Halløj. Vi venter nu vores andet barn, jeg var til nf 2 uger tilbage, men jeg var ikke langt nok henne. Jeg har så været afsted i dag med min kæreste. Og jeg har bare glædet mig heeeelt enormt meget til at se vores lille pus. Der var meget liv i den lille og det hoppede rundt og ville slet ikke ligge stille. Det var super dejligt at se. Jordemoderen rystede min mave flere gange for at få babyen til at ligge ordentligt så hun kunne se nakken. Da vores lille pus lå stille den rigtige vej og det hele tog hun rigtig mange billeder og så meget koncentreret ud. Jeg blev da bekymret og spurgte om alt var i orden. Hun sagde ja det tror jeg, det er bare lidt svært at måle, jeg tror navlesnoren ligger lige under babyen. Jeg fik en ordentlig klump i halsen. Men da hun ikke tilkaldte nogle andre eller noget regnede jeg med at alt var okay. Hun printede billeder ud til os og tastede på computeren. “Ja risikoen hedder altså desværre 1:54” fik vi besked om. Og jeg blev SÅ ked af det. Jeg har været tudefærdig og takket ja til moderkagebiopsi, men grundet påsken osv. Kan jeg først komme til på tirsdag (øv øv). Jeg er ved at dø af skræk. Det er ikke tanken om selve indgrebet, men mere om min lille baby fejler noget. Ja, jeg ved godt at oddsene kunne være meget værre. Men hold da op det var en ordentlig mundfuld. Jeg synes det er super svært at slippe det og jeg har grædt utrolig meget. Andre der har prøvet det som kan give nogle fif eller gode oplevelser med indgrebet? Jeg kan næsten ikke se positivt på det mår jeg først bliver ked af det.