Græde eller grine??! Eller begge dele?....

Hej alle i søde mødre! :-) Jeg står i en situation som forhåbentlig en masse før mig har stået i! Jeg er som 21 årig blevet gravid(Det siger pinden i hvert fald!).. Hvilket i sig selv egentlig ikke gør mig noget, jeg har en fantastisk kæreste, og (sviger)familien vrimler pt. med gravide, så jeg bliver ikke alene om det! Men, men, men, jeg sidder alligevel med en klump i maven og en million spørgsmål om hvad der nu skal ske.. Jeg er fuldt ud forberedt på at møde EN MASSE modstand, både på grund af min alder og på baggrund af en lidt usikker økonomisk fremtid da hverken min kæreste eller jeg har en videregående uddannelse(men dog fast arbejde!)... Åha... Hvordan ruster man sig selv?? Jeg vil ikke sige jeg ikke har glædet mig lidt til at få børn, men hva nu hvis man knækker under presset udefra??  Men det handler vel om vilje? Vil man det nok, så skal det vel nok lykkedes? Eller hvad...  Hvis nogen ung og som gammel føler de har noget erfaring de vil dele, modtages det hele med kyshånd! :-) Love en fortvivlet Birdy

29-07-2014
AsmallBirdy
AsmallBirdy
Baby på 1 måneder

Jeg vil bare sige stort TILLYKKE!

-og tilføje at man kan købe en masse lækre babyting brugt, og derved spare nogle penge ;)

Held og lykke! Jeg fik vores den første inden uddannelse, de næste to under uddannelse og sidstemanden efter en fastandættelse. Det kan godt lade sig gøre :)

30-07-2014
Bir
Bir

Jeg var 18 da jeg blev gravid, jeg fødte en skøn lille pige og 1 år senere gik jeg fra hendes far jeg havde været sammen med i 5 år... Nu 9 år senere har jeg en skøn kæreste, vi har en datter mere på 16mdr. Jeg er uddannet finansøkonom, blev jeg efter jeg fik min første datter og om lidt mere end 2 år kan jeg forhåbentlig kalde mig sygeplejerske... Min familie har altid støttet mig og jeg har taget både hf, finansøkonomuddannelsen som enlig forsørger... Jeg har stort set ikke mødt bogen grimme holdninger eller kommentarer... Idag har jeg hus, bil, en skøn kæreste der bliver min mand om knap 3 uger og så har jeg vigtigst af alt to skønne piger på knap 9 år og 16mdt :-)

30-07-2014
ThumbsUp
ThumbsUp

Tusind tak for alle svarende! Det hjælper ufatteligt meget at få at vide det rent faktisk kan lade sig gøre fra andre der har stået i samme situation :-) Nej jeg er nok ikke så ung, i hvert fald slet ikke mentalt! Men jeg kommer selv fra en meget veluddannet familie og jeg tror mine forældres forventninger har noget at sige, i forhold til min usikkerhed.. Vi har ikke mange penge at gøre med, men det skal nok række, man har vel også lige nogle måneder til at spare lidt samme til de "dyre" ting :-)

30-07-2014
AsmallBirdy
AsmallBirdy

Jeg synes, at så snart man rammer 20'erne så er man ikke længere for ung. Hvis man skulle ramme den "rigtige" alder sp har man ikke meget spillerum. For hvis man kommer op over 27 så begynder man at få at vide, at man er lidt gammel. Faktisk så virker det til at man helst skal være 23-25 år - og det er du jo nærmes. Så jeg synes ikke du er for ung. Held og lykke med det hele :-)

30-07-2014
MutterGadegård
MutterGadegård
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...