Råd fra nogle jeg ikke kender
Hejsa, det handler om mit parforhold. Vi har en søn sammen på 9 mdr, han efterlod mig dengang vi opdagede at jeg var gravid. Vi mistede faktisk fuldstændig kontakten! Han valgte så at genoptage kontakten, da vores søn var født / blevet 2 mdr gammel. De gamle følelser for ham kom hurtigt tilbage og noget tydet på at det var gensidigt. Vi fandt sammen igen, men pludselig var han slet ikke den samme mand som før. Han var direkte sagt det modsatte. Jeg har stadig et håb i mig, om at han skal blive den postitve og spontane mand jeg var forelsket i! - Jeg elsker ham rigtig meget og derfor er det svært for mig at give slip. Vi har nu efter vores søn kom til, været "kærester" i 6 mdr! Jeg synes han bliver mere og mere modbydelig overfor mig, snakker rigtig grimt til mig, bliver sur over småting som han syntes jeg gør forkert, oven i det er han på det sidste begyndt at aflyse vores aftaler, både mig og hans - men også når han gerne vil se vores søn. I perioder svarer han slet ikke på mine beskeder/opkald m.m (ikke at jeg ikke høre fra ham i dagevis, men hører måske ikke fra ham, fra om morgen til sent om aften). Jeg føler ikke han viser nogen interesse for mig, det er mere som om at jeg går ham nerverne! Jeg ved ikke om, det er normal reaktion når man er blevet far eller om han virkelig ikke kan lide mig. Mine veninder, siger det tyder på han ikke er interesseret. Jeg er også selv begyndt at mistænke ham for at han måske ser en anden! Da det er blevet en del værre her de sidste 3 uger, med at starte et skænderi uden grund, for så at han kan gå / eller at han aflyser på den ene eller anden måde. Undskyld for at det blev så langt, har bare brug for at komme af med det og evt få en respons fra nogle som hverken kender mig eller ham!
Besvar
Sorter efter nyeste førstpuha, det lyder hårdt... Jeg forstår fuldstændig dit behov for forståelse, men hvis din eks vil give det til dig, så må du prøve på at komme videre 😊 Det lyder som om det er det bedste der er sket, for dig og jeres søn, nu kan du komme videre. Jeg tænker du måske skal overveje at søge om fuld forældremyndighed, hvis ikke du allerede har det? Jeg håber du er ved godt mod, og trods alt har det godt 😊 og hvis du gerne vil snakke mere privat så sig endelig til 😊
Han har valgt at slutte forholdet, jeg har dog stadig ikke fået svar på hans opførsel eller hvorfor. - Noget tyder på at han tror jeg har været ham utro med en anden, som jeg ikke har!
Det tog noget hårdere på mig end jeg havde regnet med! Han vil ikke snakke med mig eller se på mig. Han brænder vores søn af, når han har aftalt med mig at se ham. Og der har været perioder hvor han slet ikke ønsker nogle form for kontakt med barnet eller mig. I 14 dage, besvarede han hverken mine opkald eller beskeder!
Jeg er frustret over den måde hans adfærd har ændret sig på, den måde han pludselig ingen kontakt ønsker længere! - jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Nu står jeg alene tilbage med vores søn og ingen forståelse af hvad der egentlig lige skete?? Jeg har ikke nogle mennesker omkring mig, da jeg valgte at flytte langt væk fra min egen familie for et års tid siden. Det irritere mig, at han er så umoden, at han ikke kan snakke om tingene og at han blander vores søn ind i det. For i virkeligheden tror jeg at det hele handler om, at han ikke vil se mig.
Når jeg ringer til ham siger han at jeg godt ved hvorfor tingene er blevet sådan her, han siger jeg skal tænke mig om og så lægger han bare på. - Jeg ved ikke hvorfor, jeg føler et behov for at vide hvad der sker for ham. Jeg synes selv at jeg fortjener en forklaring, men han er ikke til at snakke med. Jeg har dog stadig kontakt til hans familie og besøger dem ofte, dem har han også fravalgt! Til tider ved jeg slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg ved ikke hvad der sker og har brug for at vide det - men det finder jeg nok aldrig ud af!
Som nævnt i opslaget forsvandt han fra mig i graviditeten uden videre. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om at han vil kunne gøre det igen. Han har set vores søn 1 gang de sidste 4 uger. Og hvis jeg spørger hvorfor han ikke vil se ham, så siger han bare at han er ligeglad med os alle sammen (vores søn, mig og hele hans familie)
Tak for jeres svar, og delte meninger. Jeg tror måske også at det er en falsk tryghed jeg søger. Da jeg har forsøgt at tage den snak med ham og konfrontere ham med diverse. Men han er rigtig dårlig til at have en ordentlig dialog, jeg tror han er konfliktsky da, det ofte ender ud i at han bliver totalt fornærmet og kører sin vej!
Jeg har prøvet at få omstændighederne ændret, uden held. Han giver mig skylden og siger det er mig der altid er sur m.m. - på trods af at han tit har sagt at min stemme og måde at sige ting på, bare irritere ham generalt og at jeg er problemet i forhold til hans svingende/dårlige humør!
Jeg er altid meget selvsikker i min sag og ved selv hvad der er rigtigt og forkert. Men af en eller anden grund, kan han få mig til at tvivle på mig selv. Hvor jeg begynder at tænke om det måske er mig den er helt gal med.
Du er nød til at tage en snak med ham. Derefter må du gøre op med dig selv om hvad du vil - held og lykke, jeg håber at du bliver glad og lykkelig😊
