Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Hvad gør I med brug af mobil og internet?

Jeg er ved at skrive en artikel omkring børn og brug af internet og mobil, og kunne rigtig godt bruge lidt input og ideer til hvordan I håndterer det. Jeg har selv en toddler på næsten 2, og vi har lavet to regler: #1 - Ingen mobil / internet før middag (for at undgå at han står tidligt op for at ville se iPad / mobil) #2 - Ingen mobil / internet efter aftensmaden Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få lidt input til hvilke regler I har omkring brug og begrænsning af skærm-tid, og hvis I har nogle tips til lidt større børn er det også meget velkomment! Artiklen tager afsæt i denne guide: https://www.netkablet.dk/5-huskereg​ler-boern-internet-sikkerhed/ men det er meningen den skal være mere praktisk og målrettet forældre :)

14-06-2018
mortenstorgaard
mortenstorgaard
Barn på 2 år og 3 måneder

Vi har en søn på 9 måneder så der er det heldigvis ikke noget vi gør så meget i endnu, men vi er blevet enige om at vi selv holder fingrene fra mobilerne ved bordet når vi spiser mad og inden han skal putte godnat. Vi laver ofte stille leg i ca 30 minutter inden han skal ligges i seng.
Vi er blevet enige om at vi ikke lade ham bruges vores mobiler når han bliver gammel nok til at håndtere dem. Vi har mere eller mindre planer om at han får samme opvækst som os selv med TV indhold på TV'et og spilleri på TV'et ligeså. Vi synes begge at give ham en tablet eller mobil i hånden er lidt som at kaste håndklædet i ringen. Han kan sagtens underholde sig selv med legetøj nu, så det forventer vi også at han kan når vi når dertil.

26-09-2018
ThomasHammerbak
ThomasHammerbak

Og en tilføjelse er, at hun kun meget sjældent låner vores mobiler, hvorfor vi helt bevidst ikke har spil eller børne-Apps på mobilerne. Mobilerne er de voksnes og hun låner dem derfor kun, når hun vil se fotos eller øve sig i at skrive i en note-app. En meget sjælden gang og fx i mangel af iPad har hun fået lov til at se Ramasjang på den.

28-07-2018
Riisline
Riisline
Baby på 6 måneder

Ved ikke om du fortsat søger lidt inspiration? Men nu kommer der i hvert fald lidt om vores brug og “regler” hjemme hos os. Vi er måske mere skrappe end mange andre, men jeg er en del farvet af, at jeg har en baggrund som pædagog og har en pædagogisk kandidatgrad, hvor mit afsluttende speciale handlede om netop digital dannelse.

Min største pige er knap 5 og her har vi haft en del kampe med iPad og Tv, da hun spurgte til det hele tiden og fik hun nej, var det lidt af EB magtkamp. Både mig og min mand er enige om, at begrænse brugen lidt af såkaldt “skærmtid” - dvs. hvor det bare er ren underholdning. Første regel her hjemme blev derfor, at der kun var tv efter aftensmaden og om morgenen i weekender og ferier (medmindre man er syg 😊). Det har fungeret så godt, fordi hun ikke længere skal spørge til, om hun må se fx Ramasjang, for nu ved hun, at det må hun gerne - bare først efter aftensmaden 😊

