Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Robotstøvsuger - er i tilfredse?

Hej. VI har lige fået lagt klinker og trægulv, og har derfor snakket om at vi skulle erhverve os en robotstøvsuger. Hvad er jeres erfaringer med disse? jeg har siddet og kigget lidt på dette mærke http://indream.dk/da/robotstoevsuge​re nogle der bruger en af dem og kan anbefale det? eller skal man holde sig fra det?

30-04-2014
Lullupigen
Lullupigen

min svigerinde har én, mener det er den der Irobot. fez har kørt dagligt i 2,5 år nu og hun ville aldrig undvære den. den er hård ved paneler og hjørner men ikke noget som en gang maling ikke kan klare. hun starter den om morgenen når de kører hjemme fra og så er der rent når de kommer hjem. dog bliver lørdag formiddag brugt på en "rigtig" støvsugning og gulvvask.... jeg er nødt til at investere i én på et tidspunkt, er så træt af at støvsuge hver anden dag....

30-04-2014
shanoma
shanoma

Tjaa, vi er også ejere af en Romba, og jo, den er nu meget smart, at den sådan kan støvsuge selv.

Men du skal ikke forvente en rengøringsfri hverdag efter du har anskaffet en. Jeg oplever følgende ulemper:

- Gulvet skal være ryddet for at den kan komme til. Der er ingen hænder der lige flytter legetøj, vasketøj eller andre ting der tilfældigt ligger på gulvet når den kommer forbi.

- Den kan sidde fast. Har du kanter på dit gulv til f.eks brusekabine, puslespilsmåtter, trappetrin eller lign. kan den sidde fast, og ende med at løbe tør for strøm der.

- Den kommer ikke ind i hjørnerne. Romba kan tage de store arealer, hvor den er rimelig god til at tage støv, men noget bliver også bare skubbet ud i hjørnerne, hvor den ikke kan tage det.

- Den larmer og er langsom. Det er ikke en maskine man gider at høre på i flere timer imens man er hjemme. Den er meget langsommere end man selv kan gøre det, så det er en fordel med en model der kan programeres til at køre når du ikke er hjemme.

- Dine børn vil elske at lege med fjernbetjeningen, og bruge støvsugeren som fjernstyret bil man kan køre en tur på. Det er dog ikke sikkert at den overlever det i længden.

- Den skal ofte rengøres for lange hår. Børsterne er gode til at fange hår fra mennesker og dyr. For at have den til at køre optimalt, skal disse ofte fjernes manuelt.

30-04-2014
HrRarFar
HrRarFar

Vi har en Roomba og er super glade for den. Da vi lagde nye gulve i huset, lagde vi det samme i alle rum og ingen bundstykker i dørene, så Roomba kan komme rundt over det hele ;o)

30-04-2014
Pumba66
Pumba66
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...