Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Om hund. Mine frustrationer, frygt og kærlighed.

Dette er ikke just hyggesnak, men den kunne ikke passe andre steder. Dette bliver nok et længere indlæg, og har intet at gøre med vores dreng, men vores hund. Jeg ønsker ikke debat, men simpelthen at komme ud med mine følelser. Beklager på forhånd for evt. stavefejl, da noget af det berører mig dybt. I får lige fra begyndelsen:   D. 9 august 2012, begyndte jeg at se min kæreste dagligt. Han havde den her dejlige lille labrador hvalp på ca 4 måneder, Bella. Jeg Faldt for Bella med det samme, hund var det sødeste - selvom jeg hårdnakket altid havde sagt, at jeg ALDRIG skulle have labrador... Hun har altid været "fars pige" men hun er også min lille prinsesse, og jeg elsker hende meget højt. Desværre er der nogle ting, der gør, at vi en dag snakkede om, at det måske var bedst, hvis hun kom væk. Væk som til hundehimlen.  Hele 3 væsentlige ting, der gjorde/gør, at de tanker flourerer rundt i ring, specielt hos mig. 1: hun kan ikke gå pænt i snoren, trods vi har gjort ALT!. Vi skiftede til sele, vi har prøvet den der mule-snor, så hundens hovede drejer til siden når den trækker, men så ville hun slet ikke gå. Selen hjalp i starten, men så lærte hun den at kende. Hun vejer 30 kg, og jeg har smerter i ryggen, så det er super hårdt, bare at gå en lille tur med hende - trods det, går jeg flere gange i ugen , mellem 2-5 timer med hende, i skov hvor hun også får lov til at løbe og lege med/uden andre hunde. Det er specielt når hun ser noget, hun trækker ; et blad, en kat, en fugl, mennesker, og især hunde. Vi startede til træning, og det hjalp meget, men efter 3 gange, gik det helt den modsatte vej. Det var bare 1 skridt frem og 3 tilbage, så det blev endnu værre. Hun begyndte nu at snørre os, så hun faktisk kunne stå og snuse i jorden, indtil "noget" kom helt hen til hende, hvorefter hun så sprang frem og enten hev snoren ud af hånden, vred min ryg, eller simpelthen væltede os omkuld ved at løbe rundt om os og hive. Det blev for frustrende for min kæreste, så han nægtede pure, at gå med hende i en hel uge. Så hang jeg på hende. Nu er hun endnu videre, begyndt at hive sig ud af selen. Den kan ikke strammes mere, uden at nage hende, men hun kan bare lige vride sig, så hvis man ikke er hurtig og kommer om bag hende og får den hevet på plads igen, så er hun løs. Hun gør ikke nogen ondt, men mange bliver nervøse, når der kommer en stor hund spænende for fuld skrue. Er helt magtesløs...? Det er også en ting der gør, at hun ikke kan passes. Ingen kan gå med hende... 2: Hvis vi viger fra hendes normale foder, så bliver hun syg. Dvs, hvis hun finder en lækker toast udenfor, eller andet, og spiser det, så kaster hun op i flere dage. Nogle gange, er der ingen synlig grund, men så kaster hun bare op, en uge eller to. Hun virker syg, hun virker som om hun ikke har det godt. Dyrlægen  kan ikke finde noget, og vi kan ikke lige finde de ca 5000 det koster, at få lavet en allergitest på hende. og siden allergi medicin ikke virker, ved vi ikke engang om det er allergi der er tale om. Når vi kommer til forår, og helt indtil alt er visnet, klør og kradser hun sig over det hele. Intet virker...? 3: Hun er begyndt at trække sig ind i sig selv. OG NEJ, vi glemmer hende ikke, fordi vi har fået en søn. Hun begyndte at gøre det i graviditeten, og så blev det bedre, da T kom til verden. Men her de seneste måneder, er det blevet værre. Hun søger vores opmærksomhed, men hun giver ikke sin. Hun vil ikke have øjenkontakt - det lærte vi til hundetræningen, at det er vigtigt at kunne have øjenkontakt med sin hund.  Hun lystrer ikke når vi går, eller når hun er fri. Hvis hun ikke kommer ud i det fri, begynder hun at fælde, og ødelægge ting når hun er alene hjemme. Hun keder sig, hvis ikke hun kommer ud at løbe, jævnligt. Hun virker fjern, selvom man står med hende.   Jeg kan ikke beskrive hvad jeg føler. Jeg er trist, på så mange måder. Og jeg elsker hende virkeligt højt. Men jeg ser næsten ingen lys tilbage, i hendes tunnel. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre...   Tak, hvis i læste helt her til. Beklager hvis i er skuffede over det i læste. Men jeg havde lige brug for at komme ud med det.. God weekend!

