Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Bekymringer

Jeg har i tirsdags fundet ud af at jeg lidt over 7 uger henne (7+2 i dag søndag) og synes at man som førstegangsgravid bliver sat ret meget til en side af de proffesionelle.. Jeg er rigtig angst og bange hele tiden, bange for at jeg gør noget forkert, bange for at det er hysterisk graviditet, angst for at jeg ødelægger min graviditet og dermed også mit barn. Den anden morgen vågnede jeg på maven, og brød grædende sammen med en overvældende følelse af at jeg er en elendig mor allerede fordi jeg maser mit barn med hele min vægt, logisk set er jeg jo godt klar over at det ikke kan lade sig gøre på nogen måde, men alle de følelser har overtaget fuldstændig og min logik får ikk et ben at stå på. Jeg var akut til læge i fredags fordi jeg mærkede nogle trækninger i underlivet, ikke noget der gjorde ondt, det var bar rigtig ubehageligt og møg skræmmende. Da jeg kommer til lægen fortæller hun mig at om 2 ska jeg komme ned og få lavet blodprøvers og først 2 uger efter de er taget ska jeg ned og udfylde svangrepapire.. Kan det virkelig være rigtigt, når jeg indtil flere gange har givet udtryk for min store angst og hvor meget det fylder, jeg græder over det hvor dag og angsten ligger en seriøs dæmper på glæden, også for min kæreste der jo kan mærke på kig jeg er tynget hele tiden. Jeg føler mig tilside sat a min læge og forstår slet ikke at hun kan være så ligegyldig over for mig når hun ved hvordan jeg har det, det er ikke fair! Jeg vil gerne kunne glæder mig over min graviditet og glæde mig til a møde mit barn, og det ka jeg på ingen måde fordi angsten er så atlomsluttende. Katja 7+2

27-04-2014
Kassa2400
Kassa2400

Tusind tak for alle jeres svar, det har givet mig en masse ro og gør det bestemt nemmere a vinde over angsten.
Jeg har snakket med min læge om hvordan jeg følte mig behandlet og har fået en.kæmpe undskyldning for a hun ikk tog hånd om minangst og en.lovning på at alle fremtidige opkald vil blive taget alvorligt med det samme, så det viser sig at jeg faktisk.har en helt fantastisk.læge. Min kæreste er så god til både dele sine egne bekymringer så jeg ved hvad han går og tænker, men også ligge sine egne bekymringer til side for a rumme mine, han er den bedste partner jeg Ku håbe på at ha i den her tid. Han burde have en medalje for a håndtere mine hormoner hver evig eneste dag.. Jeg lider af skizofreni, men har aldrig før været ramt af angst, så derfor er det kommet enormt meget bag på mig a jeg lige pludselig får regulære angst anfald i tide og utide... Men må endnu en gang sige tusind tak for jeres svar, det er meget beroligende a høre fra andre gravide a jeg ikke er en total fiasko. Tak

02-05-2014
Kassa2400
Kassa2400

altså din stakkel, sådan er det jo ikke rart at gå og ha det.... jeg var også nervøs og spændt da jeg blev gravid første gang og ville gøre alt rigtigt. jeg fik en meget videnskabelig tilgang til det at være gravid og læste libero bogen jeg fik af lægen fra ende til anden. derudover læste jeg andre bøger og alt hvad jeg fik udleveret af pjecer... mit råd til dig som du har det er at UNDGÅ AT GOOGLE OG UNDGÅ AMMESTUEHISTORIER, på diverse gravid sider... måske endda også lige have filter på når du færdes her på libero ;-) ikke fordi man skal lukke helt af for hvad der kan ske, vi ved jo alle at det kan gå galt, men det skal ikke være de tanker der fylder mest. så hold dig til solstrålehistorierne indtil du får mere ro på, og så forhold dig kritisk til hvad du læser efterfølgende.... håber du finder ro så du kan nyde din graviditet...

28-04-2014
shanoma
shanoma

Det er det totale undtagelsestilstand din krop og din sjæl skal vende sig til. Hormonerne laver mærkelige ting ved en... Er enige med de andre: prøv at læse dig til mere sikkerhed, så du ved, hvad der sker. Hvad med din kæreste? Måske kan I læse noget sammen om graviditet og han kan hjælpe dig med at få styr på ugerne? Hvis der ligger noget angst/ svigt i din egen barndom, der kradser ved din selvsikkerhed, er det måske en god ide at få det ud af verden nu for din og barnets skyld. tal med din læge/ jordemoder om det, de kan henvise dig til en psykolog. Du klarer det!

28-04-2014
Maitok
Maitok

Jeg er anden gangs gravid, 9+3, jeg var ved læge første gang i fredags. Der er jo ikke så meget lægen skal stille op, ud over at skrive nogle data på et stykke papir og tage nogle blodprøver. Husk at kvinde kroppen har været gravide og født børn i år tusinder, den ved pr. Instinkt hvad den skal gøre. Og lige nu har du et lille mirakel inde i din mave som bliver et lille vidunder barn helt af sig selv. Det jeg mener, er at der er ikke så meget du kan eller skal gøre eller kan gøre forkert. Hvil dig når du er træt, spis sundt, gå nogle ture og hold dig fra alkohol, tobak og stoffer, og spis gravitamin. Så har du hjulpet dit barn godt igang. Jeg ligger altid på maven og gjorde det også i sidste graviditet indtil jeg var i 8. Måned og det eneste der skete ved det er, at min søn nu også altid ligger på maven:-) jeg håber du kan få dæmpet angsten og begynde at nyde miraklernes tid, bekymringer vil der altid være, men de må ikke overskygge glæden! Held og lykke

27-04-2014
Kirsten Søberg
Kirsten Søberg
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...