise sig ved, at maven synes for lille, eller at barnet bliver skønnet til at være for lille. Det kan også vise sig ved, at du mærker mindre liv, at hormonproduktionen i moderkagen er for lav (målt i en blodprøve), eller at CTG ikke er helt normal. I disse situationer kan der blive behov for indlæggelse til nærmere undersøgelse. Behandlingen er først og fremmest aflastning. Det vig--tigste er, at barnet når at vokse i sin mors mave så længe som muligt, og at det bliver født, inden det tager skade af den forsinkede vækst. Evt. igangsætter man fødslen. Ryger du, kan du give barnet maximale vækstbetingelser ved at holde op med at ryge.

Risiko for for tidlig fødsel

Risiko for for tidlig fødsel taler man kun om, hvis fødslen er ved at ske mere end 21 dage før terminsdatoen. I sjældne tilfælde kan en kvinde føde uden overhovedet at have mærket veer. Oftest vil den truende for tidlige fødsel varsles ved, at den gravide mærker tiltagende plukveer, som evt. bliver smertefulde, eller at der kommer blødning. Hvis det sker, skal I straks søge jordemoder eller læge, også hvis I har mistanke om, at vandet er gået.

Blødning i graviditeten, pletblødning

Selvom du har en normal graviditet, kan det ske, at du kan bløde en lille smule, uden at der er noget i vejen.
Blødning tidligt i graviditeten kan skyldes, at der er en abort i gang – man kalder det for truende abort. Blødning kan også skyldes andre ting:

  • Blødning fra et lille ”sår” på livmoderhalsen
  • En polyp på slimhinden
  • For kraftig fysisk aktivitet, f.eks. tunge løft eller lignende – det er sjældent

Blødning kan komme spontant, dvs.uden at den gravide har foretaget sig noget som helst, eller blødning kan opstå i forbindelse med fysisk aktivitet eller sex. Man kan blive meget forskrækket og bange for, om man er ved at abortere og måske også få lidt dårlig samvittighed over for barnet. Årsagen til blødningen kan være, at slimhinden på livmoderhalsen kan bløde, hvis den berøres. Det er ofte uden betydning, men sker det igen, så skal du altid henvende dig til din egen læge eller jordemoderen, hvis du er tæt på din fødsel.

Abort

På denne side er en abort i langt de fleste tilfælde at miste et ønsket barn. Det er ofte svært for omgivelserne at forstå ens smerte, og mange mangler tit forståelse for, at tabet kan tage tid at komme over.

Men de fleste og måske især de par, der har gået på fertilitetsklinikker, har nået at gøre sig mange forestillinger om barnet og har haft mange forventninger til at blive forældre. Kvinden kan have mærket liv og kan derfor føle en meget stor tomhed. Måske bebrejder hun sig selv noget, hun gjorde.

Derfor er det godt at tale med personalet på hospitalet om aborten. Afhængig af hvor længe I har ventet barn, vil spørgsmålet om at se barnet også presse sig på. Mange har ikke lyst til det, men generelt er de, der får set og sagt farvel til barnet senere meget glade for det.

Måske tænker I på, hvornår I kan få et nyt barn? Nogle begynder straks, andre har brug for at vente lidt. Det er vigtigt, at I giver hinanden den tid, der er behov for og er gode ved hinanden. På den måde finder I bedst ud af at komme videre. Læs evt. mere på spædbarnsdød.

Svangerskabsforgiftning (præ-eclampsi)

Man kender ikke årsagen til svangerskabsforgiftning. Svangerskabsforgiftning kan opstå i mild eller i svær grad. Kvinden kan få:

  • Protein i urinen
  • Blodtryksforhøjelse
  • Væskeansamlinger
  • Kraftig vægtstigning på kort tid
  • Hovedpine
  • Flimren for øjnene
  • Trykken for brystet

Behandlingen er hvile og aflastning, så blodgennemstrømningen af moderkagen øges, og barnet derved får mere ilt og næring.

Ved svangerskabsforgiftning i svær grad vokser barnet ikke så meget, som det skal, og det belaster kvindens krop. Ofte bliver den gravide indlagt, så man hver dag kan undersøge hende og følge barnets trivsel. Det kan blive nødvendigt at afbryde graviditeten, enten ved at sætte fødslen i gang eller ved at lave et kejsersnit.

Men når barnet er født, bliver blodtrykket og urinen i løbet af nogen tid normal, og væskeansamlingerne forsvinder. Dit blodtryk vil blive målt et stykke tid, så man sikrer sig, at det bliver ved med at være stabilt.

Kvalme

Hvis du er generet af kvalme, kan du prøve nogle af disse råd:

  • Små hyppige kulhydratrige måltider i løbet af dagen (frugt, brød)
  • Undgå fed og meget sød mad
  • Drik æblejuice med danskvand
  • Sut på et bolsje
  • Æbler og te kan give meget mavesyre, prøv at springe de to ting over
  • Læg en kiks eller noget godt kulhydratrigt klar om aftenen. Spis det, inden du står op og start dagen langsomt – eller udnyt lejligheden til at få morgenmaden serveret på sengen: et stykke ristet toast, knækbrød og en kop te

Det er forskelligt, hvad der virker, så prøv dig frem. Sørg altid for at drikke vand.

Voldsom opkastning

For nogle få gravide bliver opkastningerne så hyppige, at de taber i vægt eller får forstyrrelser i vand– og saltbalancen. Årsagen er ukendt. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne igen i løbet af nogle uger. Man kan behandle med:

  • Søsygetabletter
  • B-vitamin
  • Zoneterapi
  • Akupunktur

I de sværeste tilfælde kan indlæggelse blive nødvendig.

