Min mand kan ikke klare vores børn

Er der nogen derude som kan komme med et godt råd, eller måske selv har været i min situation? Sagen er den, at min mand får stress af vores børn. Ikke bare almindelig stress, men så meget stress, at han faktisk aldrig mere er glad. I morges var han virkelig ked af det, og havde drømt, at han havde skrevet et afskedsbrev og begået selvmord! Han siger, at han ikke kunne finde på at gøre det i virkeligheden, men at han føler sig meget presset. Vi har to børn, en pige på 6, som er en dejlig pige, men meget aktiv og støjende, og skal måske udredes for adhd. Derudover har vi en dreng på snart et år, som er en stille dreng, der dog er meget tryghedssøgende, og stadig vågner meget om natten, dog ikke mere end andre børn. Min mand ikke håndtere at passe vores børn alene. Han bliver helt ekstremt stresset over det, og siger at han føler det, som om der konstant er nogen der skriger ham lige ind i ørene, og at han ikke kan tænke. Han kan heller ikke holde ud, at der er rod og kaos omkring ham. Han slapper stort set kun af, når han er helt alene. Han KAN godt passe vores børn alene, fordi det bliver han jo nødt til ind imellem, men han bliver meget stresset af det, og jeg føler mig ikke længere tryg ved det. Han siger, at han har haft det sådan, lige siden vores søn blev født. Han elsker vores børn, men han kan bare ikke klare vores kaotiske og larmende familieliv. Han holder meget af sit arbejde, og er god til at være på, men når han så kommer hjem, er han som en slatten karklud. Han siger selv, at det ikke er hans arbejde, som stresser ham. Det er kun familielivet! Jeg føler mig helt magtesløs. Jeg er på samme tid bekymret og vred over at det skal være sådan. Jeg er ked af det på børnenes vegne, da de jo godt kan mærke, at deres far ikke kan rumme dem. Begge børn søger også kun mig, når vi begge er hjemme samtidig. Jeg ville sådan ønske, at han bare kunne slappe lidt af, og leve med det kaos, som jeg mener er en uundgåelig del af at have børn. Jeg kan mærke, at jo mindre overskud han har til børnene, jo mindre kærlighed føler jeg til ham. Jeg kan ikke holde ud, at han går og skælder ud på vores store pige, og går rundt og skumler og siger "hold kæft" til vores dreng på 11 måneder, hvis han græder om natten! Min mand kan kun passe ham, hvis han går med ørepropper. Jeg får lyst til at blive skilt, fordi han så kan få fred, og børnene ikke skal udsættes for hans sure luner. Men samtidig holder jeg jo stadig af ham, og er egentlig ret bekymret for ham, og håber på, at han kan blive et glad og roligt menneske igen, hvis han går til psykolog, og får nogle værktøjer til at håndtere børnekaos. Det vil han dog ikke. Jeg går også og tænker, om vi mon skal flytte fra hinanden, men stadig være gift, så han kan få den fred i hovedet, som han efterlyser. Samtidig har jeg bare heller ikke lyst til at skulle stå med alt selv! Hvad kan jeg stille op?