I februar mistede vi vores lille dreng,vi blev sat igang med en sen abort, da de ved misdannelses skanningen fandt mange svære hjertefejl på vores lille dreng. Det er simpelhen så forfærdeligt at stå og sku ta en beslutning om liv eller død! Men spicialisterne på rigshuspitalet fortalte at han ikke ville få et godt liv og han ville formentlig heller ikke blive særlig gammel,og da vi har en lille pige på snart 3 her hjemme så måtte vi ta en beslutning som var bedst for os alle! Fødslen af vores søn husker jeg kun som noget godt,og de var fantastiske i deres støtte og hjælp på sygehuset! Vi fik vores lille dreng i armene og han blev døbt på stedet og sov stille ind ho os 6 min efter! Men puha,på kort tid blev hele vores verden knust og vendt fuldstændig på hovedet! Det har været hårdt og det er stadig hårdt! Nu er det så at jeg er gravid igen, 13+3 i dag! Min læge har sygemeldt mig fuldtid, da angsten for at miste er stor,og problemer på arbejdet med en mester der ikke kan forstå at der er ting og produkter jeg ikke må bruge (er maler) så render rundt med dårlig samvittighed over ikke at være på job og passe mit arbejde da jeg fysisk har det ok! Men det pshygisk er sindsygt hårdt, fordi jeg bare frygter alt. Dagene op til scanninger er ulidelige og jeg frygter dem! Er bange for at håbe og se ud i fremtiden,af frygt for at få mit hjerte knust igen! Vi skal til en tidlig hjerte skanning i september og så misdannelses skanning i september os! Ventetiden er så svær og ønsker bare at det hele er overstået,at vi kan få noget mere ro på når vi ved om den lille og dens hjerte er ok! Undskyld.... havde bare sådan brug for at komme ud med det!!