Overvægt

1/3 af alle gravide er overvægtige med et BMI over 27 før graviditeten (BMI= vægt/højde x højde). Overvægt øger risikoen for:

  • Graviditetssukkersyge
  • Forhøjet blodtryk
  • Blodprop
  • Svangerskabsforgiftning
  • Fødsel med sugekop eller kejsersnit

Man anbefaler hyppige kontroller i den sidste trediedel af graviditeten med henblik på at vurdere barnets størrelse. Overvægtige har flere problemer i forbindelse med fødslen end normalvægtige. Først og fremmest drejer det sig om vesvækkelse.

Overvægtige føder ofte større børn end normalvægtige. Børnene er trods størrelsen mere umodne og har en større sygelighed – herunder er der en lidt øget forekomst af misdannelser bl.a. i centralnervesystemet.

I tilfælde af kejsersnit eller ved brug af sugekop er der flere komplikationer end ved en normal fødsel. De børn, der fødes, har oftere brug for hjælp til at trække vejret i de første dage end børn født af mødre, der havde et BMI indenfor normalområdet 20-25.

Det kan være svært at ændre på sine mad- og motionsvaner. Men en graviditet kan være en god anledning til en ændring. Sundhedsstyrelsen fraråder slankekure under graviditet, men det anbefales kun at tage 6-8 kg på, f.eks, ved at du erstatter de usunde madvaner med sund og fedtfattig kost og masser af motion. Vægtstigningen i din graviditet får stor betydning for vægten senere i livet, så også derfor er det vigtigt, at du tænker over din levevis, mens du er gravid.

Kvinder med BMI over 27 tilbydes de fleste steder vejledning omkring deres spisevaner, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der laves en kostplan.

Svangerskabssukkersyge

I løbet af graviditeten sker der en omlægning af stofskiftet, så det ændrer sig og kan minde om en sukkersygepatients stofskifte. Den gravide kan udvikle svangerskabssukkersyge, en form for sukkersyge, der kun er til stede under graviditeten, og som normalt forsvinder ved fødslen. Den kan som regel behandles ved, at kvinden spiser en sukkerfattig diæt og dyrker motion dagligt. Svangerskabssukkersyge udvikles hos ca. 1,5-2% af alle gravide.

Nogle gravide har en særlig risiko for at udvikle svangerskabssukkersyge:

  • Hvis der er sukkersyge i familien
  • Hvis kvinden tidligere har født et stort barn (> 4500 g)
  • Hvis kvinden tidligere har haft graviditetssukkersyge
  • Hvis kvinden tidligere har født et dødt barn
  • Ved overvægt (BMI) > 27 kg/m2

Hvis en gravid udvikler svangerskabssukkersyge pga. forhøjet BMI, er der en tendens til, at det ventede barn kan blive større end normalt. Der er også risiko for flere fødselskomplikationer. Derfor kan din jordemoder vejlede dig med en rigtig diæt og motion, som mindsker risikoen.

For at finde de gravide, der er i særlig risiko for at udvikle graviditetssukkersyge, anbefales det i dag i hele Europa, at man foretager en såkaldt ”glucose-belastning” hos alle gravide med et BMI større end 27. Ved en ”glucose-belastning” drikker man en portion sukkervand og måler derefter, hvor højt blodsukkeret bliver efter 2 timer.

Astma og allergi

Hvis du har astma, er det vigtigt, at du fortsætter med din medicin, som du plejer, men tal tidligt med din læge, om du evt. skal have et andet præparat. Noget astma-medicin har en vehæmmende virkning. Det er derfor vigtigt, at du taler med din egen læge, om du skal ændre præparat op til fødslen. Er du allergisk over for bestemte madvarer eller andre ting, skal du undgå dem, præcist som før du blev gravid.

Depression og medicin

Undersøgelser viser at 5% af den danske befolkning har en depressionssygdom.
Der vil derfor være en del gravide, der er i behandling med antidepressiv medicin.
Selvom medicinen under graviditeten passerer moderkagen, er det en individuel vurdering, om man anbefaler, at behandlingen fortsættes, fordi både fordele og ulemper ved behandling bør opvejes mod depressionens alvorlighed.

Der findes to typer af antidepressiv medicin:

  • Tri-Cykliske Antidepressiva (TCA)
  • Selektive Serotonin Re-uptake (genoptag) Inhibitorer (hæmmere) (SSRI)

Begge grupper af medicin anses for at være relative sikre med hensyn til misdannelser hos fostret. Alle antidepressiva bør – såvel som andre lægemidler – kun bruges på skærpet indikation under graviditet, men ubehandlet depression kan også påvirke fostret negativt.

Både TCA og SSRI kan give større risiko for komplikationer før og efter fødslen; f.eks. søvnbesvær, besvær med at die og grådlabilitet, formodentligt som en konsekvens af abstinens symptomer.

For SSRI gruppen kan der meget sjældent optræde Persisterende Foster Kredsløb, visende sig ved at det nyfødte barn har vejrtrækningsproblemer og evt. problemer med at ilte blodet.

Pga. ovenstående vil du/dit barn formentlig enten blive tilbudt forlænget ophold på barselsgangen, eller dit barn vil blive tilbudt indlæggelse på en neonatal-afdeling (afdeling for nyfødte).

Tal derfor med din praktiserende læge, fødsels læge og/eller psykiater om din medicinering ved graviditetskontrollen, dels om behandlingen under graviditeten er den optimale samt evt. om du, efter fødslen, må amme med den medicin, du får.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...