Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Tør jeg virkelig?

Hej alle. Min kæreste og jeg har længe snakket om at blive gravide, og nu har vi besluttet os for at give det et forsøg.. Jeg bliver ved med at udsætte det, og i må ikke tro, det er fordi jeg ikke elsker min kæreste, eller jeg ikke tror, han bliver en god far. Jeg har altid gerne ville være mor. Men jeg er så bange... Er der nogen af jer der har/har haft det på samme måde? Jeg er så bange for, det ikke lykkes, og at jeg kommer til at skuffe min kæreste. Jeg er bange for, jeg bliver en dårlig mor... Og for om vi kan give et barn, hvad det har brug..  Hvordan ved man det?  Kys og kram

13-05-2014
NellieNielsen
NellieNielsen
Planlægger

Tak for svar!

Jeg vil give det et forsøg! :-)

13-05-2014
NellieNielsen
NellieNielsen

Du kan få taget en blodprøve, som kan vise hvor store ens æg reserverer er, og derved få svar på hvor fertil du er, og om du er ved snart at skulle have børn det kan lykkes.

13-05-2014
Tinamn
Tinamn

Jeg tror egentlig, jeg føler det er det helt rigtige.. 
Jeg brydes mig ikke om fester, fredagsbar og byture - og har derfor cuttet det helt ud af mit liv i forvejen (selvfølgelig går jeg da en gang i mellem til fest, men det er altså en gang om året eller sådan).

Jeg har altid vidst, jeg gerne ville være ung mor (da jeg var yngre krydsede jeg fingre for at blive mor som 16årig. Lidt underligt og heldigvis blev jeg da ikke det!)

Og nu er jeg det her fantastiske sted med min kæreste, jeg ved, jeg vil være sammen med ham resten af mit liv. Mit studie er meget bestående af selvstudie, og uden nogen videre indsats har jeg formået at få 10 i alle mine opgaver.. Jeg tror bare, jeg er sindssygt bange for at blive opfattet som en dårlig mor, fordi jeg ville være en ung mor. 

Sagen er den, og det burde jeg nok have sagt fra start af, at min læge ikke tror jeg kommer til at være fertil så meget længere.. Jeg er hvad man kalder et mirakel barn selv, begge mine forældre kunne ikke få børn, men så fik de alligevel mig.. Ingen kan helt forklare hvorfor, og mine menstruationer er blevet kortere (som i meget kortere) og længere i mellem, og derfor frygter hun lidt, at jeg er ved at miste min frugtbarhed. Vi havde herhjemme haft en solid plan med at gå i gang med at prøve i august/september; for så ville jeg føde imellem bachelor og kandidat, men naturligt snakker vi jo nu om at rykke den plan lidt frem af nu. 

Og ved nærmere eftertanke tror jeg egentlig mest, jeg er bange for, at jeg ikke kan få et barn. Og så tror jeg, det er lidt svært for mig, når vi nu har haft denne her skudsikre plan, og jeg skulle have haft måneder til at gå og forberede min krop på at være det bedste sted for en baby, så ligepludselig at skulle tage stilling til om det skal være nu...

Tror det her blev lidt mere en rambling end noget andet.. 

Håber det giver bare en lille smule mening?

13-05-2014
NellieNielsen
NellieNielsen

Min kæreste (26 år) har en chef stilling med en rimelig ok indtægt, jeg (22 år) bliver færdig med min bachelor næste år. Jeg regner med at læse videre med kandidat. 
Jeg føler, jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil være, og hvor jeg har plads til en baby. Har altid gerne ville få min første under uddannelse, fordi der er mere frihed i forbindelse med uddannelse end der er med job..

Jeg tror nærmere det måske handler om, at alle hele tiden siger til mig, jeg er så ung, og der er så meget jeg stadig skal opleve... Jeg vil gerne bare igang med mit liv. Men jeg føler, at hvis alle mener der er noget jeg kommer til at gå glip af, er der så det? Er det bare mig der er naiv og tro at børn og familie er den største gave og oplevelse man kan få?

13-05-2014
NellieNielsen
NellieNielsen
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...