Da vi fik lillesøster for ca 3 mdr siden blev reglerne mht iPad lidt løsere eller måske at hun lidt oftere fik liv at sidde med den og spille, da hun jo så kunne sidde og spille mens jeg alligevel sad i sofaen og ammede. Det var dog lidt en bjørnetjeneste, vi gjorde der, for da vi så begyndt at stramme lidt op igen og gerne ville, at det ikke var hver dag hun sad med den, ja så havde vi balladen. For selvfølgelig kunne hun ikke forstå, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde, når vi sagde ja til iPad den ene dag, men nej den næste. Pyh nogle kampe vi havde (måske også lidt en reaktion på baggrund af det at være blevet storesøster)! Min mand og jeg snakkede så sammen om, hvordan vi kunne løse det, så det ikke konstant var en kamp og samtidig, at rammerne blev tydelige for vores datter - for vi var jo selv skyld i problematikken, da vi jo ikke havde været nogle tydelige voksne i det her. Vi foreslog på den baggrund vores pige, om hvad hun sagde til, at iPad kun blev en fredags-ting - dvs. alle andre dage end fredag er der ingen spil på iPad (kun til at se Ramasjang på om aftenen), men til gengæld må hun spille og se Ramasjang-tv ALT det hun vil, når det er fredag. Den idé var min pige med på og fra den dag af var det slut med de opslidende kampe om iPad, for nu kendte hun jo selv svaret; det må hun om fredagen 😊 Selvfølgelig spørger hun en gang imellem - hun skal jo teste det - men når hun får svaret accepterer hun det, for hun har jo selv været med til at lave aftalen. Det positive er samtidig, at hun ikke bliver afbrudt midt i et spil, fordi nu synes vi, hun har spillet nok, for om fredagen er der jo fri iPad 😊 Samtidig er hun de andre dage i fuld leg på sit værelse eller med os, så vi har ikke dårlig samvittighed over, at ipad’en tager alt hendes tid 👍🏼

Selvom, der er fri iPad om fredagen, så er det imidlertid ikke frit, hvad hun må bruge den til. Hun får ikke lov til at sidde alene med iPad på værelset, men kun i stuen, eller hvor vi nu er - ikke fordi vi altid siddet ved siden af, men vi er i nærheden. Youtube er fx lligeledes begrænset , da jeg synes det er for nemt for børn at klikke sig videre til indhold, de ikke skal se. Vi har derfor lært vores pige, at hver gang hun ser noget på youtube og vi ikke sidder ved siden af hende, så skal hun spørge inden, hun trykker på en ny video. På samme måde med de Apps, der nu ligger på iPad’en (youtube ser vi på Safari og har bevidst ikke hentet app’en). Min pige har sin egen mappe med spil osv. på ipad’en, men spørger imidlertid altid inden, hun går fra en app til en anden -er vist mere end vane for hende end en regel, vi har sat op, men det er rart, da vi på den måde kan følge lidt med i, hvad hun laver, uden at vi skal gå og kigge hende over skulderen.

Håber du kan bruge det til noget? Og har du brug for at få uddybet noget, så bare spørg 😊

28-07-2018
Riisline
Riisline
Baby på 6 måneder

Hvor er det irriterende at man ikke kan redigere i ens gamle tråde.... Opdagede lige at jeg havde glemt at skrive at min datters internetforbrug primært forgår via min bærbære pc. Min datter er i øvrigt lidt over 2½ år - snart 3.

23-06-2018
Henr83
Henr83
Barn på 3 år og 2 måneder

Jeg må indrømme at jeg går ikke så meget op i det. Selvom jeg er ikke begejstret for at min datter håndterer min mobiltelefon - men det er mere fordi jeg er bange for at hun fucker op i den, så det er sjældent jeg bruger den når hun ser videoer.

Men altså i nogle perioder ser hun meget youtube eller DR stream-tv og hos morfor/morfar er der Netflix og andre perioder ser hun det ikke. Vi bruger stadig flow-tv hos os - så hun ser en del Ramasjang.

På internettet ser hun primært Gurli Gris, Venskabsbyen, Paw Patrol og Dora Udforskeren. Samt Pixitrolden, som nu har ændret navn til Popsi (hvorfor ved jeg ikke) og så er hun helt pjattet med nogle engelske/britiske børnevideoer som f.eks. Looloo kids - dem ser hun en del af. Er faktisk ked af at der ikke findes så mange videoer på dansk for børn på youtube i stil som looloo kids.

Og så er der drala, lille peter edderkop mm. som hun ser af og til. Lige pt. er hun træt af dem.

23-06-2018
Henr83
Henr83
Barn på 3 år og 2 måneder
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...