Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Hvad gør I andre?

Min datter på snart 4,5 er lige begyndt til gymnastik i dag. Hun havde glædet sig helt vildt, og går til det sammen med sin bedste veninde fra børnehaven, vi har været ude og købe gymnastiksko og gymnastiktøj sammen med hende, og har snakket virkelig meget om det. om hvad det var, osv. osv. Og ja.... vi kommer derud i dag, og hun vil slet, slet ikke. Hun bliver ked af det, græder og synes ikke det er spor sjovt. Hun vil hjem. Hun er den eneste på holdet der opfører sig sådan. De andre børn farer rundt og har det sjovt.  Hvis det bare var denne ene gang.  Sidste år startede hun til dans. De første 3 gange elskede hun det, men fjerde gang ville hun bare ikke. Hun hylede og skreg.  Isrætsdagen i børnehaven lige før sommerferien var samme historie. Og ja, vejfesten forleden, hvor der var arrangeret skattejagt for børnene.  Jeg bliver så frustreret over det. Jeg bliver faktisk også lidt ked af, at jeg altid står med det barn der bare ikke vil. Altså i tiden op til glæder hun sig, snakker om det osv. Men når dagen kommer, så går det bare slet, slet ikke.  Hvad gør I andre i sådan en situation? Jeg har jo lidt den holdning, at hun skal lære, at nu ville hun gerne gå til gymnastisk, og så må hun gennemgøre. Men for det første vil jeg ikke tvinge hende til noget hun ikke vil, og for det andet, så er hun jo altså kun 4,5 år.  Hvordan tackler jeg lige det her? Vi snakkede meget om da vi kom hjem, hvad hun var ked af, hvorfor hun ikke synes det var sjovt, osv. Men hun svarer bare, at det ved hun ikke. Jeg tror faktisk, at hun oprigtigt mener, at hun gerne vil, men når hun kommer afsted, så går hun i baglås. Det hjalp ikke engang, at hun nu følges med sin bedste veninde. Hvad gør jeg... og hvad ville I gøre??

03-09-2013
Bruxmor
Bruxmor

Prøv at snakke med lederen om du ikke må have lov at være med, da dit barn har behov for det. Magnus gikvtil svømning sidste år hvor vi heller ikke måtte sidde på kanten, hav skulle tisse fleregange på sden halve time de var i vandet. Det var for at se om jeg stadig var der. Da jeg så gangen efter var så han kunne ae mig var der ingen ting. Nogle børn har bare nogle behov der ikke er som de andres.

05-09-2013
trunte86
trunte86

Hvordan er hendes selvopfattelse i forhold til andre? Måske er hendes forestillinger om disse ting nogle helt andre end når hun står i det, og måske er det for uoverskueligt for hende? Hvis jeg var dig, ville jeg lige tage en snak med de der lærere. Du har måske et lidt sensitivt barn, og hvis det kan hjælpe hende, at du er der hele tiden, og gør forskellen om hun kan gå til gym eller ej, så vil jeg da håbe, at de kan se igennem fingrene med reglerne. Hun er jo bare et lille barn :-)

05-09-2013
3eNgLeBøRn
3eNgLeBøRn

Jeg synes da at det er noget oprigtigt fis, at man ikke må sidde i siden og kigge på - nu du har et usikkert barn. Øv altså :-/

04-09-2013
Majbrit Nielsen
Majbrit Nielsen

Syvsover, man må desværre kun være med de 3 første gange, og så ser de helst, at forældrene ikke er der. Det sammen var gældende for det dansehold hun gik på sidste år, og det vsr netop derfor det gik galt. Så jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg løser det. 

Louie 6, du har måske ret i, at det ikke var så godt at tale så meget om det, men det var jo netop for at forberede hende på, hvad det var. 

Vi må se, hvordan det går i næste uge. Det med, at man bare skal hen og "se på" går nok bare ikke, for det må man jo netop ikke. Ih altså, synes det er svært.

04-09-2013
Bruxmor
Bruxmor

Giv hende alt den tid og tryghed som hun har brug for. Har selv en datter på 4 år som først det sidste halve år er begyndt at udforske verden uden at bryde sammen i gråd og uden sin mor og far. Kam virkelig godt følge dig i at det er SÅ svært altid at stå med det barn der gerne vil men ikke kan/tør. Det der virkede her var at jeg accepterede100% at det var sådan hun var, så undgik jeg at blive ked/ frustreret over det og det kunne hun mærke. Derudover satte jeg ord på for hende trods det at hun havde et super fint sprog, men at sætte ord på sine følelser er stadig svært når man ikke er ældre. Giv tid, giv tryghed og sæt ord på er mit råd.

03-09-2013
Minitrolden
Minitrolden
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...