Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Far på 53

Jeg er en ung pige på 25 og skal nu have barn med en mand på 53. Det er temmelig forvirrende og ikke planlagt! Jeg er rigtig glad for faren men grundet hans alder vil min familie ikke støtte op, og opfordre mig til abort( er i uge 11).. Synes det er lidt hårdt og går da og overvejer det, men det er i bind og grund ikke det jeg eller han ønsker. Findes der andre med samme dilemma - famile der ikke bakker op pga. Alder? Mvh. Anne sofie

29-12-2013
Annesofies
Annesofies

Jeg er ikke selv i den situation men kender et par der også blev gravide ved en fejl hvor han var ældre end hendes far og familien støttede bestemt ikke op om det men i dag 11 år senere er de lykkeligt gift og har en dejlig dreng.. Så synes du skal gøre det du ønsker ikke hvad din familie siger

17-11-2014
Levin89
Levin89

Min kæreste er 50 det skal ikke være alderen der bestemmer hvad i gør og heller ikke din/jeres familie. Hvis i vil ha barnet synes jeg helt sikkert i skulle få det, familien vil acceptere med tiden. Knus Pia på 30

17-11-2014
Pia S Pedersen
Pia S Pedersen
Barn på 3 år og 3 måneder

*bund

24-06-2014
UmmPregnento
UmmPregnento

Mine forældre bakker ikke ligefrem op. De vil gerne informeres om ting men spørger ikke selv og virker ikke glade når emnet kommer op. Så inddrager dem ikke så meget faktisk. Men syntes det er deres eget problem, har heldigvis en dejlig sviger familie og mand som interessere sig og støtter os :) jeg er 19 (snart 20) og han er 21 så vi er unge men bor sammen i lejlighed. Så det ikke fordi vi er helt på bar bind mener vi selv :)

24-06-2014
UmmPregnento
UmmPregnento

Tillykke med graviditeten. Min mening er helt sikkert. At hvis i synes i er klar til at få barn hvorfor så vente? Det er et valg du skal leve med resten af livet. Og det lyder jo til i er blevet enige om at det er et ønsket barn i skal have. Hvorfor så lade andre bestemme over jer? Jeg kender desværre alt for godt til det med at familien ikke er meget for det man gør, og man får barn med ham man nu gør. Og nu er det den 3. Vi venter os og alle i min familie, undtaget min far som har valgt mig fra, er glade for de to drenge og kommende lillesøster. Så gør som du og din kæreste vil. Du vil aldrig tilgive dig selv hvis du lader andre tage sådan en beslutning for dig. Vis dem at du har ben i næsen og du virkelig vel det her. Det giver også lidt mere respekt fra familien, end hvis du bare er deres lille pige og føjer dem. ( håber det er til at forstå hvad jeg skr)

24-06-2014
Camilla999
Camilla999

som forældre vil man jo gerne det bedste for sit barn og de så jo nok mest du fandt en på din egen alder som du kunne leve resten af dit liv med. men når det nu ikke kan blive anderledes må de jo så bare respektere dit valg. de skal ikke presse dig til noget du ikke vil og gør de det må du tage lidt afstand til dem til de kommer på andre tanker. held og lykke med det hele.

24-06-2014
morbritt85
morbritt85

Hej Anne Sofie. Jeg har selv en kæreste på 53, vi fik vores første barn sidste august. Min forældre var også noget betænkelige da de ikke havde kendt min kæreste ret længe da de fik at vide, at de skulle være bedsteforældre. Det er dog endt lykkeligt for os, da de er ovenud forelskede i vores lille dreng, og de kommer godt ud af det med min kæreste. Det skal lige siges, at der er 20 år imellem os. Nu venter vi vores andet barn, som vi også glæder os til. Jeg håber, at alt kommer til at gå mindst ligeså godt for Jer.

24-06-2014
Stbw81
Stbw81

Har selv stået i det....vi var så dog unge begge 2 men vi blev presset af hans bedsteforældre til en abort....blev så gravid igen og da fik de besked på at holde deres mening for dem selv og acceptere tingene som de var :). Er dog så næsten 18 år siden og har en dejlig datter idag på snart 18 år.

