Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

 

Nervøs for fødsel 🤪

Kære mødre Jeg er gravid i uge 32+3 og det er min 3 gang. Men alligevel er jeg pov nervøs og ligger om natten og drømmer om, hvornår det sker, hvordan det mon kommer til at gå mm.. Jeg syntes det er lidt underligt, at jeg er så nervøs? Har jo prøvet det før. Men måske nok fordi jeg kender smerten 😣 Er der andre som også er/var nervøse? Eller er jeg bare underlig? God weekend.

15-06-2018
Mor88
Mor88
Baby på 3 måneder

Nej da, jeg ville næsten sige at du ville være "underlig" hvis du ikke var nervøs. Det er underordnet om du er førstegangs gravid eller er en erfaren gravid. Der er ikke to fødsler der er ens og i bund og grund tror jeg det handler mest om kontrol... eller nærmere mangel på samme, der er intet man kan kontrollere ved en fødsel, hverken hvornår det sker, hvordan det sker, slet ikke smerterne, hvor lang tid det tager og det er svært at acceptere. Jeg er selv gravid med nr. 4 og ikke fri for at være lidt nervøs 😰 selv om jeg på det nærmeste kan betragtes som "professionel" 😂 Hvis du ikke har en fødselsplan, kan jeg anbefale dig at lave en. Gør dig lidt tanker om hvad du mener kunne blive en god/tryg fødsel for dig. Det kunne evt. være at du tænker over 1 til 2 fødselsstillinger du gerne vil prøve, måske foretrækker du vandfødsel, vil du have smertestillende og i så fald hvilken. Måske musik er noget der får dig til at slappe af eller flytte fokus. Der er masser af muligheder. Gør din fødselshjælper det klart hvilke forventninger du har til ham/hende så han/hun bedst kan støtte dig. Præsenter din jordemoder for din plan og hør hvad muligheder, dit fødested tilbyder. Det er også så meget nemmere at aflevere en fødselsplan til den jordemoder, der skal hjælpe dig gennem fødslen, end at skulle få den frem mellem veerne. Og til sidst... stol på at din jordemoder vil hjælpe dig bedst muligt igennem og aller vigtigst, stol på dig selv og din krop. Jeg håber du kan bruge lidt af min "roman" 😅 Sender dig alle de varmeste tanker og ønske om en god og tryg fødsel.

21-06-2018
Siljane
Siljane
Graviditetsuge 38
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...