Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Mistede baby i uge 22+2

Hej allesammen. Jeg vil gerne dele min historie herinde. Jeg har mistet mit barn under graviditen. Jeg var 22 uger og 2 dage henne da jeg fødte vores lille dreng. Min verden ændrede sig brat, da jeg nogle uger forinden var til egen læge pga væske ophobning og et forhøjet blodtryk. Hun sendte mig videre til svanger afd.og ville bare have de tjekke op på min tilstand. Dag kom på sygehuset blev jeg indlagt da mit bt lå en del for højt, dog havde jeg ikke protein i urinen eller forhøjet levertran, som man ellers også kæder sammen med svangerskabs forgiftning. Jeg blev sat i bt sænkende medicinsk behandling og var indlagt Ca 3dage. Om fredagen skulle jeg til md scanning og forventede alt var godt og glædede mig egentlig mest til at få af vide om vi ventede en lille pige eller dreng. Desværre var nyheden en del mere seriøs. Der var næsten intet fostervand og barnet var lille ifh alder, samt virkede moderkagen ikke ret godt. Med den besked gik jeg weekenden i møde. Jeg begyndte at bløde lidt i løbet af weekenden, og min angst for hvad jeg kunne forvente når jeg skulle til ny scanning mandag voksede. Mandag var der en læge fra riget der skulle scanne mig, og desværre var beskeden ikke posetiv. Den lille havde det skidt. Manglede vand og en moderkage der fungere ordentlig. Oddsene var dårlige og jeg fik af vide jeg skulle tage stilling til om Jeg ville afbryde graviditeten eller fortsætte så længe det kunne lade sig gøre. Jeg gik hjem og tænkte, total knust og i krise over denne besked. Ville ikke afbryde, men det gav bare heller ikke mening at fortsætte. Jeg valgte at få endnu en scanning for at være sikker på, tilstanden var ligeså skidt som jeg havde fået af vide. Desværre var baby gået til. Der var ingen hjertelyd. 😔han havde ikke klaret den. Sorgen satte for alvor ind. Hvorfor er livet så uretfærdigt??? Jeg kom ned på svanger afd.og fik den pille som skal afbryde graviditeten og skulle komme igen fredag.nu skulle graviditeten sættes igang og den lille skulle fødes. Det var en lang proces, og smertefuldt både fysik men bestemt også psykisk. Langsom tog veerne til. Jeg fik smertestillende. Og efterhånden blev min krop klar til at føde. Til en start kom der en del blod og koaler, men intet barn. Lægen måtte forløse den lille, det var svært for mig at presse ham ud. Moderkagen sad fast og jeg blødte ret så meget, så jeg måtte på operations bordet for at få moderkagen ud. Samlet set mistede jeg 1.8liter blod. Det var en hård og smertefuld omgang. Senere samme aften fik vi lov til at se vores søn. Han var så fin, så lille og hel. Vejede 245gram og var 24cm lang. Han havde alle 10fingre og 10tæer.alt var færdig lavet. Han havde endda øjenvipper og øjenbryn. Jeg mærkede straks en kæmpe kærlighed skulle ind over mig. Det var min lille søn. Så fin, bare alt for lille. Han var så stærk og så fredfyldt. Sorgen over at han ikke klarede det var stor. Hvorfor skulle jeg aldrig få lov til at lærer ham at kende, se ham vokse sig stor, hører ham kalde mig mor, kysse ham godnat og godmorgen. Øv alle de oplevelser jeg aldrig får. De næste par dage var jeg indlagt sammen med min mand. Han er og var en kæmpe støtte i den svære tid. Har trøstet mig, holdt om mig og bare været her for mig. Vi har delt denne oplevelse og vil for altid elske vores englebarn. Siden udskrivelsen har vi skulle tage stilling til begravelse, obduktion. Jeg har 2 børn fra tidligere ægteskab, og nu et barn sammen med min "nye" mand. Vi ønsker os inderligt et barn og vi håber og tror på vi nok skal blive velsignelset med et barn senere. Lige nu står vi i sorgen over at have mistet vores første barn sammen. Tak fordi du læste med. Det blev langt og der er sikkert mange detaljer jeg ikke har fået med. Hvis der er spørgsmål eller andet så sig endelig til. Mange hilsner Jeanette

20-03-2018
Nette140685
Nette140685
Baby på 4 måneder

❤️❤️❤️

16-05-2018
nekmajs
nekmajs

Det må simpelthen være det mest forfærdelige at gennemgå! Jeg mistede selv i uge 13 hvilket slet ikke er det samme i know. Men kan virkelig godt følge dig, kærligheden til de små er ubeskrivelig!! ❤️Jeg sender jer massere af gode og positive tanker ❤️

13-05-2018
Sophia110815
Sophia110815

Kæreste I Det gør mig utroligt ondt at læse om jeres tab. Ord kan ikke beskrive hvilke følelser i nu må gennemgå. Jeg håber, hvis i får muligheden for det, at takke ja til at blive en del af en sorggruppe, for personer som står i samme situation som jer. Jeg ønsker jer alt det bedste.

21-03-2018
Caja
Caja
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...