Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Argh, hvor er jeg henne?! Laaang:)

Tjah, ... Jeg var 18 år gammel. Arbejde frivilligt, gik i byen, var fuld - meget, boede hos min mor, havde lige haft en depression, havde en pænt useriøs kæreste... Jeg levede et teenageliv fuldt ud..  Lige pludseligt mødte jeg den her vildt lækre, charmerende mand (25 år). Han slog benene væk under mig. Vi gik i byen, var fulde og "hang ud" med vennerne hver weekend. Hver gang han var fuld, snakkede vi om børn, og flere gange smed han mine p-piller i skraldespanden. Men vi var ret enige om (når det alt kom til alt) at der hverken var tid, råd eller plads til en baby - og vi havde jo kun været kærester i 3-4 måneder. Vi fortsatte ufortrødent fremad, fuld fart frem. Men nytårsaften blev jeg dårlig, og vi måtte tage hjem. Ugh, jeg havde det skidt, og havde kun drukket et halvt glas champagne. De næste uger havde jeg det bare rigtigt mærkeligt. Hovedpine, kvalme, ondt i hele kroppen, jeg blev forkølet, og til sidst kastede jeg op to dage i streg, vi gav ikke et eneste sekund graviditet skylden, indtil en dag i marts, hvor jeg altså VILLE tjekke, bare for en sikkerheds skyld. Måske endda mest bare for sjov. Min kæreste arbejdede aften, tog afsted kl 14 og kom hjem kl 23.20. Jeg gik ned og handlede til dagen efter, og da jeg stod ved kassen, kiggede jeg på testen.. Jeg lagde den på båndet, betalte zombie-agtigt, og gik hjem. Jeg testede med det samme jeg kom hjem (har vildt dårlig tålmodighed) og så var den positiv... ! ...... ... Jeg var fuldstændigt forstenet. Hvad skete der lige??? Og så kom tankerne myldrende. Hvad skal der nu ske? går han fra mig? vil han overhovedet det her? vil JEG det her? Kan jeg? har vi råd? åh, hvad med pladsen? Hvad vil min mor ikke sige? åg noget rod altså! Jeg sad på sofaen, helt stiv da han kom hjem. Det tog han ca 10 minutter, at komme ind af døren, hente et stykke rugbrød, sætte en film på og sætte sig ned ved siden af mig. Vi udvekslede meget få ord, før han spurgte "hvad er der galt?" Jeg sagde stille "jeg har taget en test idag..." -"hvilken test?" -"en graviditets test." laaang pause, før han spurgte helt ængsteligt "hvad viste den så?" -"positiv". Og så smilede han bare. Han smilede bare i flere minutter, før han krammede mig. Han var helt ekstatisk. Vi snakkede i ca 30 minutter, før han sagde, at han bare blev NØDT TIL, at ringe og sige det til sin mor, kl næsten 00.30. Jeg synes han var tosset, men det måtte han da gerne :) Hun sov ikke, og hun var først helt uforstående, ligesom "jamen, hvordan? hvad? hvorfor? øøøøh... Og så forstod hun - hun skulle være farmor. Hun jublede og lykønskede os.  Min kærestes søster annoncerede i december, at hun var gravid - så de to babyer ville komme til at ligge tæt. mormor og farmor, det samme år. Hun var lykkelig. Min egen mor derimod, var knapt så henrykt. Hun forstod slet ikke, hvordan jeg kunne finde på at få børn med en jeg slet ikke kendte... Men jeg kendte ham da godt. Vi snakkede om alt! Efter sex, snakker vi ALTID om, hvordan det var, hvad (hvis noget) der kiksede og hvad der var specielt godt osv. Toiletbesøg er ingen hemmelighed. Bader sammen. Snakker om fortiden - både det gode og det dårlige. I hans sted, er der meget, som er knapt så positivt, men han er meget åben om sin fortid.  Familerne tog det rigtigt pænt, glædede sig på vores vegne. Jeg blev lykkelig. Rigtig lykkelig. Jeg fandt en ro, og glæde og kærlighed i det her lille væsen, i min mave. Månederne gik, jeg kiggede ikke tilbage. Vi blev kærester i august., jeg blev gravid, den første uge i januar. I marts fandt vi ud af det. I september fik vi den skønneste lille dreng.  Og så til overskriftens betydning: Den anden dag, stod jeg i Bilka, og stenede lidt ved mig selv.. Kiggede op, og så min kæreste stå ved vognen, og snakke med vores søn på 8 måneder. Og så ramte tanken mig... F*ck.. Hvor er jeg henne? Hvad laver jeg? Mit liv er planlagt nu. Jeg kan ikke ændre på det. Argh?! Kom hjem, og gik i bad.. Tænkte meget og længe. Og nåede til den konklusion, at jeg er glad og tilfreds, lykkelig og fuldstændigt afklaret med mit liv. Jeg er mor. Nu venter jeg bare på en smuk ring ;)

04-06-2014
Majbrit Nielsen
Majbrit Nielsen

Blev helt nervøs for om du var ved at ændre kurs i livet, da jeg læste. Super dejligt du nåede frem til du er lykkelig 😊❤️

04-06-2014
Cindisen
Cindisen

Det er os det dejligste i livet❤️👍

04-06-2014
Miuse
Miuse

Tak Sara :-)

04-06-2014
Majbrit Nielsen
Majbrit Nielsen

Må bare sige sikke en dejlig historie! :D og nød at læse den!

04-06-2014
SaraKruse
SaraKruse
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...