Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Overvejer at skifte efternavn - føler mig tynget af det.. Langt!

Jeg har 2 efternavne, eller det ene er vel et mellemnavn (fra min mor) og det andet mit efternavn fra min far - begge er familienavne.. Det er efternavnet fra min far jeg overvejer at skille mig af med.. Det er egentlig det efternavn jeg har brugt hele mit liv, jeg beholdte det da jeg blev gift (mest fordi det krævede en masse at ændre det da vi var blevet gift i udlandet) - vores datter har fået det som mellemnavn.. Men nu er der sket en masse ting de seneste år som går mig på.. Jeg har haft en del udfald med min far (tidligere alkoholker, han er dominerende, manipulerende og meget besidderisk).. Efterhånden føler jeg at min far er en byrde, og jeg føler de dårlige ting hænger fast i navnet fra ham.  I efteråret havde jeg et udfald med ham, fordi jeg sidste sommer sagde til ham at min søster ikke ønskede han vidste hvor hun var flyttet hen (de har ikke haft kontakt i over 8 år), det lavede han et stort nummer ud af og sad og skældte mig ud over det i mit hjem - talte ned til mig som om at jeg fik ham til at føle sig dum når jeg sagde sådan noget og han så selv kunne finde ud af hvor hun boede, han vidste hvordan huset hvor hun bor så ud, haven og så videre og det gav mig bare en rigtig klam fornemmelse af at han havde været ude og lede efter hende.. Jeg har længe haft på fornemmelsen at hvis vi sagde vi ikke havde tid til han kom forbi, at så kørte han forbi hjemme ved os for at se om vi var hjemme (vores hus ligger nede af en skråning og vi kan ikke se de biler der kører på vejen, men fra vejen kan man se ind i vores indkørsel om vores biler er der) Jeg fik nyt arbejde i slutningen af november og i løbet af december og januar så jeg nogle gange en bil der lignede min fars køre langsomt forbi mit arbejde (skal lige siges at det var ikke en vej man umiddelbart kørte med mindre man havde noget at lave der), endelig en dag i starten af februar var min mand og jeg kørt sammen og min mand holdte så på p-pladsen da bilen kørte forbi, det var min far, de fik øjenkontakt og min far kørte ind på p-pladsen og gik over i vores bil hvor han sad da jeg kom ud.. Jeg spurgte ham hvad han lavede der og hvorfor han kørte forbi mit arbejde og hvor tit han egentlig gjorde det.. Han blev sur og sagde til mig "Hov hov, sådan skal du ikke tale til din far" og jeg sagde "Jeg taler som jeg vil hvis du kører og holder øje med mig, hvad præcis er det du har gang i?" og det svarede han ikke på, så jeg bad ham stå ud af bilen så jeg kunne komme hjem og hente min datter.. De næste beskeder jeg fik fra ham var fyldt med - hvordan kan jeg forklare det - han prøvede at give mig skyldfølelse og skrev ting som. 'må man ønske god weekend uden at få bidt hovedet af' den besked kom weekenden efter episoden og jeg undlod simpelthen at svare på den, så skrev han en neutral besked om min farmor der er syg og den svarede jeg på med det samme og så hørte jeg ikke noget i 2 mdr - overhovedet fra 11 februar til 16 april og jeg havde det simpelthen så godt i mit hoved, ingen stress over om man pludselig skulle samle kræfter for at skulle se ham og onsdag eftermiddag kom beskeden 'må jeg skrive at jeg gerne vil se mit barnebarn i påsken eller er det også personlig forfølgelse' - måske det ikke lyder slemt, men hvis man kender min far giver sådan en besked kuldegysninger, min mors svar var at jeg skulle affærdige ham med det samme, og min søster har længe anbefalet at jeg droppede kontakten med ham.  Da beskeden kom, blev jeg tung om hjertet og i hele kroppen og lidt bange.. Jeg ved ikke hvor langt han vil gå.. Jeg havde en lang snak med min mand om tiden var inde til at sætte regler op som han SKAL overholde ellers dropper vi kontakten til ham, min mand sagde ikke nu, det skal du ikke ødelægge vores påske på.. Du skriver til ham vi har planer hele påsken, og så tænker vi ikke mere over det nu.. Og hvis han fortsætter så gør vi det sammen.. Men det har fyldt meget, og jeg tænker at jeg føler ikke at hverken min datter eller jeg skal være tynget af hans efternavn mere, vi har brug for at være fri fra noget som helst der knytter os til ham. Men selvfølgelig bliver jeg i tvivl, det er en stor beslutning og jeg ved faktisk heller ikke helt om man bare lige kan gøre det.

