Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Far er den bedste - nogle gange lidt for meget for mor

Hej kære piger Mon nogen kan nikke genkendende til en tilbagevendende problematik, vi har her i huset. Håber, at der er nogen af jer, som kan komme med opkvikkende råd eller bare et "hold ud", for føler mig i den grad fravalgt af datteren på 2 år til fordel for hendes elskede faaar. Vi har altid været lige meget på i forhold til alle opgaver, der vedrører Anna på nu 2 år og som sådan ellers opgaver herhjemme i huset. Vi gør selvfølgelig nogle af tingene forskelligt, men det meste af tiden kan vi begge putte, bade, skifte, trøste, lege, give mad osv. med hende. Når jeg er alene med hende, er der ingenting, så kan mor bruges til det hele, men så snart vi begge er til stede, vælger hun i 9 ud 10 tilfælde sin far. Ved ikke, om det er en form for luksusproblem, men jeg føler mig i den grad valgt fra og føler ikke, at jeg dur til noget, og at alt jeg gør er forkert. Det går mig virkelig meget på, og jeg bliver virkelig ked af og såret over på den måde at blive valgt fra. Det har vel stået på de sidste 6-7 måneder. Det er selvfølgelig mere i perioder end andre, men når det står på, er det enormt frustrerende for både min mand og mig. Lige nu har vi sådan en tur. Det er jo frustrerende for min mand, fordi han jo skal gøre alting, fordi hun ikke vil lade mig komme til, mens jeg jo gerne vil eller at vi i det mindste kan tage det 50/50, som vi hidtil har gjort, og som altid har fungeret, men når hun er inde i sådan en far-omgang, kan jeg bare ikke få lov eller gøre noget som helst rigtigt i Annas øjne. Vi prøver hver gang, at jeg så bare gør det alligevel, for vi skal jo være fælles, men så hyler hun op om "min far" og "nej mor" osv. Det er for det meste mig, som henter hende fra dagpleje, og der løber hun mig glædesstrålende i møde og råber "min mor, min mor" også får jeg de største knus og kram, hvilket jeg suger til mig, for så snart vi kommer hjem og far er der, er jeg ligegyldig igen.  Jeg bliver bare så frygtelig ked af det, for jeg føler, at det er mig som mor, der fejler og gør noget forkert, og der er en del af mig, som tænker, at det jo må være mig, som er en dårlig mor, siden mit barn foretrækker sin far fremfor mig. Jeg kender ingen andre, hvor det er far, som er den bedste med børn i en sådan størrelse, hvilket endnu mere får mig til at føle mig alene og forkert i situationen. Jeg kan virkelig ikke se, hvori jeg fejler i forhold til min mand (ved jo godt, at vi alle har fejl) udover, at det nok mest er mig, der sætter grænser op/skælder ud, hvor min mand nok har et lidt mere afslappet forhold til tingene rod og rengøring osv. Men jeg kysser og krammer og nusser hende mindst ligeså meget som min mand, og jeg leger også meget med hende, men ikke lige så voldsomt og vildt som min mand.  Please fortæl mig, at jeg ikke er alene i ovenstående, og at hun alligevel elsker sin mor, og at jeg ikke er totalt tabt bag mor-vognen.  Knus fra en nogen slukøret MorLise85

07-04-2014
MorLise85
MorLise85

Sjovt nok hjælper det at høre, at der er andre i samme båd, håber og tror på, at det er en fase, og ved nærmere eftertanke var jeg vist også en rigtig fars pige, da jeg var barn.
Tænker egentligt ikke, at det er noget, der hverken kan eller skal ændres ved, og til syvende og sidst skal jeg nok bare være glad og taknemmelig for, at vores datter og hendes farmand har det så godt sammen. Jeg må virkelig øve mig i at vende det til, at det ikke er mig, som mor, den er gal med, men at far og datter virkelig bare connecter, også må jeg suge al den kærlighed og opmærksomhed til mig, som hun trods alt viser mig, om ikke andet, så ekstra meget, når farmand ikke er til stede. Og hvem ved, måske bliver en lillebror/søster en rigtig mors dreng/pige - jeg håber lidt;-)

08-04-2014
MorLise85
MorLise85

Her svinger det meget. Når jeg henter hende i dagpleje er jeg absolut den bedste lige ind til far kommer hjem. Hvis far henter er han den bedste ind til jeg kommer hjem.

