Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

Undersøgelser i graviditeten

Her kan I hente lidt inspiration. Måske kan I på den måde være godt forberedte og undgå for mange ærgerlige fejlkøb. Hvis I har en fryser og lidt tid inden fødslen, så lav nogle færdigretter og kom dem i fryseren.

I kan også bruge nogle af de mange internetsider, der findes, hvor forældre køber og sælger godt og brugt udstyr til børn.

De fleste får købt for meget – ofte tøj, for barnet vokser så hurtigt. Barnet er sådan set ligeglad, det er mest jeres ønsker og behov for barnet, der gør sig gældende.

De fleste starter med str. 56. Det kan bruges 1-2 uger. Derefter er str. 62 muligvis det, der holder lidt længere. Bruger I tørretumbler, så vær opmærksom på, at tøjet kryber – især bomuldstøj, som det meste tøj til nyfødte er lavet af. Kig efter Blomsten/Svanemærket tøj.

En barneseng, som barnet kan vokse med, er en god investering. Nogle barnesenge har en bund, der kan sættes op og ned og evt. kan længden øges.
Voksipose/kørepose er en meget praktisk opfindelse, som gør det nemt for jer at tage jeres barn med rundt. I behøver ikke klæde det af og på, men kan blot åbne posen, når I tager barnet ind, så det, hvis det sover, kan sove videre. Den er ret dyr, men I kan ofte finde en brugt på nettet.

Til gengæld kan det være besværligt at tage barnet op uden for, hvis det vågner midt i en gåtur, fordi det netop ikke er pakket ind i overtøj. Så kan en lift til barnevognen være at foretrække, selv om barnet kan være længere tid i voksiposen end i liften.

Køb tøj, der er blødt og undgå metalknapper og svære åbninger i nakken. Vask tøjet inden brug. Læs mere i ”Tænk – guide til sikre og sunde småbørn” på Taenk.dk.

Autostol

Det er forbudt at køre med børn under 3 år i biler uden seler.
En autostol er den sikreste måde at transportere barnet hjem fra fødslen i.
Barnet skal være spændt fast mod kørselsretningen, fordi det på denne måde er mest beskyttet mod nakke- og rygskader, hvis uheldet skulle være ude. Den bagudvendte stol må ikke sættes op ad en aktiveret airbag.

Kig altid efter, at sikkerhedsudstyret er godkendt, hvis I har bil. Se mere på www.sikkertrafik.dk eller www.fdm.dk/autostole-test.

 

Her er 5 gode råd:

  • Vask alt tøjet og legetøjet inden brug. Indholdet af farlige stoffer falder allerede efter 1. vask. Spørg efter legetøj uden ftalater. Undgå produkter med DEHP, DBP, DIP og BBP (se mere på ecolabel.dk)
  • Er tøjet pakket ind i en pose eller anden emballage, er det en god idé at lukke posen op udendørs, så dampe fra formaldehyd ”fortyndes” inden indånding
  • Undgå så vidt muligt at købe babytøj med plasttryk. Som regel vil plasttryk med ftalater føles blødere og mere fedtet
  • Sørg for at dit barn ikke putter plastictryk i munden, når det bliver puslet og har mulighed for at få fingre i tøj med tryk
  • Blomstermærkede produkter må ikke have tryk med pvc og dermed ptalater, lige som Blomsten stiller krav om, at der ikke må være mere end 30 ppm fri formaldehyd i produkter, der kommer i direkte kontakt med huden

 

Ønsk jer som barselsgaver eller køb f.eks.:

  • 6 bodystockings
  • 4 sparkedragter
  • 2 natdragter
  • 2-3 sweatshirts/trøjer, lange så ryggen ikke bliver kold
  • 2 t-shirts med lange ærmer
  • 6 par sokker, pas på de ikke strammer
  • 1 svøb/små tæpper til at svøbe omkring barnet
  • 1 hue
  • 1 pakke bleer, start med Newborn, Mini hvis jeres barn ved fødslen vejer over 3700 g
  • 20 stofbleer til gylp og hovedunderlag
  • 2 lagner og dynebetræk
  • 1 babydyne
  • lift
  • voksipose eller lignende
  • barnevogn
  • puslebord
  • pusleunderlag
  • badekar evt. med stativ, så I passer på jeres rygge
  • engangsklude
  • vaskefad til at stå ved puslebordet
  • babyolie
  • babyalarm
  • babyneglesaks
  • babykam/tættekam
  • pudder eller salve (Zink lanolin vaseline) til bleområdet
  • babytermometer
  • sikkerhedsvatpinde
  • vugge/barneseng
  • kravlegård
  • høj stol, bæresele, pusletaske, ammepude, slynge (er gode barselsgaver)
  • autostol, hvis I har bil

 

Forårs-eller sommerbarn:

  • 2 T-shirts med korte ærmer
  • løse bukser i jogging eller t-shirt stof
  • solhat
  • 1 let kyse
  • solcreme (Svanemærket)

 

Efterårs- eller vinterbarn:

  • fleecedragt, flyverdragt eller pose
  • hue
  • vanter og lune sokker evt. i dun
  • lammeskind (frarådes hvis der er risiko for allergi)
  • uldbodystockings fra sept. til maj
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...