Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Gør jeg det forkerte? :-(

Hej alle. Jeg er en 21 årige pige, og har for nylig fundet ud af at jeg er gravid -min kæreste og jeg glæder os vildt meget! Sagen er den, at jeg for nogle uger siden sagde ja til en højere stilling på mit arbejde, og har allerede fået de nye opgaver og vagtplan fra november af. Jeg VED min chef bliver rasende når jeg engang skal fortælle ham, at jeg er gravid. Jeg er direkte hunderæd for at fortælle det. Jeg er uge uge 10 nu, og har bestemt ikke tænkt mig at fortælle ham det før efter uge 12, hvor familie også får det af vide. Men hvad skal jeg gøre, er der nogle der har gode råd?

17-10-2017
Sasha1234
Sasha1234
Graviditetsuge 36

Hej Sasha.
Jeg stod for 3,5 år siden lidt i samme situation. Jeg søgte nyt job og blev kaldt til samtale på drømmejobbet, netop som jeg havde fundet ud af, at jeg var gravid med mit første barn. Jeg var 6 uger henne ved samtalen og fortalte ikke noget, da det jo var alt for tidligt. Jeg ville også først fortælle det til folk efter NF scanning. Da jeg startede på jobbet var jeg 14 uger henne, og det tog mig to uger at tage mig sammen til at fortælle det til min chef og nærmeste kollegaer. Siden fik alle det at vide. Ingen blev sure. Min chef var glad på mine vegne. Og jeg arbejder der stadig og har nu fået barn nr 2. Så jeg tænker at du fortæller chefen det efter 12 uger. Han har ingen ret til at blive rasende. Faktisk ville det være meget uprofessionelt af ham. Du har ret til at få børn. Det må man som chef være vant til sker engang imellem. Og ifølge ligebehandlingsloven må han heller ikke diskriminere dig i forhold til at tage en højere stilling, blot fordi du er gravid. Du har ikke gjort noget forkert. Held og lykke, og tillykke med graviditeten 😊

21-10-2017
Friis77
Friis77
Baby på 11 måneder
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...