Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

længe siden

Hej med jer.. Det er efterhånden ved at være meget længe siden jeg har skrevet herinde, men har brug for lidt luft. Egentlig har vi det meget godt, jeg er jo flyttet sammen med Peter igen (ham jeg boede med da Johannes var lille) og vi har nu boet sammen i ca 2 år, og aldrig har vi haft det bedre. Vi skal giftes til August, og vi glæder os meget. Jeg er også begyndt på ny uddannelse. Jeg er i et forløb igennem kommunen som hedder viden om, det er en form for rotationsforløb, hvor jeg er garanteret en plads på skole bagefter. Det vil så gøre at jeg bliver uddannet som social og sundhedshjælper, jeg vil dog læse videre til assistenten, hvis jeg da kan komme ind. ;) Jeg synes det hele er en smule svært i øjeblikket, men egentlig burde jeg slet ikke klage, for andre har det værre end mig ;)  Vi har været afsted til et par undersøgelser med Johannes, fordi børnehaven mistænkte ham for at være hypermobil. Det er han, dog ikke i alle led. Han er hypermobil i hans ankler, håndled og hofter, og så er hans knogler bløde som dej, hvor de burde være en del mere faste i det. Ihvertfald ifølge hende terapeuten eller hvad hun var som vi var oppe ved. Derudover er han sansemotorisk sensitiv, og det mærker vi virkelig herhjemme. Vi har længe troet at han var gået hen og blev teenager for tidligt, men det var slet ikke tilfældet, vi har bare slet ikke set hans behov, og jeg føler mig som verdens værste mor på grund af det. Han har simpelthen været udkørt og træt, og det har resulteret i rigtig mange udbrud og kraftige reaktioner på ting som han ikke har kunnet overskue. Det er rigtig hårdt for ham at være i børnehave, da han har brug for ro og ikke får lov at få det. Jeg har før hevet fat i hans pædagoger omkring det at han gerne vil sidde selv engang imellem, men deres svar har altid været at det ikke var normalt og de derfor har gjordt en masse for at implementere ham i de andres leg. Problemet er bare at det bliver for meget for ham, og nogen dage sover han faktisk fra han bliver hentet og til dagen efter, og det er altså ikke normalt. Han er egentlig en meget aktiv dreng, der udforsker og er godt med af sin alder, faktisk er han lidt foran med mange ting. Men hans sprog halter stadig lidt, det bliver dog bedre. De kæder hans "dårlige" sprog sammen med at han bruger så meget energi på bare at være til, at han glemmer sproget en smule. Herhjemme kender vi jo de fleste signaler når han peger og fægter i tilfælde hvor han ikke kan forklare sig, men børnehaven ser det jo som et stort problem. I min verden fokuserer de på det forkerte. Det var heldigvis også terapeutens opfattelse, og derfor skal vi nu have et møde sammen med børnehaven så hun kan forklare dem hvad han har behov for.    Jeg håber i alle har det rigtig godt, for det har vi i det store hele, men ville lige høre herinde om der var andre der har været udsat for at sådanne ting her først bliver opdaget meget sent.    Mvh Anika, der snart er mor til en 4 årig. :O

18-02-2014
anika2
anika2

Frimor: Hvis bare vores børnehave var så forstående, det er de desværre slet ikke.. :( Han er fuldstændig brugt når han kommer hjem, og man kan tydeligt se at der bliver forlangt for meget af ham derovre.. Det er rigtig synd, og meget ærgeligt at de ikke tilgodeser de behov han har, men istedet tvinger ham til en masse som han slet ikke kan overskue..

Men det lyder til at jeres dreng har haft en rigtig god tid i børnehaven, det håber jeg også kommer til at ske her, når vi først har haft vores møde..

19-02-2014
anika2
anika2

Shanoma: Ja det er lidt op af bakke, og det er lidt træls.. Han har snart været der i et år, og de har ikke på et eneste tidspunkt tilgodeset hans behov for ro.. Håber på en løsning meget snart..

 

Frufangenummer: Øv at jeres pige også er sensitiv, jeg synes det er hårdt at være mor til en dreng der er sensitiv, for det giver nogle udfordringer i forhold til familien, som man egentlig helst ville undgå.. :( Herhjemme går Johannes også på værelset hvis han har behov for ro, og han får lov at sidde der ligeså længe han har behov for.. Jeg håber det hjælper at der kommer en udefra og fortæller om det, for der SKAL tages nogle hensyn til ham, og han har behov for at blive skærmet engang imellem.. Jeg arbejder 7.15:30 de fleste dage så han har jo nogle lange dage, og derfor er det bare ekstra vigtigt at de tager deres hensyn omkring ham.. Om onsdagen holder han fast fri sammen med mig, og hveranden uge kommer han ud til hans far enten onsdag eller torsdag, så det hele ikke bliver for meget.. For så længe de ikke tager hensyn til ham, kan han ikke være derovre på fuld tid hver uge..

19-02-2014
anika2
anika2

har ingen erfaring her, men det lyder godt nok som om det er op ad bakke med de pædagoer... altså man må kunne forvente noget faglighed når man har med uddannet personale at gøre. godt i får hjælp fra en professionel, som forhåbentlig kan forklare, med store bogstaver for børnehave personalet at de lige må lægge manualen for de 3 til 6 årige på hylden og så gå i gang med at opleve hvordan virkeligheden ser ud, nemlig at ikke to børn er ens og der er INGEN som kan bedømme hvad der er normalt. alle er normale på deres helt egen unikke måde. held og lykke med det hele, Håber det løser sig så din dreng får det han har behov for.

19-02-2014
shanoma
shanoma

til forsiden

18-02-2014
anika2
anika2
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...