02-05-2014
Majbrit Nielsen
Majbrit Nielsen

Hej igen, til jer der nu gider at følge med. Vi har haft vores problemer vendt med både familie og venner, og har idag fået et tilbud, så Bella ikke skal aflives. Hun skal på ''prøveperiode'' ude ved min svigermor, i en månedstid. Jeg har gjort mig mange tanker omkring det hele. Jeg ved ikke hvad jeg skal synes. Bella kan ikke lide min svigermor nye mand. Det kan ingen dyr, og få børn. Han har en afvisende/skræmmende faktor, for dyr og børn. Men min kæreste forsikrede mig om, at han (J) aldrig ville slå hende eller gøre hende fortræd.Så det tror jeg på. Men de har en hund i forvejen, og jeg ville ikke kunne klare, at Bella skal være sådan. Han får alt, ved bordet, og vil ikke spise hundemad/hundegodbidder, fordi han får ved bordet. Han piber højlydt og gør, når han ikke får noget. Det er alt fra kartofler, frikadeller til kanelsnegle og kage. Bella er godt opdraget, indenfor. Hun lægger sig på sit tæppe når vi skal spise, gør som der bliver sagt og er en blid og dejlig hund, og den anden hund er det stik modsatte. Det er en lille terrier, der er overalt, springer op, lystrer kun når han gider osv, og jeg ved ikke, om det vil påvirke Bella negativt? Det er dét her, vi ville, men nu er jeg ikke sikker alligevel, de ringede igår, og hun skal enten derud onsdag eller fredag. Jeg tudede. Jeg føler sådan, at jeg svigter hende, at jeg bare giver op? Føj hvor er jeg splittet oven i bøtten. Har drømt hun løb ud foran en bil og døde, derude :-( de bor på landet, i et hus ud til en lille vej, hvor bilerne bare kører mega hurtigt. Får det skidt. Fysisk og psykisk skidt, når jeg tænker på, at hun skal væk herfra.. :-( Ydermere har jeg fundet ud af, at hele svigermekanikken bagtaler os, vedrørende Bella. At hun ikke har det godt her, at her er for småt, at hun ikke får motion nok osv, men hvad bilder de sig ind? Jeg går lange ture hver dag, og er ofte nede ved søen/i skoven hvor hun leger frit. Godt nok bor vi småt, men hellere gå de lange ture, end bare at lukke hende ud i en have, til de samme dufte, de samme tissesteder, det samme alt. Bliver så trist, for vil ikke af med hende, også fordi de gør tingene så anderledes. og når hun først kommer derud, kan jeg ikke rigtigt tillade mig, at bestemme hvordan de skal gøre. de vil fx ikke gå med hende i sele, og jeg synes det er synd, at gå med en hund der trækker meget, i halsbåndet, fordi det ødelægger struben. -De kører meget med underdanighed og hvem der bestemmer og har magten, mens vi kører på positiv, gensidig respekt. Øv .....

12-05-2014
Majbrit Nielsen
Majbrit Nielsen

Hun er ikke avlet til jagt. Men hun er formel 1'er. Hvis det har noget at sige?

03-05-2014
Majbrit Nielsen
Majbrit Nielsen

Hej alle, vi går til træning ved odefey. Dorthe kan slet ikke gennemskue Bella, fordi hun er ligeglad med foder/kyllingepølser/andet lækkert, hvis der er noget der er spændende. Men når vi er derude, vil hun bare gerne lege, og så virker hun jo glad. Jeg har læst adskillige bøger, og på nettet og set hundeprogrammer i tv, men det hjælper lige lidt. Vi vil også hellere give hende til nogle, der kunne elske hende lige så meget som os, men problemet er, at hun ikke kan tåle at være væk fra min kæreste. Hun er urolig, piber og vil ikke spise. Selv efter 3 dage. Selvfølgelig skulle hun nok vænne sig til det, og hvis det var sidste udvej, ville vi vælge den. Men hvem vil have en hund på 2 år, som man på forhånd ved, man skal bruge en masse penge på, fordi den er syg? Vi havde råd til hende, også selvom vi fik baby. Men lige pludseligt skulle hun til dyrlægen 3 gange i streg, vores sofa gik i stykker, og bilen gik i stykker, så der har været en masse dyre ting, så vores opsparing ikke kan følge helt med. Hun får noget semidyrt foder, fra Arion, med laks og ris. Det er godkendt af dr. dyr. Det er specielt når hun ruller sig i græsset om sommeren, det er slemt. Eller efter en tur i skoven.

03-05-2014
Majbrit Nielsen
Majbrit Nielsen

Kære majbrit hvor gammel er Bella? Jeg tænker om hun er avlet fra jagt forældre eller familie?? Ang allergien var det så ikke en mulighed for at give hende allergi foder og prøve det af?? Det foder hun får nu er det et foder med korn?? For det lyder som min gamle hanhund inden jeg fandt ud af at han havde Tarminfiktion og ikke kunne tåle noget som helst andet føde end sit foder, jeg startede med at barfe(råt kød) og nu spiser han tørkost igen uden korn..

02-05-2014
Hoppner
Hoppner

Kære Majbrit... Øv hvor er det bare trist at læse. Jeg kan godt forstå du er ked af det. Ærlig talt så håber jeg I vil gøre alt hvad I kan for at gøre det bedste for Bella. Absolut ikke aflive hende bare fordi i ikke har mulighed for at træne hende så i slipper af med den uhensigtsmæssige adfærd eller ikke har råd til dyrlæge regninger. Når man anskaffer en hund så har man bare kun at gøre det hvis man har råd og tålmodighed nok. Det lyder ikke helt som om I forstår hende, så jeg håber I vil finde en nyt og bedre foreviget-hjem hos en familie der kan the sig af hende, og hvis I vælger at beholde hende og alligevel finder råd til dyrlægeregninger så at I vil læse nogle gode bøger om hundeadfærd. Synes absolut ikke man skal anskaffe sig en hund og så bare aflive den hvis det bliver dyrt og besværligt, man har påtaget det ansvar og hunden kan ikke selv afhjælpe problemerne. Jeg siger det med kærlighed for jeg ved også det kan være svært for jer.

02-05-2014
SLOM
SLOM

Hej Majbrit. Hvor trist for jer:-( Nu ved jeg ikke hvor i landet i bor, men jeg vil foreslå at du/i kigger nærmere på Dorthe Odefey("hundevisker") hjemmeside. Du kan også Google hende- måske det kunne hjælpe med en konsultation med hende, hun kan måske give klarhed over hvordan jeres hund har det? - Det var bare en tanke, da jeg læste dit indlæg. Håber i finder den bedste løsning for jer alle:-)

02-05-2014
Tine_B
Tine_B
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...