Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Jeg har bare brug for at dele det med nogen som ikke kender mig.

Jeg har kæmpe i mange år med/ mod anoreksi, faktisk siden jeg var 11-12 år. Jeg blev erklæret rask da jeg blev 17, men helt rask blir man vel aldrig. Det gik faktisk rigtig fint og tog fint på og havde det faktisk godt med det i lang tid. Min krop er ødelagt efter sygdommen og min vægt kom aldrig særlig langt op og lå og svingede mellem 50-52 kg selvom jeg spiste helt normalt. Da jeg blev gravid, kom jeg i et special team hvor de fulgte mig tæt for at holde øje med tilbagefald og alt var som det skulle være og jeg havde det fint med min vægt trods jeg tog 45 kg på. Nu vejer jeg så 80-81kg og jeg hader det. Jeg kan mærke jeg begynder at tælle kalorier igen og spiser ikke/ har ikke lyst til det. Jeg kontrollere hver en bid igen og jeg er så bange. Bange for af få tilbagefald og bange for at blive syg igen, for min søn skal have en sund og rask mor. Jeg er bange for at dele det med min kæreste og bange for at sige det ti lægen. Jeg ved jeg bør gøre noget, men jeg tør ikke. Hvad er jeg bange for ved jeg ikke, måske blive stemplet som syg igen.

10-04-2014
Mille C
Mille C

Først og fremmest vil jeg sige, at det er rigtig flot at du tør dele din frygt med andre. Jeg har aldrig lidt af anorexi, men kan helt klart godt nikke genkendende til det at tage på efter graviditet og være utilfreds med sin krop. Jeg er selv igennem en livstils ændring for at tabe mig, og er igang med det der hedder LCHF kuren( low carb High fat) det kunne måske være en "kur" for dig. Da man ikke tæller kalorier i den, hvilket du jo helst ikke skal, da det er en af dine gamle dårlige vaner. Samt spiser man til man er mæt. Ved at holde sig fra kulhydrater, så som brød, pasta, ris og kartofler. Spiser kun ting der vokser over jorden, dvs ingen rodfrugter. Samt har man et stort indtag af fedt, da det gør det lettere at holde kuren, så man føler sig hurtigere mæt. Jeg har tabt 9 kg på lidt over 2 mdr. Jeg ammer, og mit barn får også de vitaminer og det fedt hun har brug for. Tror det kunne være en måde du kan tabe dig på, uden at falde tilbage i et gammelt mønster. Og samtidig vil jeg råde dig til at dele dine tanker og bekymringer med dine nærmeste, så du ikke er alene om det her. Håber det kan hjælpe dig.

11-04-2014
maypou
maypou

Hej, jeg har ingen erfaring med anoreksi, dog kender jeg ønsket om at tabe sig. det er jo ikke lang tid til du får lov til at tabe dig igen. Spørgsmålet er jo på hvilken måde. Med de gamle vaner eller en almindelig slankekur. Jeg planlægger Weight Watching, som har et særligt program for ammende med lidt flere point end ellers. I dk er man nok ikke så langt, men hvis man kan lidt tysk eller engelsk kan man faktisk købe et online medlemskab på hjemmesiderne, hvor en supergod app følger med, så du selv kan holde styr på hvad du spiser plus at rigtig mange gode opskrifter følger med. Har tabt 7 kg med det inden jeg blev gravid. Jeg gider nemlig ikke gruppemøder. Måske kan du spørge din læge om en slankekur, man godt må gennemføre mens man ammer.

11-04-2014
Maitok
Maitok

Jeg synes det er så sejt at du siger det her. Det er en start. Jeg synes, som de andre, at du skal skynde dig at få det fortalt til enten din kæreste eller læge, så du får kontrol over dine tanker. Sender en masse styrke videre til dig :)

10-04-2014
TineFroberg
TineFroberg

En god mor er en mor som passer på sig selv. En god mor er en mor som er ærlig overfor sig selv og andre. Derfor... Vær ikke bange for at tale højt. At bede om hjælp er en kæmpe styrke, en vigtighed og en nødvendighed for enhver mor!!

At turde bede om hjælp, at turde at trodse sin egen angst, at turde tage ansvar er nogen af de vigtigste egenskaber en mor bør besidde. Hvis du har umådeligt svært ved at få italesat dine bekymringer og dine oplevelser og nervøsitet over at du måske er ved at få et tilbagefald, så gør det ikke for din egen skyld... Men gør det fordi du må tage ansvar for dit barn. Du er en super god mor... Det tror jeg, og netop derfor går du til din kæreste og din læge eller en tidligere behandler du har haft og fortæller om dine bekymringer og tilbagevendende anoreksisymptomer.

Held og lykke fra en som ved du vil og tør trodse din egen angst

10-04-2014
Annedol
Annedol

Det første skridt mod hjælp er at ville modtage den. Hvis du ikke er åben for det er det svært at hjælpe dig. Du er nødt til at sige, hvordan du har det :)

10-04-2014
MiCaNi
MiCaNi

Tænker lidt som de andre, at for at du ikke skal blive syg igen, er du simpelthen nødt til at snakke åbent om det. Er du ikke i stand til det, skal du nok se det som, at du allerede er syg.. Og så er det nok allerbedst for dig at komme afsted til læge. Håber alt det bedste for dig

10-04-2014
bonnieogmads
bonnieogmads

Du bliver nødt til at snakke med din kæreste og lægen. Du er ikke syg endnu, men du kender tegnene og er i den tidlige fase. Det er vigtigt at du får gjort noget ved det inden det bryder ud i lys lue. Og det er kun naturligt ikke at være helt tilfreds med sin krop efter man har været gravid. Men med din forhistorie er du nødt til at handle nu inden at det bliver rigtig slemt.

10-04-2014
Tapirta
Tapirta

Hvis du ikke gør noget ender du, som du selv siger, nok som syg igen. De tanker du allerede har er nogle du bliver nød til at reagere på, de forsvinder ikke af sig selv. Du bliver nød til at åbne dig overfor dine nærmeste, så du kan få hjælp inden det kommer længere ud ellers får din søn en syg mor. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke, men åben munden ellers bliver det ikke bedre.

10-04-2014
Viibse
Viibse

Har selv lidt af anoreksi og kender de 'signaler' du snakker om. Lad for Gud skyld være med at se det som en stempling at du har behov for lidt hjælp i nogen tid. For mig hjalp det UFATTELIGT MEGET både at være ærlig overfor min kæreste og ikke mindst sundhedsplejersken. Som mor kommer man dælme op skideren til tider og jeg kan ihvertfald ikke klare alle ting selv, uden at vende det med nogen. Gør dig selv den kæmpe tjeneste det er at åbne op. Snak om den frygt der lure og den lille stemme inde i hovedet. Det er simpelthen så vigtigt. Ved også at du ikke vil gøre andre bekymret, men det gør du HVIS du slet ikke siger noget. Folk kan sgu mærke på en, når tingene ikke køre. Beklager det rodede indlæg. Håber det giver mening;-)

10-04-2014
Caja
Caja
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...