Hej alle :) jeg er en ung kvinde på 25 år, som er gravid i 11. uge. Jeg er den første i min vennekreds der bliver gravid, og kan allerede mærke folk forsvinder lidt efter lidt ud af mit liv allerede. Jeg har indset at jeg næsten ingen gode veninder har, og de få jeg havde, er i et helt andet sted i deres liv end jeg er. Jeg er begyndt at lægge mærke til de laver aftaler uden at invitere mig, fordi med det samme går de ud fra jeg ikke kan komme. Eller at det er længe jeg har hørt fra dem, siden jeg blev gravid. Jeg føler jeg kommer til at være en dårlig mor, fordi jeg allerede giver min graviditet skylden for at mit liv ændrer sig og jeg mister venner. Jeg bliver jaloux på min kæreste over han stadig kan fortsætte sit liv som det var. Altså drikke til fester, tage ud til sent, spise hvad han vil, og have en vis frihed jeg aldrig kommer til at have igen. Og alle disse tanker har simpelthen gjort mig så ked af det den sidste stykke tid. Jeg er så ked af jeg ikke føler jeg har nogen at dele min oplevelse af graviditeten med. Jeg hader når min kæreste tager ud på en fredag og ses med vennerne. Jeg føler mig virkelig ensom og også som en dårlig mor. Og også af denne grund, føler jeg ikke jeg kan glæder mig over at være gravid :( jeg ville aldrig fortælle min kæreste han ikke skal ses med vennerne eller nyde sit liv, for jeg ville aldrig være så egoistisk. Men jeg bliver så ked af det af at være alene hjemme på en fredag. Det føles som om mit liv er slut nu. Og kan ikke lade være med at føle jeg aldrig kommer til klare det at være mor. Jeg er ked af det blev en lang besked, og ved godt der ikke er så meget i kan hjælpe med, men bare at kunne skrive dette ned hjælper. 😊