Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Depression og Graviditet (lang)

Hej med jer. Jeg er 23 år og venter mit og min kærestes 3. barn. Vi er utrolig lykkelige sammen og vi sætter vores børn frem for alt som det bør være. Men for 3 måneder siden fik jeg for 2. gang konstateret/accepteret en depression. Jeg var indforstået med at jeg skulle til samtaler ved lægen og jeg var okay med den antidepressive medicin, 1 måned senere fandt jeg dog ud af jeg var gravid. Man har hørt så meget om antidepressiv og graviditet, så jeg stoppede med det samme. Indtil nu har det været okay, men nu kan jeg simpelthen ikke holde til mere. Jeg forsøger hver dag at komme op tidligt og få mine børn afsted i dagpleje og børnehave, men det ender altid med at vi først er ude af dynerne ved 9.30 tiden. Jeg kan ikke tage mig sammen til at stå op, jeg spiser ikke fordi jeg ikke orker at stå og lave noget, jeg får ikke ryddet op, gjort rent, vasket tøj, lavet mad osv. selv den personlige hygiejne er på standby flere dage af gangen. Og jeg har det forfærdeligt med at det er sådan, men jeg kan slet ikke finde energien til at gøre de forskellige ting, min seng eller sofa er bare mere tiltrækkende. Jeg har så dårlig samvittighed. Pigerne har det helt fint, de mærker det selvfølgelig, forstår desværre dog ikke hvorfor. Men min kæreste er god til at få gjort alle de ting jeg ikke magter og overskuer. Selv en tur ud for at handle er anstrengende og stressende for mig. Jeg vil så gerne vise mine børn og min kæreste at jeg sagtens kan alt det hele, jeg vil så gerne påtage mig den rigtige rolle som husmor, det ønsker jeg mere end noget andet. Men det er utrolig hårdt lige nu. Oveni det er jeg så gravid, hvilket jo er glædeligt, men jeg kan kun tænke på at det bliver så hårdt. Og jeg er så bange for at ende med en fødselsdepression. Det vil jeg for alt i verden undgå. Min depression har grund i det forhold (eller mangel på samme) som jeg har til min mor. Det er aldrig blevet det samme efter hun forlod min far for en anden mand, og jeg kan stadig ikke tilgive hende for det. Det er blevet lidt langt, og i bund og grund havde jeg brug for lidt luft, men sidder der nogen med et godt råd til hvordan jeg også selv kan arbejde med det, eller forsøge at komme igang så tager jeg gerne imod. Lige nu føler jeg mig nemlig som en virkelig dårlig mor, og det giver mig så dårlig samvittighed. Hilsen Silke

15-08-2013
SilkeRechnagel
SilkeRechnagel

Hej Silke.

Jeg forstår dine tanker/bekymringer om fødselsdep og medicin fuldt ud.

Mit råd til dig er at få din læge til at "stemple" dig som sensitiv gravid og bliv tilknyttet et akut team i din bys distikt psykiatri. Jeg er kommet helt ud af et 5 år langt forbrug af antidep. medicin og det har hjulpet mig rigtig meget at jeg har haft besøg hjemme. Bare det at JEG ikke skulle ud af døren for at  blive mørbanket i hjernen, de er der for dig OG din familie. 

Min kæreste har nydt godt af nogle samtaler med mig psyk. sygeplejeske, for det går rigtig hårdt ud over de nærmeste.

Men mit råd er simpelthen, kom ud af medicinen på en god måde og ikke uden hjælp. 

Klem Sidsel

18-08-2013
Bøllefrøen
Bøllefrøen

Tak for alle jeres svar.

Det jeg har været mest bekymret for var hvordan medicinen ville påvirke vores lille barn, men flere af jer skriver at risikoen er minimal, så jeg vil helt sikkert tage fat i min læge igen omkring dette.

Er også rigtig glad for at høre at flere andre har/har haft det på samme måde og forstår min situation, det er så svært sommetider at skulle være syg uden at nogen kan se det. Og meget få som ikke selv har været i situationen med en depression forstår hvordan det er.

Kathrine tusind tak for din besked. Det var lige så jeg fik vand i øjnene, det er så rart at høre at nogen jeg kender forstår hvordan jeg har det. Håber alt vel hos jer. Theo er vel også så småt på plads og klar til at møde verden.

Jeg vil tage det til mig i har skrevet og forhøre mig hos læge og JM.

Hilsen Silke

17-08-2013
SilkeRechnagel
SilkeRechnagel

Jeg ville med din historie ikke turde lade være med at tage medicin. Risikoen for fosterskader er ganske små, risikoen for fødselsdepression og efterfølgende tilknytningsforstyrrelser af varierende grad væsentligt større. Arbejder til dagligt med fødselsdeprimerede, og hvor er det tungt for de nye mødre, og hvor er det fortvivlede at være tilskuer til en så vanskelig start for barnet (og mor). Afsted med dig og snak med din læge om hvilke præparater der kan anbefales til dig i din situation, ift hvor langt du er i graviditeten etc. Som du selv skriver er du også plaget af vældig dårlig samvittighed ift. de børn du allerede har.