06-01-2014
MiCaNi
MiCaNi

Ja, havde en god snak med min bedste vens mor, som fik en abort på min alder- som det eneste hun fortryder i sit liv! Ja, jeg ved ikke hvad min familie havde forstiller sig!? Jeg har aldrig været ideal billedet- har altid gjort hvad jeg fandt rigtigt,- som at flytte hjemmefra som 18 årig- tage til Berlin og lære tysk som 16 årig osv. Valg som mange i min omgangskreds ikke kunne drømme om i den alder! Faren har ikke nogen børn i forvejen,- han har altid været karriere menneske,- og har været i et længere forhold med en kvinde der ikke kunne få børn,- han kom til dk for 3 år siden og lavede en eigtig god forretning- lige nu er hans lykke sket! Det han Altid gerne har ville have til at skulle ske! Vi havde snakken om børn i sommers og prøvede da også lidt- men uden held...min bekymring ligger ikke ved ham eller hvad folk tænker- det er mere min families reaktion som ikke er særlig rar og virkelig gør ondt! Havde håbet at de ville blive glade og accepter mit valg,- i bund og grund tror jeg også de kommer til at gøre det på sigt.. Men forholdet bliver nok aldrig det samme- men på den anden side vil det ikke gøre det uanset hvad valg jeg tager- ville bare gerne høre om andres erfaringer med familie der reagere sådan grundet alder... Jeg ved jeg har en gid mave fornemmelse og det her barn kommer ril at få det fantastisk,- og ja! Evt. En far der kan hente fra skole osv. Lave hyggelige ting osv. Hvis han vælger pension de kommende år (;

06-01-2014
Annesofies
Annesofies

Hej min mand er 9 år ælder end mig og det se jeg som en fordel, og der er ikke nået beder end når han sidder med vores søn, det skal der til siges at min mand er ung af sind og et stort lege barn. Min moster har opfodret min kursine til også at vælge en kæreste der er ældre, som hun siger de er mere monen. Håber det bedste for jer, og det vigtig er I har hinanden. Knus Mille

06-01-2014
Mille378

Jeg ville lytte til folk omkring dig. Men samtidigt er eet dit liv, du bestemmer hvad formet liv du vil ha og hvad for et du vil gi dit barn. Personligt synes jeg heller ikke så godt om når par finder sammen med så store aldersforskel at man tror det er far og datter eller mor og søn. Men kærligheden er altid den vigtigste. Jeg hæfter mig alligevel ved at du siger at graviditeten ikke var planlagt.

Hvor mange børn har han i forvejen?? Jeg kan ik lade være at tænke på hans nuværende børn. Hvis min far fik flere børn nu ville jeg som datter stejle og det ville faktisk såre mig. Så den vej rundt tænker jeg også. Håber at hvis i får et barn at i vælger at få flere og danne en kernefamilie i de 20-40 år i kan få sammen og at hans børn ikke reagere negativt.

06-01-2014
Annedol
Annedol

selvfølgelig skal i da ha det barn. det er da ligemeget hvor gamle i er, så længe at barnet får kærlighed og omsorg så er det det vigtigste. og hvad havde dine forældre egentlig tænkt sig??? at du så aldrig skulle have børn hvis du valgte at leve med ham, eller at du måske ville forlade ham for at finde en yngre model. jeg synes virkelig de er top egoister at ville frarøve dig noget så fantastisk som at blive mor. det er dejligt at høre at i vil beholde barnet, jeg er sikker på i bliver nogle fantastiske forældre, og tænk at når barnet skal til selv at gå hjem fra skole, så er far hjemme på efterløn måske ;-) det er da dejligt. jeg ønsker jer al mulig held og lykke med jeres lille guldklump og sig til dine forældre de kan skide i havet for det kommer til at ske.

06-01-2014
shanoma
shanoma

Kærlighed kender ikke alder :) og hvis folk ikke vil acceptere jeres kærlighed...tja så siger det vist mere om dem end om jer :)

05-01-2014
MiCaNi
MiCaNi

Mille, dine svar har været så dejlige! Du har ret i forholdet til mine forældre nok aldrig bliver det samme efter den her opfordring.. Vi har besluttet at beholde barnet og gære det på den bedste måde vi kan! Jeg blev utrolig ked af at i det hele taget tænke abort og det at man skulle tage noget så dyr bart fra mig! Det ville være helt forkert! Jeg er meget glad for at høre du kan finde ud af det med din mand på trods af de 22 års forskel... Kærlighed har ingen alder(; og vi har de gode rammer til et barn,- det skal nok blive fantastisk! Der er forresten et sundt og raskt barn inde i mig (;

05-01-2014
Annesofies
Annesofies

Altså jeg tænker i skal da bare ha det barn!! Du er jo ikke 18 år. Du er mere end bare myndig.