Det er ni ud af ti dage mig der putter hende, så det må jeg gerne også selv om det er far der egentlig er den bedste den dag.

Er vi begge hjemme i weekenden er det meget forskelligt hvem der er den bedste. Jeg er begyndt at sige at han bare må tage hende og så kan jeg da få ordnet andre ting. Nogle få gange tager vi kampen, at når jeg tager hende op er det mig der trøster og far træder ikke til. Men siger nu har mor dig og omvendt.

Men forstår så udemærket at det kan give frustrationer. Og tænker kun at det er godt at i får snakket om det. Tænker at du så må nyde de knus og kram du får endnu mere og huske på dem når hun er far glad.

De bedste tanker herfra - husk, du er ikke alene.

08-04-2014
CiciBJ
CiciBJ
Graviditetsuge 31

Ok, men synes da bestemt ikke det lyder som om, at du er en fiasko - tværtimod! Du lyder som en mor, der er opmærksom på dit barns behov..

08-04-2014
bonnieogmads
bonnieogmads

Hjemme hos os, er far også tit den bedste... Det meste af tiden er jeg okay med det, men ind imellem bliver jeg skuffet og ked af det, netop fordi min mand har meget svær ved at sige fra over for vores datter - hun er 21 mdr.. Så hvis jeg eks. siger at der er noget hun ikke må - rykke alt tøjet ud af skabet, så løber hun grædende ind til far som tager hende op.. Og det føler jeg faktisk bidrager en stor del til at hun tit vælger far frem for mor..

Jeg får også tit den der "Nej mor, gå væk" og man føler sig sgu lidt.. Av mit hjerte.. Jeg håber det er en fase, men ved det ikke..

Jeg forstår udemærket at det rammer dig.. Og jeg har ikke nogen gode råd til at tingene skal være anderledes, børn reagere jo meget ud fra behov og instinkter og jeg ved ikke hvad man skal gøre for at det er anderledes..

Stadig er det dog sådan hos os, at mor er den bedste når der skal puttes og når datteren er syg.. Men ellers er det far der er bedst, så det kan være rigtig hårdt ikke at være "bedst" i de glade lege timer, men som sagt ved jeg ikke hvad man kan gøre ved det...

08-04-2014
Chili46
Chili46

det er nemlig ikke det at man ikke er glad for at ens mand er en super far og ens børn er glade for ham men mere den følelse af at blive valgt fra der er mærkelig. Den artikel må jeg klart læse. Kan være den kan hjælpe på hårde dage

08-04-2014
Slot91
Slot91

Er vist en fase alle er ude for. Så der er intet unormalt i farfasen :)

08-04-2014
MiCaNi
MiCaNi

Så har jeg ikke fået udtrykt mig ordenligt Bonnie, for jeg synes selvfølgelig også, at det er überfedt, at Anna er så tosset med sin far, og jeg forstår hende også, for han er intet mindre end en fantastisk far og mand for den sags skyld, og jeg er stolt af og lykkelig for min mand, jeg føler mig desværre indimellem bare som en fiasko som mor, når jeg gennem længere tid i mine øjne bliver valgt fra. Det er noget, som min mand og jeg snakker åbent om herhjemme, og jeg tænker, at det selvfølgelig er nogle negative tanker og følelser, jeg skal forsøge at vende til noget godt. Det hjælper fx lidt, at snakke om det og få sat ord på samt høre fra andre, som har det på samme måde samt læse ovenstående artikel.

