Råd søges.. Fars/morfars nye kæreste driver os alle til vanvid.

Ja som overskriften lyder, så er vi alle (mine to søskende, svoger og mand) ved at blive vanvittige over min fars nye kæreste. De har kendt hinanden i to år nu. Vores far skred fra vores mor efter 30 år, og guderne må vide hvorfor... Hun er ulidelig af være i rum med. I starten gik det okay, men da hun anmoder os om venskab på fb går det galt. Hun havde ikke en dag hvor der ikke stod noget noget negativt og nedladende på sin status, -det var trist at læse, dagligt og man fik helt ondt af vores far. Tilmed skal hun altid kommetere på statusser, og ikke på en positiv måde. Det er nedladende, negativt og ofte "bedre vedende", som om vi er komplet idioter. Jeg vælger så, kort tid efter anmodningen at slette hende igen (dengang vidste jeg ikke hvordan man kunne fjerne statusser fra sin væg) Hun spørger til det, og jeg siger det som det er- at jeg bliver vanvitig og tilmed også ked af at læse om de negativiteter hele tiden og at jeg hellere var for uden, og ønskede at vide hvordan de havde det via samtaler. Det accepterede hun også...Nu er vi bare så der, at det har ategt overhånd og de andre er ved at rive totter ud af hovedet på sig selv hvergang hun kommentere noget, og de ønsker tilmed at blokere hende. Ja og så er jeg netop blevet mor til en herlig lille dreng.. som hun uden at spørge os om lov, kalder sig selv for bedste. Han har en bedste i forvejen (min svigermor) og hun er den bedste! Syntes det er frækt sådan bare at tilrage sig en titel, uden forældrenes tilladelse. Hvordan vi skal få det sagt til hende ved vi ikke helt endnu. Det skal nævnes at min søster med snart 3 børn også har det svært med det. Dernest, mest derfor jeg skriver dette indlæg... så er de begge ramt af den nye kontanthjælp reform. Der yderst aktive i kampen mod den, på flere fb sites. For leden modtog min søster en besked fra en fremmed kvinde, som udtrygger sin bekymring over en status som min fars kæreste har postet på et lukket forum. Det lød ca sådan her "jeg drømmer dagligt om at tage livet at mine børn, så de ikke skal se de lidelser jeg er i". Folk reagere med det samme, og politi og kommunen underrettes jo... Vi bliver noget chorkeret da vi får beskeden og kontakter med det samme vores far, som beroliger os med at han ved besked. Jeg tænker at det er godt, og håber så at hun får noget hjælpe - da en person som skriver sådan en grim besked på offentlig site, i mine øjne, har ragt hånden ud efter hjælp. Men men, kort tid efter samtalen med min far, får vi en mail fra hende af, hvori hun forklare at teksten var et led i et opråb imod den nye reform/gensidig forsørger pligt..og at de fik den respons de ønskede. Jeg kunne simpelthen ikke ladevære med at blive harm og rasende over det... Hvilket sygt menneske, truer med at tage livet af sine egne børn?? Tilmed er jeg led og ked af at min far, kan finde på at stå model til sådan noget. Eftere han er begyndt at være sammen med hende, så kan vi slet ikke kende ham mere :( alle hans holdninger og standpunkter er vendt total op og ned. Er så led og ked af situationen, og ønsker blot for min far at han har det godt, men det sidste års tid, har han været trist at være sammen med og vi kan som sagt ikke kende ham mere. Vi er sågar helt derude at vi overvejer helt at komme i deres hjem mere, og hvis han vil se sine børnebørn må han komme til os, hvilket er super trist.. da han selv for 17 år siden gav sin mor samme besked. og først i år har jeg fået kontakten til min farmor igen. Hvordan for man fortalt sin far at hans nye flamme er, en pestilens og at hun driver os til vanvid. Jeg syntes det er svært at sætte ord på sine frustrationer og skrive dem ned. Hjælp.. hvasd stiller vi op, og hvordan får vi fortalt tingene på bedst mulig måde, uden at støde nogen, for meget - for det ved jeg at hun vil blive - hun tager alt personligt også selvom det måske kuner tiltænkt i spøg.