23-04-2014
Chili46
Chili46

jeg har skiftet mit efternavn ud som var min mors med min bedstemors og har aldrig fortrudt det. Føler jeg har lagt afsted fra min mor med det og det føldes faktisk rart. pøj pøj med det. Jeg tror jeg gav 3-400 kr, man skal udfylde en formular og så skal du have nyt sygesikringskort

01-05-2014
metped
metped

Tænk sig at man kan drives så langt ud at man tænker det er et helt nyt liv hvis man 'sletter' sin far og hans navn fra ens liv.. Det er sgu da egentligt lidt trist.. Men det er det jeg føler lige nu..

23-04-2014
Chili46
Chili46

Hold da op! Bliver helt mundlam. Men hvis han er sådan en type med enten eller så tager det virkelig også ens energi og måske kommer du til at kæmpe og tænke mere end hvad du egentlig magter, uden resultater åbenbart.

Men hvis du ikke får lov til at sætte grænser eller få dit eget luftrum og ikke skulle føle dig overvåget, så det måske i sidste ende også bare hans egen beslutning.

23-04-2014
shawn2013
shawn2013

Det er nok også dertil jeg er kommet.. Han har ikke rigtig noget godt at tilbyde os.. Allerede da hun var spæd kom kommentaren at hvis han oprettede en opsparing til hende havde han også lov til at se hende - efter han gav hende 3000 kr i dåbsgave.. Det er de eneste penge han har fået lov at give hende, for det skal slet ikke dreje sig om at den der giver mest ser hende mest..

Før jeg fik barn så jeg måske min far 2 gange om året, han ønskede ikke at se mig mere end det, efterlyste det ihvertfald aldrig.. Hele min barndom drak han, når vi besøgte ham slæbte han os på værtshuse og til sidst stoppede vi med at komme hos ham.. Han stoppede med at drikke for 7 år siden og derfor gav jeg ham en chance mere, men det tager overhånd for ham, han kan ikke få nok og forstår ikke at det ikke er vores behov eller datterens men kun hans egne behov han prøver at stille. Når han kommer hos os er han højrøstet og vores datter er lidt bange for ham, han interesserer sig kun for hende de første 10 min, derefter ænser han hende nærmest ikke før han går igen og hvor han så pludselig vil tage billeder og have kram af hende og alt muligt, hvilket gør hende forvirret og utryg (tror det skal se godt ud udadtil)

Men alt det her med at han kører rundt og leder efter min søster og kører forbi mit arbejde og bliver sur når han bliver konfronteret med at det ikke er 'normalt' det magter jeg ikke. Men jeg ved også at med min far er det enten eller, han kender ikke kompromis og den gyldne mellemvej.. Derfor stoppede min søster og ham med at snakke sammen.. Jeg ved også at ændre jeg navn snakker han ikke til mig igen, hvis jeg sætter nogle regler for ham bliver han sur og snakker ikke til mig igen.. Så det er en stor beslutning..

23-04-2014
Chili46
Chili46

Mener du kan få din mors efternavn gratis. Men ring til kirkekontoret. De kan hjælpe dig.

23-04-2014
forte
forte
Barn på 2 år og 4 måneder

Jeg synes du skal gøre hvad du føler er rigtig. Vil ikke sige hvad du skal og ikke skal, men følg dit hjerte og hvad der er bedst for dig.

Personligt ville jeg ikke kunne gå og have det sådan og føle mig chikaneret og slet ikke af min egen far. Og hvorfor skulle din datter få et godt forhold til ham hvis du ikke selv har, børn mærker alt. Tag dig tid og afgør selv hvad du vil og hvis du vælger at han skal ud og det bringer dårlige minder med hans navn som jeres efternavn/mellemnavn så slet det. Du skriver at de mdr i ikke havde kontakte var en befrielse, så det tydeligt det stresser dig vildt mig og fylder meget.
Hvis du føler det er vigtigt at din datter har er forhold til sin far og du også gerne selv vil, kan man jo også nøjes med 1 gang hver 4-6 uge.

Følg dit hjerte og mærk efter hvor meget du kan holde til.

23-04-2014
shawn2013
shawn2013

Det vil jeg lige prøve at kigge på, hvad med datteren..? Ved hende er det jo et mellemnavn og så har hun min mands navn til efternavn.. Jeg håber vi begge kan få lov at få min mors familienavn og så bare få slettet det andet, og så skal datteren selvfølgelig beholde sit efternavn fra min mand..

23-04-2014
Chili46
Chili46

Det koster vist 500 pr person, men det kan man sagtens. Du kan gøre det med nem-id på borger.dk eller finde en blanket på personregistrering.dk og indsende til kordegnen i dit sogn. Dit sogn finder du på sogn.dk

23-04-2014
Tineand
Tineand
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...