Min mormor havde mange komplekser med det i starten. Men det er aldrig noget hun har ytret overfor mig. Nu er hun helt pjattet med min mand, forstå mig ret ;0)
Men han er moden, han kan forholde sig til det de siger og omvendt.

Min mor tror jeg et eller andet sted bare føler at hun bliver nødt til at acceptere det. Der gik rigtig mange år før min familie mødte ham, og det har jeg det fint med.

Kan måske godt forstå din "kerne"familie stejler. Det var jo ikke lige det de havde planlagt med dig ;0) Når det så er sagt så er det dit liv!! Og hvis dine forældre presser dig til en abort i en alder af 25, ja så vil jeres forholder aldrig blive det samme alligevel. Og med det svar du har skrevet ja så lader det til at i skal være forældre. Man kan jo somsagt ikke garantere hvem der dør først, men ja når man vælger en ældre mand, så tænker man da på den slags. Omvendt kan man jo heller ikke garantere at man ikke går fra hinanden, sådan er livet. I Lin mands familie er der rigtig gode gener, så jeg håber da min mand oplever at blive farfar en dag.
Han er i øvrigt morfar til en pige der er 4 mdr ældre end vores dreng. Vores søn og hende er bare de bedste venner når de er sammen.

Mine svigerforældre havde meget svært ved at acceptere mig i starten og igen det er deres problem. Jeg forsvandt ikke igen. Og da de fik deres fjerde barnebarn i armene var de solgt. De andre børnebørn er jo voksne nu, så de har rigtig fået sig en efternøler og når de ser ham og oldebarnet sammen, jamen så kunne verden vælte udenfor, de ville være ligeglade.

30-12-2013
Mille_Fabricius
Mille_Fabricius

Årh fine svar! Jeg kommer fra den ypperste kerne familie har aldrig haft nogle komplekser med far eller lignede. Har normalt et super godt forhold til dem, men nu stejler de! Hvilket er super hårdt! Faren og jeg far kendt hinanden i 1,5år og været officielt par i 9 måneder,- vi er begge meget lykkelige over situationen server bare det men grundet mine forældre som desuden aldrig har accepteret ham. Har self overvejet konsekvenser (han dør nok før mig).. Men vil i virkeligheden bare få det bedste ud af den tid vi kan.. Vi bor ikke officielt sammen,- men dog bor sammen..

30-12-2013
Annesofies
Annesofies

Min morfar var 50 da han fik barn med en yngre dame. Han lever stadig og min halvmoster er 39.

30-12-2013
Slemig2005
Slemig2005

Har ingen erfaringer med det, men ville måske også tænke fremad retter konfirmation osv.

29-12-2013
bemada
bemada

Altså det kunne være fint nok lige at vide om i bor sammen og hvor længe i har været sammen..

Men jeg kan give dig min erfaring imens...

Jag har kendt min mand i 9 år til april,vi har været gift i 5år... Han bliver 53 år til februar. Han blev far til vores første barn som 49 årig, 15 dages tid før hans 50 års dag. Nu venter vi nr 2 hvor han er 53 år når baby kommer..

Jeg tænker da til tiderover han er noget ældre. Især nu hvor jeg lige har set programmet om Tommy Seebach der døde af et hjertestop som 53 årig. Men man kan jo ikke sikre sig imod døden, desværre - Omvendt kan man lige så vel dø som 23-35-47 årig, så hvorfor læggelåg på kærligheden.

Det er nemmere at være sammen med min mor uden min mand. Det har intet med ham at gøre, men min mor kan tiltider godt være meget snæversynet, og alt hvad hun siger er rigtigt. Det er vældig ærgerligt.

Vi havde utrolig meget modgang da vi offentlig gjorde vores status. Jeg var 22 og han var 44. Nej det var da ikke lige sådan jeg havde forestillet mig det skulle være. Og vi prøvede da også at ignorere vores føelser, men de ville ikke forsvinde, så vi gav efter.

Ved egentlig ikke om det gjorde dig klogere eller hvad jeg ville med det. Men de eneste der kan tage beslutningen er jer, og i sidste ende dig.

29-12-2013
Mille_Fabricius
Mille_Fabricius
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...