07-04-2014
MorLise85
MorLise85

Jeg er ikke helt med på samme vogn.. Jeg synes det er fantastisk, at vores børn vælger deres far.. Det er ikke en popularitets konkurrence, så derfor handler det ikke om, at mine børn fravælger deres mor - i stedet har de en far, de elsker. Det synes jeg er fedt. Og dertil skal nævnes at vi skal skilles. Men har det stadig fantastisk med at ungerne vælger deres far! Vær stolte af, at de mænd I selv har valgt er gode fædre.. Jeg er glad på jeres vejne..

07-04-2014
bonnieogmads
bonnieogmads

Det kan være at det vender også for dig når du nu skal være alene med hende par dage:)

07-04-2014
Jasminmin
Jasminmin

Jeg venter en lille pige til Juli, og ved at kommer til at gå denne fase i møde. Artiklen der før er nævnt, kan være troværdig, men (jeg mener at det er Freud) der lavede en teori i sin tid, der gik på, at piger i den alder forelsker sig i far, og drenge forelsker sig i mor. Det er selvfølgelig ikke den samme forståelse af forelskelse som vi kender, men det er her at børnene lære følelsen at kende, og vil derfor hænge meget op af far (eller mor). Det er ligeledes ikke uvant at se, at pigerne vil efterligne mor, for at få fars opmærksomhed, for der mor gør - virker jo. Det er bestemt ikke unormalt at børn gør dette - så vær ej bekymret! Jeg forstår godt at man kan føle sig truffet, men man skal forstå at dette er en del af deres opvækst og opdagelse af følelser. Hæng ud! Det går over :-)

07-04-2014
AlberteHS
AlberteHS

Dejligt at høre, at det vendte Jasminmin :)
Her er der absolut ingen problemer, når jeg er alene med hende, hvilket jeg indimellem er, når min mand arbejder sent eller skal noget med kammerater eller på kursus og lignende.

I morgen og onsdag skal han af sted på kursus i Odense, og der skal jeg og prinsessen være alene, hvilket jeg lige nu gruer lidt for, men jeg ved jo, at det nok skal gå, og at jeg sagtens vil slå til, når han ikke er der, når hun ikke har valget. 
Men puha hvor føler jeg mig bare magtesløs, som du siger, og rigtig ked af det. Håber virkelig, at det vender med tiden.

07-04-2014
MorLise85
MorLise85

Du er ikke alene:) Jeg har også været igennem det samme når lillepigen var ca 2 år, idag er hun 3. Jeg har været rigtig ked af det fordi jeg følte mig så magtesløs. Det vendte den rigtige vej efter jeg var på ferie sammen med hende alene, jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, men jeg tro at det var fordi at hun ikke fik valget hvem putter hende, hvem trøster hende og så videre, hun kunne oplave at jeg var faktisk lige så god til alle de ting som far er:)

07-04-2014
Jasminmin
Jasminmin

Har forresten lige læst en artikel "Når far er den bedste" på mama punktum dk, hvor en psykolog udtaler, at det er helt normalt i vores moderne verden, hvor fædre kommer mere og mere på banen og deltager på lige fod med mødrene. Den skal du næsten læse. Jeg googlede farsyge, og fandt så ovenstående artikel. Nu har jeg lagt den ind som favorit på computeren, også må jeg læse den igen og igen, når jeg føler mig fravalgt. Har også bedt min mand om at læse den igennem for at se, hvad det er jeg føler.

07-04-2014
MorLise85
MorLise85

Skønt at høre fra en lidelsesfælle, og ja også lidt fedt at høre, at man ikke er alene, for nøj hvor kan jeg bare føle mig ligegyldig indimellem, men selvfølgelig er det jo også fedt, at ens farmand er et hit. Og ja lad os håbe, at vi senere kommer ind i varmen igen ;o)

07-04-2014
MorLise85
MorLise85

Uha det lyder præcis som herhjemme og hvor var det rart at det foregår andre steder også :-). Har selv tit stået med de samme følelser som du beskriver men tænker at det nok er en fase de skal igennem. Her dur jeg også fint når farmand ikke er her men ligeså snart han kommer hjem så er det ham min dreng foretrækker. De er strenge de små :-) men trøster mig med at det nok skal vende igen

07-04-2014
Slot91
Slot91
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...