17-08-2013
Budda
Budda

Ked af at høre at du kæmper...
Kender det, for det er der jeg selv er.
Dog er jeg ikke længere gravid, fik den dejligste dreng for en uge siden.
Har været deprimeret de sidste 2 mdr. af min graviditet, men har ikke taget antidepresiv medicin.
Men nu er mit spørgsmål til jer, er der nogen af jer der har ammet på medicin?
Og har det hjulpet jer?

17-08-2013
Helle28K
Helle28K

Et store kram her fra Randers af ved selv hvordan det er det er ikke let men det vil være en god ide taler med din læge og måske skrive et brev til din mor fortæller hvordan du har det og du er ked af skedt

16-08-2013
kainasimon
kainasimon

Hej Silke:) (lige en lille hilsen fra en gammel efterskolekammerat)

Først, stort tillykke med graviditeten (IGEN)!! kan godt forstå dine tanker omkring depression, graviditet og medicin. jeg ville nok gå til egen læge og få en god snak, som de andre piger også siger herinde.

har selv haft en depression også, dog ikke under min graviditet, men fik medicin i en periode på et år. (meget kontrolleret) det hjalp mig sammen med nogle psykologkonsultationer. Jeg var/er faktisk rigtig glad for det forløb jeg havde. dog frygter jeg som dig, risikoen for en fødselsdepression. jeg har snakket med min sundhedsplejerske om det og hun var god til at berolige mig med, at HVIS det skulle ske, ville jeg kunne få alt den hjælp jeg havde brug for. ved godt at du ikke er så langt i denne graviditet endnu, men måske kan du nævne det for JM og SP og forhører dig lidt?

Du skal IKKE have dårlig samvittighed!!! ved godt, at det er dybt irriterende at få at vide at man ikke skal have noget, som man altså har! men det er jo præcis de ting du beskriver ovenover, en depression gør ved en. Det kan man ikke selv gøre for :) det er så sejt at du alligevel får pigerne i DP og BH! også selvom klokken bliver lidt mange. Er sikker på at kæresten og dig kan snakke om det. M lyder til at kunne forstå dig og hjælpe dig så meget han kan3

Jeg begyndte at indse at jeg ikke kunne klare alt det jeg var vant til at kunne, og at jeg ikke var lige så frisk og oplagt til hver en ny dag. Tror først at det var da jeg accepterede dette, at jeg begyndte at kunne arbejde langsomt fremad. du ved, en ting af gangen. Hver gang jeg kom lidt tidligere ud af sengen, eller tog opvasken, var det en lille sejr. og så forventede jeg ikke mere af mig selv resten af dagen. (dette var under mit psykolog forløb) tror det værste man kan gøre er at forvente for meget af sig selv.

ved ikke hvad jeg nu mere skal skrive. ville bare lige fortælle dig lidt om mit eget forløb og mine tanker. husk du har de dejligste to glade piger og en dejlig mand der elsker dig :)

varme knus og tanker fra Kathrine og Theo (i maven :))

16-08-2013
Langhein
Langhein

Jeg lider selv af en middel-svær depression og er også gravid. Jeg har i samråd med min læge valgt at fortsætte på medicin. Jeg får sertralin. Der er kommet resultater fra en ny undersøgelse i april der viser en minimal risiko for påvirkning af foster. Der er større risiko for at det bliver så slemt at du ikke kan passe det kommende barn og de andre. Vil klart anbefale du fortsætter med medicinen. Også så du får nogle succes oplevelser da det jo selvfølgelig er yderst gavnligt imod depressionen. God bedring og glem alt om dårlig samvittighed. Det er til ingen nytte. (Ved hvor svært det er)

15-08-2013
Hecajo
Hecajo

Kan ikke give andre råd end at jeg synes du skal tage en god lang snak med dine læge, og så vil sende dig et stort kram !

15-08-2013
Lilleas
Lilleas

Sæd = sød:) dumme iPhone taster! :)

15-08-2013
LisbetVE
LisbetVE

Jeg har også lidt af depression og især under første graviditet. Jeg snakkede med mig læge om at tage naturmedicin mod depression, da jeg ikke er til kunstig og vanedannende medicin. Det har hjulpet mig SÅ meget og nu da jeg er gravid må jeg selvfølgelig ikke tage det men bare det at jeg har taget det mellem mine graviditeter har betydet at jeg ikke har været deprimeret overhovedet i denne graviditet:) jeg vil ikke reklamere for noget vil blot nævne at det virkelig har hjulpet mig i modsætning til den receptpligtige medicin. Hvorom alting er så håber jeg du finder en løsning så du igen kan blive glad for livet. Jeg kan godt huske hvordan det var da jeg havde det som du har nu og der vil jeg ALDRIG tilbage til! Det er meget hårdt:( men prøv alligevel om du kan tvinge dig til en daglig gåtur, få ryddet op i økonomi evt eller sæt dig bare nogle små og opnåelige mål. Selvtilliden og energien vokser når man når et mål. Blot min erfaring, men du skal selvfølgelig gøre hvad du mener er rigtigt for dig/jer. Og så er det dejligt at du har en sæd samlever der støtter dig. Det betyder meget:) al hele med det hele! Knus

15-08-2013
LisbetVE
LisbetVE

Da jeg stoppede gjorde jeg det uden han vidste det, men ved næste samtale fortalte jeg ham om det, og han synes også det var det rigtige at gøre.

15-08-2013
SilkeRechnagel
SilkeRechnagel
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...