Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Baby sove i vugge eller i sengen?

Hej. Jeg har brug for at få lettet hjertet en smule. Jeg har siden min datter blev født været fast besluttet på at hun skulle lære at sove i vuggen (som står ved siden af vores seng). Hun sover godt i vuggen og har vænnet sig til den hurtigt. Men jeg synes jeg læser så meget om at det er godt at barnet sover hos mor i sengen osv. og så føler jeg også lidt et pres fra mandens side da han kommer fra en kultur hvor børnene sover med forældrene. Jeg har bare fået så dårlig samvittighed over at jeg ikke sover med hende hos mig men samtidig føler jeg at det er godt hun har lært at sove i vuggen så hun ikke får den vane at skulle ligge hos mig for at kunne sove. Er der mon andre der har det på samme måde?

24-03-2017
Karinae
Karinae
Baby på 7 måneder

Min datter har fra dag 1 af sovet i egen seng. Endda på eget værelse, bare med døren åben, så jeg kunne høre hende. Og det fungerer fint, hun trives med det og har altid gjort det.

Kun ved sygdom har jeg sovet sammen med hende, enten i sengen (hvis min kæreste ikke har været der ellers på sofaen.

27-03-2017
Henr83
Henr83
Barn på 1 år og 11 måneder

Åh hvor er det rart at høre jeg ikke er den eneste der ikke har baby i sengen, følte ellers jeg nærmest var den eneste. Min datter er 3mdr og sover rigtig godt i vuggen. Hun har sit eget værelse med tremmeseng men så længe der er plads i vuggen får hun lov at blive inde hos os, jeg er heller ikke tryg ved at lægge hende på værelset endnu😉

27-03-2017
Karinae
Karinae

Ååååh jeg er en af dem der ikke er god til at have dem i sengen når de er helt små, udelukkende fordi jeg er bange for at ligge mig på dem.. Da vores den store var helt ny havde vi en stokke vugge, undskyld mig men magen til l.... vugge skal man lede længe efter, fordi den var oval kunne den ikke stå helt op ad vores seng og jeg kunne ikke få armene gennem tremmerne når jeg skulle berolige hende og ja vi endte faktisk med at tage betrækket af en puslepude og bruge som madras mellem os, så hun ikke kunne trille ud af den og vi ikke trillede over på hende.. Ved nr. 2 købte vi en chicco next 2 me, og den var åben ind til vores seng men hun lå for sig selv, det er den bedste løsning synes jeg.. Men begge har sovet hos os i sengen fra omkring 6 mdr...

26-03-2017
Chili46
Chili46

Jeg duer ikke til at have min baby i sengen. Jeg er bange for at ligge mig på ham eller at han kommer u der min pude eller dyne eller andet forfærdeligt. Vores første lå således i vugge helt op ad min seng så vi kunne holde i hånd eller ligge næse ved næse mellem tremmerne når han havde brug for at være tættere. Han kom i eget værelse i tremmeseng d han var 4 måneder. lillebror har ligget i lift i vores seng da vi ikke havde plads til vuggen i vores nye lillebitte soveværelse. Han kom i eget værelse i tremmeseng da han var knap 3 måneder gammel. Hjemme hos os sover alle bedst i deres egne senge. Det giver den bedste søvn og dermed også den mest harmoniske hverdag med udhvilede børn (læs forældre 😄) som har overskud til hverdagen. Desuden så handler det også for vores vedkommende om at bevare intimiteten i forholdet i en travl og praktisk hverdag og sex med børn i sengen er altså et NO-go for vores vedkommende 😉 Det er din nattesøvn, så gør hvad DU har det bedst med...

25-03-2017
shanoma
shanoma

Hej! Der er mange delte meninger på det emne. Jeg havde en tremmeseng til min søn, han lå i sin lift nede i sengen, som stod i benenden af min seng. Min mand har altid haft nogle dage om ugen hvor han var ved sin mor (for sådan er hans kultur og sådan er han opdraget), i de dage sov min søn for det meste i min seng da det var nemmest med hensyn til at amme. Når jeg skulle amme om natten og manden var hjemme, blev han lagt i sin egen seng igen, ville han ikke sove, lagde jeg mig med ham på sofaen, og sov arm i arm med ham. Da min søn var 8 mdr flyttede vi til et større sted hvor han kunne få dit eget værelse, men pga at han stadig fik flaske om natten, blev hans seng sat lige ved siden af min, fordi jeg ikke gad løbe op og ned af trappen om natten. Min mand startede så natte arbejde så når baby var syg sov han sammen med mig i sengen og ellers altid i sin egen og kom en gang i mellem over til mig tidlig morgen. Nu er nat flasken væk men vi har byttet rundt på værelserne, så vi har det lille, og der er ikke plads til min søns seng, så pt sover han nede hos mig i min seng. Planen er at om ikke så længe kommer han i sin egen seng på værelset. Så må vi se hvor godt det går 😂 Husk at man siger baby skal have god plads at sove på og ikke må ligge imellem forældrene men skal ligge i den ene side op mod noget så h*n ikke falder ud :) Alle siger til mig det bliver er helvede at skulle få min søn til at sove på eget værelse i egen seng fordi han har sovet meget med mig, men jeg tager det som det kommer, jeg har syntes det var hyggeligt og rart at han var tæt på. Og så længe min mand arbejder nat, så skal jeg ikke tænke på at der ikke er plads nok og på et tidspunkt bliver min søn vel så stor at han ikke gider sove sammen med sin mor mere 😂😂 Du skal gøre hvad du føler er bedst for jer. Er det vuggen så hold fast i det. Mange børn sover allerede fra start i egen seng på eget værelse, så det er meget en smagssag hvad man føler dig tryg ved :) Held og lykke med det :)

24-03-2017
Mussi85
Mussi85
Barn på 1 år og 11 måneder
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...